|

Succesfuldt forsøg i Hinnerup: Rottebekæmpelse kræver samarbejde

Rottebekæmpelse kræver samarbejde mellem borgere og Favrskov Forsyning. Det viser et pilotforsøg i boligkvarteret Kildevangen i Hinnerup.

 

Rottebekæmpelse kræver samarbejde mellem borgere og Favrskov Forsyning. Det viser et pilotforsøg i boligkvarteret Kildevangen i Hinnerup.

Rotter er uønskede skadedyr, der udgør en reel sundhedsrisiko, undergraver veje og ødelægger kloaknettet. Og der er mange af dem. Derfor er rotter mange steder et stort problem.

Det har det også været i boligkvarteret Kildevangen. Et villaområde med cirka 70 ejendomme. Derfor indledte Favrskov Forsyning og firmaet Nordisk Innovation i januar 2017 et pilotforsøg, der blandt andet skulle belyse betydningen af samarbejdet mellem borgere (husejere) og forsyningen i kampen mod rotter.

Favrskov Forsyning har haft gode erfaringer med rottebekæmpelse med elektroniske rottedræbere. Der er dog en del udgifter forbundet med driften af dræberne i forbindelse med både batteriskift og reparation.

Derfor har formålet med forsøget ligeledes været at finde ud af, om mekaniske rottespærrer, som typisk anvendes inde på privat grund, kan bruges som supplement til den eksisterende rottebekæmpelse i forsyningens kloakker.

 

98% rottefri

Jan Broberg er rottebekæmper i Favrskov Forsyning og står i spidsen for forsøget på Kildevangen. Han lovede ved forsøgets start, at området ville være 98% rottefri inden udgangen af 2017. For at nå dette mål, var forudsætningen flere indsats- og samarbejdsområder:

 

Jan Broberg satte i januar 14-16 elektroniske rottefælder ned i kloaknettet i villakvarteret, der uden brug af gift dræber rotterne med spyd, som brækker rygsøjlen.

Ud over fælder, installerede Jan Broberg rottespærrer i hovedledningen ud for flere ejendomme. Normalt er det borgerens eget ansvar at sætte rottespærre ned i kloakken på egen grund, men i dette forsøg påtog forsyningen sig opgaven.

Samarbejdet mellem forsyningen og beboerne i Kildevangen har blandt andet indebåret, at beboerne skulle forpligte sig til ikke at komme engangsvaskeklude, vådservietter, vatpinde og andet affald i toilettet, da det kan sætte sig fast i rottespærrerne (og spildevandspumperne) og ødelægge dem. Samtidig har det været en væsentlig forudsætning, at beboerne straks skulle give besked, hvis de så rotter i området, så forsyningen hurtigt kunne reagere.

Beboerne skulle derudover sikre sig, at de ikke havde utætte og ”døde” ledninger på egen grund, da det primært er dér rotterne vil etablere redepladser.

En rottespærre (tv.) er en installation der skal forhindre rotter i at komme ind i bygninger fra kloakkerne. En Wisetrap rottedræber (th.) er en elektrisk rottefælde, der slår rotterne ihjel i kloakken. 

Foreløbigt resultat

Vi nærmer os nu udgangen af 2017, og første etape af forsøget skal evalueres. Inden forsøget var der som sagt store problemer med rotter på Kildevangen. Men rottesituationen ser meget lysere ud nu:

– Siden forsøget begyndte i januar har vi dræbt 279 rotter med de elektroniske fælder. Derudover har der ikke været en eneste rotteanmeldelse fra beboerne i området. Det foreløbige resultatet af samarbejdet er dermed meget positivt, og løftet om at området ville blive 98% rottefri er opfyldt indtil videre, fortæller Jan Broberg og fortsætter.

– En afgørende pointe er, at alle skal være med, hvis rottejagten skal blive en succes. Hvis bare en enkelt husstand har rotter, og der ikke bliver taget hånd om det, vil rotterne hurtigt sprede sig til andre ejendomme i området.

Beboerne på Kildevangen skal have stor ros for deres indsats i forsøget og deres villighed og engagement. Rotterne har fået kamp til stregen, fordi beboerne og forsyningen har rottet sig sammen.

Efter nytår bliver de fleste af de elektroniske rottedræbere taget op, og det vil så vise sig, om de mekaniske rottespærrer kan holde rotterne ude af boligområdet.

Favrskov Forsyning står for rottebekæmpelse i det offentlig kloaknet. Borgerne har ansvaret på egen grund. Men hvis indsatsen skal være rigtig effektiv, er samarbejde meget vigtig.

Fakta om forsyningens rottebekæmpelse:

  • Favrskov Forsyning har 171 elektroniske rottefælder i det offentlige kloaknet.
  • I perioden 2013-2017 har fælderne dræbt 36.634 rotter (7.219 rotter i 2017)

 

 

Læs mere om rotter og hvad du kan gøre for at undgå rotter.

Oplever du rotter på egen grund skal du anmelde det til Favrskov Kommune. Læs mere på RotteWeb.

 

Kontakt for yderligere oplysninger:

 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

Åbent hus Hadsten Fri Fagskole

Åbent Hus for alle

Åbent Hus på Hadsten Fri Fagskole Går du også og undrer dig over, hvad der sker bag murene på den gamle husholdningsskole i Hadsten? Så kom forbi Hadsten Fri Fagskole lørdag d. 13. januar, hvor skolen holder åbent hus fra ... læs mere
Vestjysk Bank ansætter Henrik Lykke i en ny stilling som Private Banki

Vestjysk Bank ansætter Henrik Lykke i en ny stilling som Private Banki

For yderligere informationer kontakt Private Banking direktør Henrik Lykke, tlf. 27 27 12 21, email hl@vestjyskbank.dk ... læs mere
Psykologisk entertainment

Psykologisk entertainment

Glemt tid og sted, når Niels Krøjgaard manipulerer med din intelligens og hjerne! ... læs mere
Tilbagetrukne fødevarer

Tilbagetrukne fødevarer

Afvigende lugt fra blæksprutte tuber ... læs mere
SAt på Spidsen

SAt på Spidsen

Er VELFÆRDEN løbet løbsk? ... læs mere
FrivilligCenter Favrskov har ansat leder

FrivilligCenter Favrskov har ansat leder

Bestyrelsen for FrivilligCenter Favrskov har nu ansat en daglig leder af frivilligcentret. Marie-Cecilie Friis Broundal tiltræder 1. februar 2018 og får til at opgave at skabe en god begyndelse for FrivilligCenter Favrskov i samarbejde med bestyrelsen ... læs mere
BIBLIOTEKERNE ANBEFALER

BIBLIOTEKERNE ANBEFALER

Nordiske romaner ... læs mere
Færdselsuheld med personskade i Hammel

Færdselsuheld med personskade i Hammel

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Indbrud på Hindhøjen i Hinnnerup

Indbrud på Hindhøjen i Hinnnerup

Østjyllamds Politi oplyser ... læs mere
Tilbagetrukne Fødevarer

Tilbagetrukne Fødevarer

Skimmelvækst i Holmene SHOT med ingefær ... læs mere
Sat på Spidsen

Sat på Spidsen

Første udgave af ”Lokalavisen” er knap så lokal ... læs mere
Loading...