|

Tag JA-hatten på

Søndag den 7. oktober hylder Røde Kors optimismen og inviterer borgerne i Hadsten og Hinnerup til at sige JA til at gå ud og samle ind.

Der venter borgerne i Hadsten, Hinnerup og omegn en oplevelse, som hele verden mærker, hvis de siger JA til at samle ind for Røde Kors søndag den 7. oktober.

Det bliver nemlig en gåtur, der vil ændre verden for en anden.
En del af pengene fra indsamlingen vil blandt andet gå til de mange familier i Syrien, der på syvende år lever med krigens rædsler. Det er svært at få maden til at slå til, og flere steder må mødre koge suppe på græs for at mætte deres børn.
Herhjemme vil nogle af de indsamlede midler gå til at sikre, at sygdomsramte hjemløse kan få en varm seng at sove i. I dag bliver mange hjemløse udskrevet direkte til gaden fra hospitalet. Røde Kors sørger for, at de i stedet for at sove på gaden kan få en seng at sove i, mens de samler kræfter til at komme ovenpå igen.

Men det bliver også en gåtur med mulighed for en masse sjove og gode oplevelser for indsamlerne.
Et JA til at samle ind den 7. oktober kan for eksempel bruges til at tage børnene med og give dem perspektiv på verden. Eller til at tage en god ven under armen og blive opdaterede på hinandens liv undervejs. Og måske venter der en spændende overraskelse, når en fremmed åbner døren. 

I Hadsten og Hinnerup håber indsamlingslederne Anne R. Sangers og Karen S. Nielsen, at rigtig mange friske borgere, vil sige JA til at melde sig som indsamlere.
Indsamlingsleder i Hadsten, Anne Sangers, udtaler: “Landsindsamlingen er altid en super hyggelig dag, hvor vi selv har deltaget som indsamler flere gange. Jeg har gået sammen med min datter fra hun var 4½ år. Det har givet 3 timers hyggelig mor og datter tid, men også en god anledning til at snakke om, at ikke alle i verden har det så godt, som vi har det i Danmark”.

“Det er altid en god oplevelse, og en dag fyldt med nye dejlige mennesker og fantastisk stemning.
Vi har begge vores debut som indsamlingsleder i år, og det vil betyde rigtig meget, hvis I vil donere en søndag formiddag til at støtte op om det gode formål. Vi vil i hvert fald gøre vores bedste for at det bliver en fantastisk dag, og vi glæder os til at se jer den 7. oktober!”, tilføjer Karen Nielsen, indsamlingsleder i Hinnerup.
Der er brug for ca. 75 indsamlere i Hinnerup, og godt 80 i Hadsten-området, og med både gå- og køre-, lange og korte ruter er der noget for enhver smag. Man er også meget velkommen til at dele en rute, og gå eller køre den sammen. Kom gerne med ønsker, så finder vi også en rute, der passer til dig. Der vil være kaffe og rundstykker til alle indsamlere i Hinnerup. I Hadsten får alle indsamlere en lille forfriskning med på turen, og bagefter er der kaffe og kage, mens bøsserne bliver talt op, og der bliver skrevet diplomer.”
Meld dig som indsamler hos Røde Kors i Hadsten eller Hinnerup på www.rødekors.dk/indsamler eller telefon

7010 0000

For yderligere information kontakt:
Røde Kors på 3525 9200 – efter kl. 16 på 4041 4173
En indsamler samler typisk 1.000 kr. ind – for de penge kan Røde Kors give:
• Seks måneders støtte til en voldsudsat kvinde og hendes børn herhjemme
• Et døgn på et omsorgscenter for en hjemløs i Danmark
• Mad til 28 børn i en måned i et af verdens brændpunkter
• Rent drikkevand til 37 mennesker i et år i verdens fattigste lande

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



På vegne af Hadsten Vandværk og Neder Hadsten Vandværk fremsendes nedenstående pressemeddelelse

På vegne af Hadsten Vandværk og Neder Hadsten Vandværk fremsendes nedenstående pressemeddelelse

  Fusion mellem de 2 Vandværker i Hadsten                  ... læs mere
Det gik ikke for Tom Møller Kjeldsen, men Søren Bøgeskov fik flot placering

Det gik ikke for Tom Møller Kjeldsen, men Søren Bøgeskov fik flot placering

Cimbern Rally Tyskland 2019 - MinirallySyd mesterskab 2019 - Autoplus Dansk Super Rally 2019 (DM1) ... læs mere
Skarpsindige Uffe!

Skarpsindige Uffe!

Med usædvanligt klarsyn har Alternativets stifter og leder indset, at hans statsministerdrømme forbliver i drømmeverdenen ... læs mere
Rundt om Frijsenborg – Gå for hjertet!

Rundt om Frijsenborg – Gå for hjertet!

Kom tæt på Frijsenborg og de historiske omgivelser, når Hjerteforeningens Lokalkomité i Favrskov og Favrskov Kommune inviterer til hjertesund gåtur i parken ... læs mere
Politisk debat på Den jydske Haandværkerskole

Politisk debat på Den jydske Haandværkerskole

Salen var fyldt af unge mennesker under uddannelse, da ni politikere stille op til 1½ times debat på Den jydske Haandværkerskole. Eleverne der repræsenterede alle skolens uddannelsesretninger både inden for eud- og eux-uddannelserne, var velforberedte med spørgsmål til politikerne ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 415.

Ugens naturbilleder nr. 415.

Velkommen til skønne maj, måneden hvor skoven bliver rigtig grøn ... læs mere
NYT fra Kræftens Bekæmpelse

NYT fra Kræftens Bekæmpelse

Forskere forfølger fedtet ... læs mere
Mads Hoe VINDER i hans debut i Formel 4

Mads Hoe VINDER i hans debut i Formel 4

Det er et lille team med begrænsede midler, så et flot flot resultat! ... læs mere
Til Peder Meyhoff

Til Peder Meyhoff

Besvarelse af spørgsmål stillet i Byrådets spørgetid 30. april 2019 ... læs mere
Anfører fortsætter i Hadsten Håndbold

Anfører fortsætter i Hadsten Håndbold

Anfører Sofie Ladekjær tager endnu en sæson i Hadsten Håndbold, der bliver hendes 5. sæson i Hadsten trøjen ... læs mere
Loading...