To mænd på 31 og 33 år fra Georgien blev onsdag aften omkring kl. 20.15 anholdt på en adresse i Thorsø. Politiet foretog et kontrolbesøg på adressen, og det blev vurderet, at de to mænd opholder sig ulovligt i Danmark.
De blev derfor anholdt på udlændingeloven og kan nu tilbageholdes i 3×24 timer, mens deres sag bliver forelagt Udlændingestyrelsen. Den 31-årige blev fundet i besiddelse af en større mængde barberblade i pakker, som han ikke kunne redegøre for. Han blev derfor sigtet for hæleri.