|

Tør du sige, hvad du mener?

Af borgmesterkandidat og medlem af Favrskov Byråd for Venstre Birgit Liin

Birgit Liin

Den 5. juni er Grundlovsdag. Det skal vi fejre – og vi skal fejre én af de vigtigste frihedsrettigheder i Grundloven: Ytringsfriheden. Men hvordan går det egentlig med ytringsfriheden? Det skulle den Ytringsfrihedskommission, som den tidligere regering nedsatte i 2017, finde ud af. Kommissionen har netop udgivet sin betænkning.

Ifølge Ytringsfrihedskommissionens undersøgelse har 40 % af borgerne inden for de seneste 6 måneder afholdt sig fra at ytre sig på de sociale medier, selv om de gerne ville. For politikere er tallet endnu højere, nemlig 50 %.

Men hvorfor tør så mange ikke deltage i debatten?

For det første opleves en hård tone på de sociale medier, og det gør, at mange holder sig tilbage, fordi de frygter verbale overfald og personangreb. Der må simpelthen en kulturændring til. Man skal ikke kunne gemme sig bag sin skærm og fyre noget af, som man aldrig ville sige personligt til den pågældende. Lad os sammen sige fra over for internettroldene og genindføre høflighed og respekt på de sociale medier, så flere trygt kan ytre sig.

For det andet handler det om frygten for at være politisk ukorrekt. Mange lægger begrænsninger på sig selv, fordi de er bange for at blive beskyldt for krænke andre. Der er flere eksempler i den offentlige debat på, at det kan få store konsekvenser for enkeltpersoner og virksomheder, hvis de træder ved siden af den hårfine grænse for politisk korrekthed. Det er efter min opfattelse gået for vidt, hvis vi ikke længere tør synge en sang fra højskolesangbogen om en ”ung blond pige”, eller hvis gamle børnebøger skal skrives om, fordi de ikke passer ind i nutidens sprogbrug.

Jeg synes, at vi skal finde en balance, hvor vi bekæmper personlige angreb på de sociale medier og samtidig ikke underlægger os krænkelseskulturen. Jeg håber, at mange flere derved får lyst til at bruge deres ytringsfrihed.

God Grundlovsdag.

Birgit Liin
Hvidtjørnevej 3, Laurbjerg
8870 Langå

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Pitabrød med risiko for mug trukket tilbage

Pitabrød med risiko for mug trukket tilbage

Geia Food A/S tilbagekalder pitabrød grundet risiko for mug. Risiko for mug gør produktet uegnet til menneskeføde ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 477.

Ugens naturbilleder nr. 477.

Ugens cocktail består af motiver fra Julsø i Ry, gråænder, dådyr og sommerfugle, krydret med lidt blomster ... læs mere
Efterlyst for knivstikkeri

Efterlyst for knivstikkeri

Midt og Vestjyllands Politi beder om offentlighedens hjælp til af finde en mistænkt. Den 20-årige mand mistænkes for at være gerningsmand til grov vold ... læs mere
Ukrudtsbrænder tændte ild i udhus

Ukrudtsbrænder tændte ild i udhus

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Vis flaget for alle ramt af kræft

Vis flaget for alle ramt af kræft

Det er sommer, det er sol, og det er måske ferie for dig? ... læs mere
Fremlysning af Siberian Husky

Fremlysning af Siberian Husky

Østjyllands Politi søger ejeren af en hund ... læs mere
Pressemeddelelse fra ÆLDRESAGEN

Pressemeddelelse fra ÆLDRESAGEN

Aflyser og udskyder busture og andre aktiviteter ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

TEMA: MELLEMKRIGSTIDENS BERLIN ... læs mere
Alle taler om vejret. DMI taler helt hen i vejret…

Alle taler om vejret. DMI taler helt hen i vejret…

Vi skulle have haft det varmt her i juli iflg. DMI’s langtidsprognose ... læs mere
Loading...