lørdag d. 13. juli 2019
|

Tørken har ramt Danmark: Sådan overlever dine planter sommerferien

Tørkeindekset er mange steder i landet helt i top, og juli forventes at blive tørrere end normalt. Læs, hvordan du får træer og planter til at overleve, mens du er på sommerferie.

 

 

 
 

I sommeren 2018 var der fantastisk sommervejr, men den manglende regn betød også, at græsplænerne var mere gule end grønne, det var svært at holde liv i planterne og mange hække, buske og træer ligefrem måtte lade livet.

Så slemt er det ikke her i 2019, men alligevel er tørkeindekset hos DMI mange steder helt i top. Skalaen går fra 1 til 10 – hvor 10 betyder ekstrem tørke. I begyndelsen af juli var gennemsnittet i Danmark 9,4. Trods lidt byger har dette ikke ændret sig markant, lyder det fra DMI.

Om tørkeindekset

Tørkeindekset indikerer, hvor tør jorden er i hele Danmark. Skalaen går fra 1–10 og indikerer, hvor tørt der er i de øvre jordlag.

Find tørkeindekset hos DMI her

Scroll ned til den anden grafik på siden, hvor du kan se en grafik over middeltemperatur. Oppe på pilen over grafikken kan du vælge flere forskellige statistikker, herunder at få vist tørkeindekset på et Danmarkskort. 

–  Vi har haft en periode fra sankthans frem til nu, hvor vejret har været tørt, varmt og solrigt. Det gør, at meget af vandet i jorden er fordampet og specielt i det sydlige Jylland og Nordsjælland er meget tørt. Selvom der er kommet nedbør, og også vil komme lidt den kommende tid, så er det ikke nok til at flytte afgørende på tørkeindekset, siger Mikael Scharling, klimatolog hos DMI.

Dine planter er stressede

Allerede i april ramte den første tørke landet, hvor indekset var helt oppe på 9. En periode med mere nedbørsrigt vejr fik det til at falde, indtil sommervarmen meldt sin ankomst. 

Den udvikling, lagt sammen det ekstreme sommervejr i 2018, betyder, at planterne sat under pres, forklarer Bolius’ fagekspert Jesper Carl Corfitzen.

– Planterne skranter i forvejen på grund af sidste års tørke, så man skal være mere opmærksom. Når de bliver udsat for så ekstreme forhold, som vi har haft på det seneste, så bliver de stressede. Det kan godt sammenlignes med os mennesker, for vi oplever også stress, hvis vi bliver presset til det yderste, siger Jesper Carl Corfitzen.

Juli bliver mere tør end normalt

Når først tørken har meldt sig, skal der forholdsvis store mængder nedbør til at få niveauet tilbage til normalen. I juli ligger tørkeindekset normalt på 6-7, men intet tyder på, at det kommer til at ske i år. Således er langtidsudsigten for juli relativt tør.

– Det tegner lige nu til at blive en tørrere juli end normalt. Det er naturligvis en prognose med en vis usikkerhed, når vi kigger så langt frem. Det ser ud til at blive en tør sommer, der dog ikke er så ekstrem som sidste år, siger Mikael Scharling.

Vand ikke græsplænen

Jesper Carl Corfitzen opfordrer til ikke at ikke vande græsplænen i tørre perioder, selvom den ser trist ud. Det kræver alt for meget vand at holde græsset grønt, hvilket miljømæssigt ikke er ansvarligt. Og for de fleste græsplæners vedkomne, så kommer de sig med tiden.

LÆS OGSÅ: Pleje af græsplænen

Træer har flere eller færre frugter

Vejrforholdene kan eksempelvis få dine træer til at se helt anderledes ud end normalt. Frugtsætningen er hos mange forandret.

Eksempelvis kan et æbletræ, som aldrig giver noget, pludselig have hundredvis af æbler – eller omvendt kan et normalt godt udbytte være lig nul i år.

– De håndterer tørken forskelligt. Hvis du har mange æbler, så er det, fordi de tror, de er ved at skulle lade livet. Så begynder de at sætte ekstra frugt og frø for at sikre næste generation, forklarer Jesper Carl Corfitzen, der påpeger, at den ændrede frugtsætning også kan skyldes den nattefrost, vi oplevede i maj.

Video: Sådan vander du rigtigt i haven

Opgiv ikke dine tørkeramte planter

Selvom de normalt så grønne planter halter i manglen på vand, så opfordrer Jesper Carl Corfitzen til at afvente med at udskifte dem med nye. De kan nemlig godt finde sig selv igen, hvis vi får en længere periode med normalt, dansk sommervejr.

– Man skal være opmærksom og over dem. Og så må man sørge for at vande godt, især skal nye planter de første tre år have rigeligt med vand, siger han og fortsætter.

– Men de ændrede vejrforhold her i landet gør også, at vi skal tænke os om, inden vi bruger mange penge på planteskolen næste gang. Vejrændringen gør, at vi skal tænke mere tørketolerante planter ind, når vi køber nyt. Og så skal vi sørge for at skabe læ og skygge i haven, på altanen eller hvor vi nu har vores planteliv for at mindske tørken, siger Jesper Carl Corfitzen.

Sådan passer du dine planter i sommerferien

Vejrudsigterne kan ændre sig, men for at være på den sikre side, så er her Jesper Carl Corfitzens råd. Generelt opfordrer han til, at du allierer dig med en hjælper, fx din nabo, som kan vande i de tørre perioder.

  • Stil dine krukker i skyggen, fx på nordsiden eller under et træ, så de får mindst muligt sol. Gennemvand dem og lav eventuelt en midlertidig underskål til dine planter af et par planker og med en bund af et stykke plastik, så de kan soppe i lidt vand de første dage.
  • Er du væk en uge vil nyplantede træer og buske kunne klare sig, hvis du gennemvander dem inden afrejse. Er du væk i længere tid, så skal de vandes.
  • Har du et drivhus, så pluk alle frugter og bær inden afrejse og hold døren åben. Drivhuset kan ikke klare sig uden vand i en uge, så her har du behov for hjælp. Du kan passende lade hjælperen forsyne sig med bær og frugter i din ferieperiode som tak.
  • Har du en altan, så sørg for at pille altankasserne af og sæt dem på altangulvet. Her er mindre vind, og du har bedre mulighed for at skabe læ og skygge til dine planter. På de varmeste dage skal der vandes hver anden dag, så vandingshjælp er formentlig nødvendig i ferieperioden.
  • Har du en køkkenhave, så prøve at holde på fugten her. Det kan du gøre ved at bruge skyggenet og generelt vande godt inden afrejse. 
  • Jordforbedring eller kompost kan hjælpe med at holde på fugten omkring træer og buske. Udlæg et lag på ca. fire centimeter, hvilket vil sænke fordampningen.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Sigtet for at true med at skyde piges hest

Sigtet for at true med at skyde piges hest

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Udeklarerede hasselnødder i müsli

Udeklarerede hasselnødder i müsli

Tilbagrtrukne Fødevarer ... læs mere
NABOHJÆLP

NABOHJÆLP

Nabohjælp, fusk, vennetjeneste, sort arbejde. Ja tak Mere af det. Læs Ole Juuls klumme ... læs mere
God nattevagtsdækning på plejecentrene

God nattevagtsdækning på plejecentrene

Foranlediget af Ældrerådet blev det med 2019-budgettet besluttet at gennemføre en undersøgelse af bemandingen om natten på plejecentrene ... læs mere
Hvad så, Laurbjerg?

Hvad så, Laurbjerg?

Vores nye transportminister vil tage alle vedtagne trafikprojekter op til fornyet overvejelse. Det kommer måske til at gå ud over trinbrættet i Laurbjerg ... læs mere
Klimapopulisme er det nye sort

Klimapopulisme er det nye sort

Alle snakker om klima – (stort set) ingen gør noget ved det… ... læs mere
Indbrud i Hadsten

Indbrud i Hadsten

Østjtllands Politi oplyser ... læs mere
Nyhed fra HSK fodbold : Morten Andresen er stoppet som ungdomsformand

Nyhed fra HSK fodbold : Morten Andresen er stoppet som ungdomsformand

Morten Andresen, der siden 2015 har været ungdomsformand i HSK Fodbold, har valgt at stoppe pr. 30. juni 2019 ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 425.

Ugens naturbilleder nr. 425.

Vi kan vist hurtigt blive enige om, at sommervejret ikke ligefrem har vist sig fra sin bedste side den seneste uge. Men det skal ikke forhindre os i at nyde naturen ... læs mere
Indbrud på Skyttevænget

Indbrud på Skyttevænget

Østjyallands Politi oplyser ... læs mere
45 nye boliggrunde er klar

45 nye boliggrunde er klar

Favrskov Kommune tilbyder nye grunde ... læs mere
Læserbrev : En meget betænkelig tankegang:

Læserbrev : En meget betænkelig tankegang:

Af Niels Kallehave, Tåsingevej 22 8370 Hadsten Tlf.: 28495571 ... læs mere
Loading...