|

Tre fodboldkampe udvalgt til forsøg med flere tilskuere

Rigspolitiet oplyser

Foto: Niclas Jessen

 

Tre klubber får nu lov til forsøgsvist at have flere end 500 tilstedeværende ved deres superligakampe. Det skal give erfaringer nok til at beslutte, om ordningen skal fortsætte.

 

Rigspolitiet har nu truffet afgørelse om, hvilke tre kampe i Superligaen, der kan have flere end 500 tilskuere på stadion. Det sker efter at regeringen og Folketingets partier i sidste uge blev enige om en forsøgsordning, der skal give de nødvendige erfaringer til at myndighederne kan vurdere, om ordningen skal fortsætte.

 

De tre kampe bliver:

 

20. juni 2020: AC Horsens mod Randers FC

21. juni 2020: Brøndby IF mod FC København

22. juni 2020: Lyngby mod OB

 

“Det skal først og fremmest ske sundhedsmæssigt forsvarligt. Derfor har vi også inddraget sundhedsmyndighederne i arbejdet. Vi har valgt de tre kampe fordi vi gerne ville have kampe både øst og vest for Storebælt. Samtidigt har vi også forsøgt at vælge, så vi både får et stort og et mindre samt et nyere og et ældre stadion i spil, så vi kan få så brede erfaringer som muligt,” siger politiinspektør Uffe Stormly fra Rigspolitiet.

Rigspolitiet har også været i dialog med både DBU og Divisionsforeningen, før de tre kampe blev udvalgt. Ved udvælgelsen er desuden også lagt vægt på størrelsen og sammensætningen af klubbernes fangrupper samt det tidspunkt på dagen, hvor kampen skal spilles.

Rigspolitiet vil forud for de tre kampe beslutte, hvor mange personer der må være til stede ved hver af kampene. Stadionerne skal inddeles i sektioner, og der må maksimalt være 500 personer i hver sektion. Det er samtidig en forudsætning, at publikum i det væsentligste sidder ned under kampene.

Myndighederne vil forud for kampene udarbejde en skabelon for en sikkerheds- og sundhedsplan, så hjemmebaneklubberne kan sikre, at kampene afvikles på en forsvarlig måde. Planerne skal godkendes af Rigspolitiet i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed og Statens Serum Institut.

De tre kampe vil efterfølgende blive gennemgået af en evalueringsgruppe bestående af politiet, sundhedsmyndighederne, Divisionsforeningen samt eventuelt andre relevante myndigheder, og det skal give det nødvendige grundlag til at vurdere, om muligheden for at afvikle kampe med flere end 500 personer skal fortsætte over sommeren.

Pressekontakt

Tlf.: 4174 0440
E-mail: presse@rigspoliti.dk

 

Flere nyheder

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Efterlyst for knivstikkeri

Efterlyst for knivstikkeri

Midt og Vestjyllands Politi beder om offentlighedens hjælp til af finde en mistænkt. Den 20-årige mand mistænkes for at være gerningsmand til grov vold ... læs mere
Ukrudtsbrænder tændte ild i udhus

Ukrudtsbrænder tændte ild i udhus

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Vis flaget for alle ramt af kræft

Vis flaget for alle ramt af kræft

Det er sommer, det er sol, og det er måske ferie for dig? ... læs mere
Fremlysning af Siberian Husky

Fremlysning af Siberian Husky

Østjyllands Politi søger ejeren af en hund ... læs mere
Pressemeddelelse fra ÆLDRESAGEN

Pressemeddelelse fra ÆLDRESAGEN

Aflyser og udskyder busture og andre aktiviteter ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

TEMA: MELLEMKRIGSTIDENS BERLIN ... læs mere
Alle taler om vejret. DMI taler helt hen i vejret…

Alle taler om vejret. DMI taler helt hen i vejret…

Vi skulle have haft det varmt her i juli iflg. DMI’s langtidsprognose ... læs mere
Indbrud

Indbrud

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Færdselsuheld

Færdselsuheld

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Loading...