|

Trinbrættet i Laurbjerg hældt ned af brættet

I flere end 10 år har politikerne i Favrsksov og borgerne i Laurbjerg forgæves arbejdet på at få etableret et trinbræt


I 2018, 2019 og i 2020 skrev jeg på denne plads, at trinbrættet i Laurbjerg er og forbliver et fatamorgana!

Venstres borgmesterkandidat, Birgit Liin, skrev som svar, at det var da godt, jeg ikke havde lovet at æde min egen hat, dengang et flertal inde på ”borgen” indgik en trafikaftale, hvor trinbrættet var med i aftalen. Jeg fastholdt min skepsis, og foreslog Birgit Liin, at vi kunne mødes og fortære en Napoleonshat hos Bager Jacob, når eller HVIS byggeriet gik i gang. Taberen skulle gi´. Jeg hørte aldrig noget fra Birgit Liin…

Den til enhver tid siddende minister, den til enhver tid siddende regering samt politikerne på inde på ‘borgen’ havde ikke – og har aldrig haft – nogen som helst reel intention om at tage projektet op af den politiske syltekrukke. Ikke en gang hvis Favrskov Kommune selv betalte hele ”gildet”…
Hvorfor?
Fordi trinbrættet ikke skal etableres inden for voldene i landets hovedstad. Fordi så er det jo en helt anden sag.
Her spiller det ingen som helst rolle, hvis der skal etableres yderligere en station til en hel eller halv milliard kroner i det igangværende metrobyggeri i hovedstaden. Eller anlægges en helt ny letbane til københavnerne.
Så er det nærmest et nationalt anliggende, som også borgerne i Favrskov værs’go har at betale til. En milliard fra eller til i det københavnske metroprojekt har aldrig spillet den mindste rolle. Det gør et flere milliarder dyrt og helt igennem urentabelt letbanebyggeri heller ikke…

Men selv om Favrskov selv punger ud til lille beskedent trinbræt, så bliver sagen syltet lige indtil borgerne i Laurbjerg og vores lokalpolitikere gi’r op og sagen går væk af sig selv…

Derfor er trinbrættet i Laurbjerg godt og grundigt arkiveret på bunden af den politiske syltekrukke. Og her forbliver det, indtil det er helt fermenteret…

”SYNSPUNKT” skrives og redigeres af Eigil Jacobsen,
og som oftest både respektløst og unuanceret sætter fokus
på både store og små finurligheder, nyheder og tildragelser,
og hvor navnlig politik og politikere fylder meget.
Både lokalt, regionalt og nationalt.

Hensigten med klummen er at skabe debat og eftertanke,
og indholdet er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Der mangler privatansatte i politik!

Der mangler privatansatte i politik!

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten Byrådskandidat for Det Konservative Folkeparti - ww.reneschneider.dk ... læs mere
Et ambitiøst og ansvarligt budget 2022-2025

Et ambitiøst og ansvarligt budget 2022-2025

af Isabell Friis Madsen Byrådsmedlem samt medlem af Økonomiudvalget og næstformand i Børne- og Skoleudvalget i Favrskov Kommune ... læs mere
Venstre: Behov for en ny udbudspolitik

Venstre: Behov for en ny udbudspolitik

Af Af Birgit Liin, borgmesterkandidat og medlem af Favrskov Byråd for Venstre ... læs mere
Velkommen JYSK!

Velkommen JYSK!

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten Byrådskandidat for Det Konservative Folkeparti - www.reneschneider.dk ... læs mere
GF Trafikpris:

GF Trafikpris:

De folkelige trafikprojekter skal på banen ... læs mere
Svar til Eigil Jakobsen

Svar til Eigil Jakobsen

Fra Birgit Liin byrådsmedlem og borgmesterkandidat for Venstre i Favrskov ... læs mere
UD I NATUREN (36)

UD I NATUREN (36)

På landet knokles der i disse dage for at få høsten i hus. Du kommer med en tur til Vitten ... læs mere
Utraditionelt samarbejde mellem DSB og ICEKIID skal forebygge ulykker

Utraditionelt samarbejde mellem DSB og ICEKIID skal forebygge ulykker

ICEKIID har skrevet en sang, der skal få de unge til at tænke sig om, når de fjoller rundt på DSB’s stationer ... læs mere
Færdselsuheld

Færdselsuheld

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Hinnerup Garden træder an

Hinnerup Garden træder an

Stafet for Livet får besøg på lørdag den 28.august ... læs mere
Loading...