|

Udsigt til en jul med færre indbrud i østjyske hjem

Østjyllands Politi oplyser

  Østjyllands Politis højeste juleønske i år er, at færre østjyder får ubudne gæster i december. Foreløbigt ser det ønske ud til at blive opfyldt.

 

Antallet af indbrud i Østjylland er nemlig foreløbigt faldet med mere end 25 procent i december i år i forhold til sidste år. 

I de mørke vintermåneder, og særligt i december, plejer indbrudstyvene at være ekstra aktive. Derfor gør Østjyllands Politi også en ekstra indsats i december for at forhindre indbrud i private hjem. 

Der bliver for eksempel kørt ekstra patruljer i villakvarterer, der bliver holdt særligt øje med kendte indbrudskriminelle, og borgerne får løbende gode råd i forhold til at minimere risikoen for indbrud. Og det ser umiddelbart ud til at virke:

For fra den 1. december til den 19. december er der foreløbigt anmeldt 171 indbrud i private hjem. Sidste år var tallet 237. Samtidigt er flere indbrudstyve blevet sigtet og/eller fængslet.

For eksempel blev en 33-årig kendt kriminel torsdag varetægtsfængslet for forsøg på indbrud, efter en borger i Åbyhøj havde set ham stå og kigge ind af vinduerne i et villakvarter. Og torsdag blev en indbrudstyv fanget i Rønde med god hjælp fra en opmærksom borger.  

Håber på borgernes hjælp

Vicepolitiinspektør Lennart Glerup glæder sig over tendensen. 

– Der er stadigvæk for mange borgere, der oplever indbrud i deres hjem, men det ser meget positivt ud i forhold til tidligere år. Nu er det vigtigt, at både politi og borgere fortsætter med at være ekstra opmærksomme, så vi forhåbentligt kan holde antallet af indbrud nede, siger vicepolitiinspektøren. 

Han forsikrer, at Østjyllands Politi vil fortsætte den øgede indsats for at forhindre en stor stigning i indbrud i december. 

– Vi fortsætter med at holde et ekstra tryk på indbrudstyvene og være meget målrettede i forhold til at forhindre og opklare indbrud. Og så håber vi på, at borgerne også fortsætter det gode arbejde og ringer til os, så snart de ser noget mistænkeligt i deres kvarter, siger Lennart Glerup. 

Fem gode råd til hvordan du kan sikre din bolig mod indbrud:

• Gem værdifulde ting væk, så de ikke er synlige gennem vinduerne
• Få naboerne til at parkere en bil i indkørslen, tømme postkassen eller bruge din skraldespand, så det ser ud som om, nogen er hjemme
• Lad lyset og/eller radioen være tændt – brug tænd og sluk ur
• Lad være med at rydde op og tage opvasken. Lidt rod får det til at se ud, som om du er hjemme
• Hils på fremmede på vejen eller i opgangen. Der er ikke noget, der skræmmer en tyv væk som nysgerrige naboer. Tyve kan ikke lide at blive set.

Få flere gode råd på nabohjælp.dk eller på stopindbrud.dk

Pressekontakt

Vicepolitiinspektør Lennart Glerup, tlf. 2269 1062

 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-presse@politi.dk
Telefon: 22691087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 15.30 og i weekenderne

Telefon: 8618 2877

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Narkokørsel

Narkokørsel

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Hadsten Idrætsforenings Petanque Klub

Hadsten Idrætsforenings Petanque Klub

Ordinær generalforsamling afholdes tirsdag 26. februar kl. 12.30 i Østervangskolens Cafeteria. Klik på linket nedenfor for at se dagsordenen ... læs mere
Charlotte Green har ikke styr på fakta.

Charlotte Green har ikke styr på fakta.

Indlæg af Anders G. Christensen byrdsmedlem for Venstre og Niels Flade Nielsen , Socialdemokratiet ... læs mere
Frank Nordentoft fejrer 10-års jubilæum ved NMT El-Service

Frank Nordentoft fejrer 10-års jubilæum ved NMT El-Service

Laurbjerg: Industrielektriker Frank Nordentoft kan torsdag den 31. januar 2019 fejre 10-års jubilæum hos elinstallatørvirksomheden NMT El-Service på Arresøvej i Risskov, hvor han også er udlært ... læs mere
Indbrud i Hinnerup

Indbrud i Hinnerup

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Generalforsamling

Generalforsamling

Hadsten Idrætsforenings Petanque Klub ... læs mere
Favrskov inviterer revisorer på gratis kursus i energioptimering

Favrskov inviterer revisorer på gratis kursus i energioptimering

Favrskov Kommune, Energitjenesten og Erhvervsakademi Aarhus inviterer alle revisorer til et gratis kursus i energidrift for små og mellemstore virksomheder ... læs mere
Masser af ILDSJÆLE bag Håndboldklubbens BIERFEST på lørdag

Masser af ILDSJÆLE bag Håndboldklubbens BIERFEST på lørdag

Der har længe været udsolgt til denne "OKTOBERFEST, der afholdes i Hadsten Kultur og Idrætscenter på lørdag fra klokken 1200-20.00. Orkestret går på kl.1300 - men hvem står bag arrangementet ? ... læs mere
En regning på kr. 428.879 for at redde to chefer...

En regning på kr. 428.879 for at redde to chefer…

”Faktureringen er sket efter de gældende timepriser og vurderes som værende rimelig” ... læs mere
Sigtet for hærværk efter cigaret-afslag

Sigtet for hærværk efter cigaret-afslag

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Loading...