|

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

TEMA: HAVEPLANER

Engelske haveblade

Digitale magasiner Efter streng nattefrost er der pludselig forår i luften, og det kribler i fingrene efter at komme i haven. I hvert fald er det tid til planlægning af årets aktiviteter. På ereolen global eller appen Libby kan man finde adskillige lækre engelske magasiner om haven – og de kan jo bare noget med haver, de englændere! Det danske blad ”Alt om haven” er desværre ophørt, men gamle numre kan stadig findes her. Du logger på med dit bibliotekslogin, og så er det bare med at bladre løs, kigge billeder og drømme sig til varme sommerdage med blomsterduft og solvarme tomater fra drivhuset.

F.eks. Amateur Gardening, Gardens llustrated Magazine og Kitchen Garden på RB Digital

 

En kendt havemand

E-bog På biblioteket plejer vi at kunne se den spirende havelyst på de halvtomme hylder. Husk du stadig kan bestille bogposer, også gerne en pose blandede havebøger. Ellers er det muligt at finde havebøger på eReolen, bl.a. den populære TV-mands personlige gennemgang af årets gang i haven. Bogen indeholde både historier og dejlige fotos fra en fantastisk have og er ren havenydelse for den læser, der ikke forventer nøjagtige dyrkningsvejledninger og anvisninger. Så det er en rigtig hyggebog til lænestolen i det tidlige forår, hvor jorden stadig er for kold til for alvor at gå i gang.

Haveglæde. Af Søren Ryge Petersen (blå titel på eReolen)

 

Forskellige havetyper

E-bog Hvis du ikke har den store haveerfaring, kan du hente hjælp i denne bog. Den er skrevet til mennesker, der ligesom forfatteren selv har stået med ønsket om en dejlig have, men ikke så meget tid til at passe den. Nu giver hun inspiration og opmuntring videre, inddelt i seks kapitler med overskrifterne: Den spiselige have, Den blomstrende have, Den sjove have, Slapperhaven, Den lille have og Design din egen have. Du får viden om alt fra frugttræer, bærbuske, køkkenhave og staudebede til gør det selv-projekter. Til børnefamilierne er der gode råd om hemmelige gemmesteder, legehuse og ild og vand i haven.

Bliv ven med din have. Af Dorthe Kvist (blå titel på eReolen)

 

Denne uges anbefalinger er skrevet af Mie Henriksen, Hammel Bibliotek.

Du kan finde mere inspiration på vores hjemmeside favrskovbib.dk, ligesom du også finder os på Facebook samt på Instagram under @favrskovbib.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



”Husk, at du gør en forskel ved at passe på dig selv og andre”

”Husk, at du gør en forskel ved at passe på dig selv og andre”

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten, Byrådskandidat for Det Konservative Folkeparti ... læs mere
Få en gratis biodiversitetspakke

Få en gratis biodiversitetspakke

Hjælp biodiversiteten på vej i din have med en gratis biodiversitetspakke fra Favrskov Kommune ... læs mere
Tjek tømningsdagene

Tjek tømningsdagene

Favrskov Forsyning ... læs mere
Kom ind til Peter og Torben Aschelund i Skjold Burne i Søndergade i Hadsten

Kom ind til Peter og Torben Aschelund i Skjold Burne i Søndergade i Hadsten

Vi har stort udvalg i Vine, spiritus, Chocolader, blade, lotto og lotteri m.m ... læs mere
Kørsel uden kørekort

Kørsel uden kørekort

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Indbrud

Indbrud

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
UD I NATUREN (14)

UD I NATUREN (14)

Vi har passeret forårsjævndøgn, så nu er der virkelig lys forude med forårstegn på programmet ... læs mere
NYT fra KE EL installation i Ødum

NYT fra KE EL installation i Ødum

TÆT på at komme i fjernsynet ... læs mere
Ny erhvervsfaglig 10. klasse rykker ind på DjH

Ny erhvervsfaglig 10. klasse rykker ind på DjH

Efter sommerferien vil der for første gang være en erhvervsfaglig 10. klasse på Den jydske Haandværkerskole ... læs mere
Loading...