|

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Tema: Jødisk

Torsdag den 31. marts giver Klezmerduo koncert i kulturhuset InSide. Koncerten byder på fængende musik krydret med fortællinger om den jødiske tro og kultur. Jeg har her fundet tre eksempler på bøger, der på forskellig vis illustrerer den jødiske baggrunds indflydelse på liv og identitet.

Debutantpris

Roman Forfatteren (der i øvrigt er taleskriver for Mette Frederiksen) fik for nogle år siden Bogforums debutantpris for denne roman, der er inspireret af hendes farmors historie. Vi møder pigen Ruth og følger den lille flygtningepiges turbulente liv, fra hun som lille mister sine forældre under pogromerne i Rusland i 1906, skilles fra sine søskende og adopteres af den velhavende jødisk dame i København. Hun assimileres i det københavnske borgerskab, kommer i sin ungdom til Berlin og siden San Sebastian, hvor hun bliver gift og får børn med den norske levemand Sigurd. Fortællingen slutter atter i København, hvor Ruth kigger tilbage på sit liv, tabene og den smerte, der har været hendes følgesvend fra den første rejse. Det er en både almen og personlig – og desværre evigt aktuel – fortælling om konsekvenserne af krig og forfølgelse.
Mit halve liv. Af Anita Furu

 

Endnu en debutroman

Roman Også denne slægtsroman er skrevet af en debutant og bygger ligeledes på hendes egen familiehistorie. Vi følger tre generationer, startende med mormor Rita, som bor i London og forelsker sig i en mand som er flygtet fra Thessaloniki og hvis familie ikke vil vide af hende.  I over 20 år må Rita leve med den ensomme skam det er ikke at være gift med den mand, hun har to døtre med. Sally er den ene af de to døtre. Efter en opvækst præget af hemmeligheder, en fraværende far og store identitetsmæssige konflikter rejser hun til Sverige, hvor jegfortælleren K befinder sig. Ved at dykke ned i kvindernes skæbner kan K undersøge den ensomhed og det had, der har præget både deres tilværelse og hele Europa gennem det meste af det 20. århundrede. Identitet som noget fragmenteret for alle kvinderne i romanen, fordi dele af deres familiers historier holdes hemmelig, enten pga. stolthed eller pga. frygten for at blive slået ihjel blot for at være den, man er.
Forladtheden. Af Elisabeth Åsbrink

 

Leonard Cohen

Biografi Som navnet antyder er den kendte sanger, sangskriver og forfatter af jødisk afstamning. Han har dog også beskæftiget sig med kristen symbolik og er dykket ned i buddhismen – i det hele taget været en søgende sjæl. Biografiens forfatter er en respekteret og anerkendt musikjournalist, som har skrevet bogen  i overensstemmelse med Cohen selv, men udover en række samtaler har han ikke selv haft indflydelse på indholdet. I stedet har Simmons interviewet over 100 personer, lige fra hans mange kvinder til den nærmeste familie. Det er en traditionel opbygget kronologisk biografi, hvor vi hører om barndommen i Montreal, forvandlingen til poet, forholdet til kvinderne, depressionerne, livet som buddhist, og hvorledes han blev snydt af sin tidligere manager. Simmons er desuden god til at sætte hans mange sange/tekster ind i den rette kontekst, og som læser får man lyst til at finde musikken frem igen.

I’m your man. Af Sylvie Simmons (99.4 Cohen, Leonard)

 

Denne uges anbefalinger er skrevet af Mie Henriksen, Hammel Bibliotek. Du kan finde mere inspiration på vores hjemmeside favrskovbib.dk, ligesom du også finder os på Facebook samt på Instagram under @favrskovbib.

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

PRESSEMEDDELELSE – april 2022

PRESSEMEDDELELSE – april 2022

160 Favrskov-spejdere til Aktivitetsdag i Hinnerup ... læs mere
Østjyllands Politi uddelte dusører til hverdagens helte

Østjyllands Politi uddelte dusører til hverdagens helte

Onsdag modtog nogle af hverdagens helte i Østjylland stor tak og dusører for deres enestående indsatser. En af modtagerne var fra Hadsten ... læs mere
Jernbanebroen over banen i Lerbjerg indvies i uge 20

Jernbanebroen over banen i Lerbjerg indvies i uge 20

Samtidig nedlægges jernbaneoverkørslen ... læs mere
QuickFix med Handywoman

QuickFix med Handywoman

Handywoman kommer forbi Hammel og Hadsten med sin store kursustruck henholdsvis den 28. og 29. april ... læs mere
Forbrugertilliden i bund!

Forbrugertilliden i bund!

Forbrugertillidsindikatoren faldt her i april minus 20,9 ... læs mere
Flot indsamlingsresultat!

Flot indsamlingsresultat!

Kræftens Bekæmpelse samlede næsten 280.000 kroner ind i Favrskov ... læs mere
UD I NATUREN (71)

UD I NATUREN (71)

Forårssolen brager igen derudad og alting springer ud 😎 ... læs mere
FØDSELSDAG

FØDSELSDAG

Hanne Rosenkvist fylder 80 torsdag den 21. april ... læs mere
Ophørsudsalg i Bogormen i Hadsten

Ophørsudsalg i Bogormen i Hadsten

Høje faste omkostninger og vigende omsætning er den giftige cocktail, der lukker og slukker Hadstens eneste boghandel ... læs mere
Flere danske virksomheder boykotter ecco

Flere danske virksomheder boykotter ecco

Gør forbrugerne i Favrskov det samme? ... læs mere
INGEN SKAL DØ ALENE!

INGEN SKAL DØ ALENE!

Det er målet for Vågetjenesten i Favrskov, som er et samarbejde mellem Ældresagen og Røde Kors ... læs mere
Loading...