|

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Tema: Breve

Det er nu lidt synd, at det håndskrevne brev – måske i en kuvert med fremmedartede frimærker på – er ved at være en saga blot. Disse tre nye bøger fortæller spændende historier om at finde en stak gemte breve.

En historie fra Djursland

Roman Trods den lidt gammeldags forside henvender denne roman sig mest til et yngre publikum. Hovedpersonen er 17-årige Naja, der må flygte fra sin noget ældre kæreste. Hun låner et sommerhus i Mols Bjerge, og her finder hun en dagbog og nogle gamle breve, der oprindeligt har tilhørt prinsesse Thyra og omhandler både kongehuset og Fregatten Jylland. De to kvinder viser sig at have en del til fælles, og læsningen om fortiden hjælper Naja med de livsvalg, hun må træffe. De gamle breve og dagbogsnoter er skrevet med kursiv i et gammeldags sprog, mens sproget i hovedhistorien er flydende og letlæst.

Fregattens hemmelighed. Af Berit Alberg

 

En udvandrerhistorie

Ungdomsbog I endnu højere grad for det unge publikum er denne serie på 4 bind. I første bind møder vi Wilma, der bliver helt opslugt, da hun finder en gammel kuffert fyldt med breve fra hendes tipoldemor Karoline, der udvandrede til Amerika i 1912. Wilma går i 8.klasse og kan bruge stoffet om Karoline, da de i skolen skal skrive en opgave netop om udvandringen til Amerika. Sideløbende med Wilmas oplevelser følger vi tipoldemor Karolines store rejse over Atlanten til det forjættede land. Hvordan er det lige at skulle slå sig ned i et helt fremmed land med en anden kultur og et andet sprog, når man bare er 16-årig dansk pige? En rigtig spændende historie om to piger fra hver sin generation og deres forskelligheder, udfordringer og fællestræk.

Wilmas verden, bind 1-4. Af Ulrika Louisa Bjerregaard

 

En cirkushistorie

Børnebog Forfatteren er måske mere kendt fra DR Ramasjang som Motor Mille, men hun er også rigtig god til at skrive fantasifulde fortællinger, hvor der i denne serie er udkommet foreløbig to om tvillingerne Nete og Nola, der bor i Stjernedalen sammen med deres forældre. De elsker at gå på opdagelse, og en dag finder de en gammel kiste med en masse breve i et forladt hus. Brevene beskriver et helt liv med cirkusartister, kærlighed og tab. Pigerne hvirvles ind i den historie, brevene fortæller, og langsomt går det op for dem, at brevene måske har noget med dem selv at gøre. Bogen er flot illustreret og egner sig fint til hyggelig højtlæsning.

Pigerne fra Stjernedalen og de gamle breve. Af Mille Gori.  

 

Denne uges anbefalinger er skrevet af Mie Henriksen, Hammel Bibliotek. Du kan finde mere inspiration på vores hjemmeside favrskovbib.dk, ligesom du også finder os på Facebook samt på Instagram under @favrskovbib.

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

PRESSEMEDDELELSE – april 2022

PRESSEMEDDELELSE – april 2022

160 Favrskov-spejdere til Aktivitetsdag i Hinnerup ... læs mere
Østjyllands Politi uddelte dusører til hverdagens helte

Østjyllands Politi uddelte dusører til hverdagens helte

Onsdag modtog nogle af hverdagens helte i Østjylland stor tak og dusører for deres enestående indsatser. En af modtagerne var fra Hadsten ... læs mere
Jernbanebroen over banen i Lerbjerg indvies i uge 20

Jernbanebroen over banen i Lerbjerg indvies i uge 20

Samtidig nedlægges jernbaneoverkørslen ... læs mere
QuickFix med Handywoman

QuickFix med Handywoman

Handywoman kommer forbi Hammel og Hadsten med sin store kursustruck henholdsvis den 28. og 29. april ... læs mere
Forbrugertilliden i bund!

Forbrugertilliden i bund!

Forbrugertillidsindikatoren faldt her i april minus 20,9 ... læs mere
Flot indsamlingsresultat!

Flot indsamlingsresultat!

Kræftens Bekæmpelse samlede næsten 280.000 kroner ind i Favrskov ... læs mere
UD I NATUREN (71)

UD I NATUREN (71)

Forårssolen brager igen derudad og alting springer ud 😎 ... læs mere
FØDSELSDAG

FØDSELSDAG

Hanne Rosenkvist fylder 80 torsdag den 21. april ... læs mere
Ophørsudsalg i Bogormen i Hadsten

Ophørsudsalg i Bogormen i Hadsten

Høje faste omkostninger og vigende omsætning er den giftige cocktail, der lukker og slukker Hadstens eneste boghandel ... læs mere
Flere danske virksomheder boykotter ecco

Flere danske virksomheder boykotter ecco

Gør forbrugerne i Favrskov det samme? ... læs mere
INGEN SKAL DØ ALENE!

INGEN SKAL DØ ALENE!

Det er målet for Vågetjenesten i Favrskov, som er et samarbejde mellem Ældresagen og Røde Kors ... læs mere
Loading...