|

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Tema: Hvad nu hvis….

ARCHIE FERGUSONS FIRE LIV

ROMAN Ifølge Paul Auster er denne roman hans hovedværk, og alt han hidtil har skrevet har været en forberedelse til at nå det punkt, hvor han kunne skrive dette. Pludselige og dramatiske begivenheder, som ændrer et menneskes kurs gennem tilværelsen, har altid interesseret Auster, og i denne roman opsættes der fire spor for den samme mands liv. Hvis nu hans far døde, eller hvis hans forældre blev skilt, hvis nu han blev kæreste med dejlige Amy eller fik et fik et bedre forhold til sin far, hvad ville der så ske?  Auster skriver blændende, og man bliver grebet af fortællingerne om Ferguson og spillet mellem hovedperson, fortæller, tekst, realisme og fiktion.

4 3 2 1. Af Paul Auster

 

ØSTTYSKE KVINDESKÆBNER

ROMAN Fire er også antallet af livsversioner Jenny Erpenbeck kaster sig over i denne roman, der på et bagtæppe af det 20. århundredes europæiske historie skildrer skæbnens vilkårlighed og livets skrøbelighed. I romanen følger vi kvinden som forelsket 18-årig i Wien i 1919; som 37-årig, hvor hun lever sammen med sin mand under skueprocesserne i Moskva; som højt anerkendt forfatter i Øst-Berlin i 1962. Romanens sidste fortælling udspiller sig omkring Berlinmurens fald i 1989, hvor kvinden som 90-årig lever på et plejehjem i Berlin.

Før sol går ned. Af Jenny Erpenbeck

 

URSULAS MANGE LIV

ROMAN I denne fascinerende og fængende roman får hovedpersonen lov at leve sit liv om og om igen. Ursula fødes i 1920 under en snestorm. Navlesnoren er viklet om halsen – når lægen frem? Romanen igennem får vi flere versioner. Og ikke kun i forholdt til liv og død varierer Atkinson scenerne, også når det gælder spørgsmål om voldtægt, ægteskab og barnefødsel gives der varierende svar i løbet af Ursulas svævende gang gennem seks årtier. Som læser overgiver man sig hurtigt til den komplekse roman, for Ursula er en fantastisk interessant skikkelse, der skildres vittigt og med stor indføling.

Liv efter liv. Af Kate Atkinson

 

Denne uges anbefalinger er skrevet af Marianne Hyldal Vollmer, Hadsten Bibliotek. Du kan finde mere inspiration på www.favrskovbib.dk

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Har Banedanmark en skjult dagorden?

Har Banedanmark en skjult dagorden?

Af Anders G. Christensen (V). Folketingskandidat i Favrskovkredsen og Byrådsmedlem i Favrskov Kommune ... læs mere
Nu kan du søge om at blive domsmand

Nu kan du søge om at blive domsmand

Du skal sende ansøgning frem inden den 17. februar 2019 ... læs mere
Indbrud i Granslev

Indbrud i Granslev

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Litterær lørdagsquiz - med et strejf af jul

Litterær lørdagsquiz – med et strejf af jul

Lørdag d. 8. december kl. 10.30 er sidste chance i år for at deltage i Hadsten Biblioteks underholdende litterære lørdagsquiz ... læs mere
Julekoncert i Retroworld, Lerbjerg

Julekoncert i Retroworld, Lerbjerg

Med Miriam Mandipira og bandet venter der en oplevelse på højde med de bedste internationale stjerner! ... læs mere
BØRNENE VED KILDEN

BØRNENE VED KILDEN

Den 5. december tager vi med skomagerdatteren Mathea fra Søndergade og besøger Hadsten Afholdshotels køkkenregioner, hvor Annine Egestad regerer ... læs mere
Voldum får besøg af Madcirkus

Voldum får besøg af Madcirkus

Et madcirkus med fællesspisning kommer til Voldum torsdag 13. og fredag 14. december ... læs mere
Anders G. Christensen bliver formand i Sundhedshuset Hadsten A/S

Anders G. Christensen bliver formand i Sundhedshuset Hadsten A/S

Byrådsmedlem og folketingskandidat for Venstre er blevet ny formand for selskabet bag SUNDHEDSHUSET HADSTEN A/S ... læs mere
Orgelbrus og korsang i Sct. Pauls Kirke

Orgelbrus og korsang i Sct. Pauls Kirke

Mandag inviterede Hadstens to voksenkor, Hadsten Sangforening og Hadsten blandede Kor,til en velbesøgt julekoncert ... læs mere
Hadstens børn leger håndbold

Hadstens børn leger håndbold

Det startede med to håndboldtossede veninder, der savnede hallen, der savnede fælleskab og savnede foreningsliv. I dag er det 100 glade børn, der hver lørdag fylder vestjyskBANK Arena ... læs mere
5 biler involveret i sammenstød

5 biler involveret i sammenstød

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Loading...