|

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

TEMA: FANTASY

Politisk magtspil og drager

Roman På biblioteket er de fleste fantasybøger ’gemt væk’ i børn og unge-sektionen. Der ligger dog masser af gode historier i denne genre, og her er tre anbefalinger til fantastiske historier – også for voksne. Den første er også den mest kendte, nemlig bogforlægget til tv-serien Game of Thrones. Dette er den første af fem udgivne (syv planlagte) bøger, hvor detaljegraden giver følelsen af at læse en historisk roman fra dette fiktive univers. Bogen foregår i kongeriget Westeros i tiden efter det store oprør, der har medbragt fredeligere tider. Men intriger og gammelt had lurer overalt i dette kammerspil, der tager sig god tid til sine karakterer og det magtspil der foregår bag facaden mellem kongerigets magtfulde familier.

Kampen om tronen af G. R. R. Martin

 

Eventyr under jorden

Roman Neverwhere er en enkeltstående roman i en utroligt original verden. Richard Mayhew er en helt normal og kedelig mand, der ved et tilfælde møder pigen Door fra en verden der ligger neden under London. Her bor alle de mennesker der er faldet gennem sprækkerne i vores verden, og her er fyldt med originale karakterer og omvendte udgaver af London, som vi kender den. Efter mødet siver Mayhew langsomt ind i denne verden i en grad så hans forlovede, og alle andre ikke-indviede, pludselig ikke længere lægger mærke til ham. Fanget i den fremmede verden vælger han at følge Door i hendes mission for at finde dem der har dræbt hendes familie.

Neverwhere af Neil Gaiman

 

Magisk mysterium

Roman 16-årige Joel har altid drømt om at blive en af de magiske krigere kaldet ritmatikere, men under optagelsesprøven gik der noget galt, og han blev ikke optaget på skolen. På grund af sin fars tragiske dødsfald har han dog fået lov til at tage en normal uddannelse på samme skole, hvilket betyder at han kan bruge al sin fritid på at læse om teorien bag magien. Efter flere elevers forsvinding bliver Joel viklet ind i opklaringen med en professor og ritmatikereleven Melody. Hans store teoretiske viden blandet med deres praktiske kunnen får dem på sporet af en større sammensværgelse mod ritmatikerne.

Ritmatikeren af Brandon Sanderson

 

Denne uges anbefalinger er skrevet af Sigurd Dam, praktikant på Hadsten Bibliotek. Du kan finde mere inspiration på www.favrskovbib.dk

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Fra det gamle album, Lyngå Skole anno 1907

Fra det gamle album, Lyngå Skole anno 1907

Et dejligt gammelt billede fra Lyngå dukkede op ved en gennemgang på vores arkiv ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 481.

Ugens naturbilleder nr. 481.

Ekstraudgave i anledning af, at høsten er i hus mange steder ... læs mere
Annonce : Ung forvirring i Kronjylland: Egen forsikring, deleforsikring eller ingen forsikring?

Annonce : Ung forvirring i Kronjylland: Egen forsikring, deleforsikring eller ingen forsikring?

STUDIESTART: For mange unge i Kronjylland rimer forsikring på forvirring. For hvilken forsikring er den rigtige, kan man tegne en fælles forsikring i bofællesskabet, og behøver man overhovedet at tegne én? Ja, lyder svaret fra GF Forsikring ... læs mere
Minimumsnormering på ældreområdet.

Minimumsnormering på ældreområdet.

Af Mercedes Czank, Formand Dansk Folkeparti,  Favrskov ... læs mere
Man binder os på mund og hånd...

Man binder os på mund og hånd…

… men man kan ikke binde ånd! ... læs mere
BUM – og så stod tiden stille!

BUM – og så stod tiden stille!

Af motorredaktør Jørgen Kjær, Hadsten ... læs mere
Syng dig glad i Hadsten blandede Kor

Syng dig glad i Hadsten blandede Kor

Sådan siger vi i Hadsten blandede Kor, som nu starter ny sæson onsdag den 26. august kl. 19.30 ... læs mere
Loading...