|

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Tema: Begyndelser

MORBID HUMOR

Roman Her i november har man på Hinnerup Bibliotek kunnet se udstillingen ”Begyndelser”. Vi bringer her nogle eksempler på indledende sætninger, der gør læseren nysgerrig på at læse resten af bogen. ”Den dag, jeg døde, var egentlig ikke særlig morsom”. Hovedpersonen er kvinden Kim, en succesfuld tv-vært, der glemmer mand og barn i farten. Den aften, hun vinder en stor pris, dør hun samtidig, da et stykke af en rumstation rammer hende i hovedet. Hun reinkarneres som myre og må nu gennemleve en lang række liv som myre, marsvin og hund, mens hun langsomt bliver klogere på de vigtige ting i livet. Det er en underholdende og lettere skæv bog, der på let og humoristisk vis jonglerer med tunge emner som død og reinkarnation.

Dårlig karma. Af David Safier.

 

 

EN NYKLASSISK SØFORTÆLLING

Roman ”Laurids Madsen havde været i Himlen, men kom ned igen takket være sine støvler”. Carsten Jensens murstensroman har som geografisk og fortællemæssigt udgangspunkt den gamle skipper- og skibsværftsby Marstal på Ærø, hvor CJ selv stammer fra og boede som barn. Romanen har meget til sin læser; først og fremmest CJ’s eget enorme og besættende fortælleengagement. Stoffet er omfangsrigt i denne vilde og stedvist næsten uhåndterlige fiktionsdramatiske søfarts- og sømandsberetning om fire generationers historie, der spænder over perioden fra 1848 til 1945. Den bringer over samme stræk læseren kloden rundt og byder både på krig, hårdt arbejde, eventyr og vold under kummerlige vilkår.
Vi, de druknede. Af Carsten Jensen

 

VELFUNGERENDE THRILLER

Krimi ”Daisy var iført en stram, sort kjole med en udskæring, der var så dyb, at den kunne undervise i filosofi”. Men en sådan indledning er jeg straks fristet til at læse resten af bogen. Den sexede kvinde der træder ind på baren fungerer som lokkedue for en politimand, der ikke er helt fin i kanten. Mordet på denne politimand roder op i betændte ting i kollegaen Naps fortid. Jo mere Nap efterforsker sagen, jo mere personligt bliver det for ham. Det er en gennemtænkt spændingsroman i stil med Jo Nesbø, der formår at holde den røde tråd og intensivere spændingen hele vejen igennem.

Giv ikke slip. Af Harlan Coben

 

Denne uges anbefalinger er skrevet af Mie Henriksen, Hammel Bibliotek.

Du kan finde mere inspiration på www.favrskovbib.dk

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Åben Klubaften hos Modebane Europa

Åben Klubaften hos Modebane Europa

Den europæiske modeljernbane organisation MOROP har besluttet at introducere en årligt tilbagevendende international PR-begivenhed for den udbredte og afstressende hobby, modeljernbanen. Modeljernbanens Dag afholdes hvert år den 2. december ... læs mere
Indbrud i Thorsø

Indbrud i Thorsø

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Varevogn ramte bus i Hadsten

Varevogn ramte bus i Hadsten

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Sådan er der så meget…

Sådan er der så meget…

At der er noget galt i Danmark, og at Dybbøl Mølle ikke altid maler lige godt, er ingen vel i tvivl om. Men det er meget selektivt, hvad politikere i særdeleshed og mediernes meningsdannere i almindelighed synes, at det er ... læs mere
Indbrud i Søften

Indbrud i Søften

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
34-årig anmeldte røveri

34-årig anmeldte røveri

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
KIRKEFORMANINGER

KIRKEFORMANINGER

På en kirkegård skal der være ro og orden ... læs mere
PRESSEMEDDELELSE – HADSTEN SCT. GEORGS GILDE

PRESSEMEDDELELSE – HADSTEN SCT. GEORGS GILDE

HENT ET FREDSLYS I SØNDERGADE I HADSTEN ... læs mere
Indbrud i  Hinnerup

Indbrud i Hinnerup

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Indbrud i Hammel

Indbrud i Hammel

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Loading...