|

Ungebehandlerne kæmper mod spildt ungdom

Birgit Alsgaard og hendes kolleger på Favrskov Rusmiddelcenter er begyndt at behandle efter U18-modellen, der inddrager både de unge og hele netværket omkring dem.

Birgit Alsgaard

Det kan have store konsekvenser at bruge rusmidler, og på Favrskov Rusmiddelcenter vil man gerne have, at unge og deres forældre tidligt tager fat i behandlerne, når der er en problematik omkring rusmidler.
Hvis man spørger Birgit Alsgaard, om der var noget, hun godt kunne tænke sig var anderledes i hendes arbejde med unge, der bruger rusmidler, så kommer svaret prompte. Ungebehandleren kunne rigtig godt tænke sig, at de unge eller de voksne omkring de unge henvendte sig til hende og kollegerne på Favrskov Rusmiddelcenter på et tidligere tidspunkt end nu.
– Vi oplever desværre ofte, at folk er midt i tyverne, når de søger hjælp hos os. På det tidspunkt kan de have brugt rusmidler i mange år med uoprettelige skader til følge. Vi vil gerne i kontakt med dem langt tidligere, så vi kan nå at gøre noget. Rusmidler kan give store sociale og psykiske problemer, og jo før vi kan komme i dialog med de unge om det, jo bedre er chancerne for, at de får et normalt unge- og voksenliv, siger Birgit Alsgaard.
Hun er uddannet psykolog og har arbejdet med unge i mange år. Hun har hjulpet mange tilbage i en sund livsbane, men hun har også set det modsatte – at unge har mistet først deres ungdomsliv og sidenhen også en del af voksenlivet til rusmidler. Birgit Alsgaard forklarer, at unges hjerner ikke er fuldt udviklet og derfor også lettere tager skade, når de bliver udsat for rusmidler. I nogle tilfælde kan skaderne ikke genoprettes – så er man skadet for livet. Derfor er det så vigtigt for hende at komme i kontakt med de unge og deres forældre så tidligt som muligt.
Det rusmiddel, som hun og kollegerne oplever, at de unge gør stor brug af, er hash. Hash sidder i blodet og fedtvævet i 4-6 uger, og derfor er hjernen påvirket af stoffet lang tid efter, man har røget. Det er der ifølge Birgit Alsgaard mange unge, der bliver overraskede over at høre. At hash bliver i kroppen i mange uger efter rygning er en af de ting, der er med til at gøre hash til et dårligt valg for de unge.
– Hvis man er påvirket af hash, så er det svært at lære noget. Man kan efter længere tids brug ende i en situation, hvor man ofte ikke kan finde de ord, man gerne vil bruge – man kan simpelthen ikke hente dem frem fra hukommelsen. Evnen til at planlægge bliver også ramt, og det kan betyde, at man ikke længere kan strukturere sin hverdag – det vil sige at stå op og gå i skole, deltage i fritidsaktiviteter og læse lektier. Derfor er det rigtig vanskeligt at få en uddannelse, hvis man har et problematisk brug af rusmidler. Der er stor risiko for, at man dropper ud af sin uddannelse, og konsekvensen kan være, at man pludselig sidder tilbage som 25-årig uden uddannelse. Så er man ilde stedt – det er en svær situation at vende. Som behandlere oplever vi nogle gange at sidde sammen med et menneske, der ikke kan forstå, hvor hele ungdomslivet blev af, siger Birgit Alsgaard.
Brug af hash kan ofte også munde ud i, at den unge selv begynder at sælge hash, fordi han eller hun skal skaffe penge til sit eget forbrug.
– Så er man pludselig i en helt anden verden, hvor man begynder at gå og kigge sig over skulderen og fjerne sig fra de almindelige ungemiljøer. Det er vanskeligt at være den almindelige dreng, hvis man bliver ringet op dag og nat, fordi der er nogen, der vil købe stoffer, siger Birgit Alsgaard.
Som ungebehandler oplever hun også, at nogle unge bruger kokain i forbindelse med fester. Kokain giver en risikovillig adfærd, der kan være farlig i sig selv. Brugt sammen med alkohol kan stoffet gøre, at man kan feste så meget og så længe, at kroppen bryder sammen, og så er man også i fare.
– Det er et skidt valg at bruge rusmidler som hash, kokain og meget alkohol. Når man er helt ung, så kan det have store omkostninger. Vi vil meget gerne afkræfte forestillingen om, at man bliver stemplet som tung misbruger, når man kommer til os. Det gør man ikke, og alle kan komme forbi eller ringe til os, og de må spørge om alt. Vi ser os selv som en ungerådgivning frem for misbrugsrådgivning, og vi vil gøre alt for at hjælpe de unge i den rigtige retning. Vi står sammen med de unge, og vi er gode til at forstå dem og hjælpe dem. Vi skal bare have dem eller deres netværk til at kontakte os, siger Birgit Alsgaard.
Hun fortæller, at hun nogle gange møder en misforståelse omkring, hvad Favrskov Rusmiddelcenter er for en størrelse.
– Vi ligger lige midt i Hadsten og har karakter af et almindeligt, lyst kontorfællesskab med en åben dør. Det, tror jeg, at mange forældre og de unge selv har brug for at vide. Vi er et helt trygt og rart sted. Rådgivningen henvender sig også meget til forældrene med kursus i viden om rusmidler og den gode dialog med de unge, siger Birgit Alsgaard.
Ungebehandlerne i Favrskov er begyndt at arbejde efter U18-modellen, når det gælder behandling af unge med et problematisk brug af rusmidler. Modellen har vist sig at være effektiv, fordi den inddrager hele familien og netværket omkring den unge i behandlingen.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Det gik ikke for Tom Møller Kjeldsen, men Søren Bøgeskov fik flot placering

Det gik ikke for Tom Møller Kjeldsen, men Søren Bøgeskov fik flot placering

Cimbern Rally Tyskland 2019 - MinirallySyd mesterskab 2019 - Autoplus Dansk Super Rally 2019 (DM1) ... læs mere
Skarpsindige Uffe!

Skarpsindige Uffe!

Med usædvanligt klarsyn har Alternativets stifter og leder indset, at hans statsministerdrømme forbliver i drømmeverdenen ... læs mere
Rundt om Frijsenborg – Gå for hjertet!

Rundt om Frijsenborg – Gå for hjertet!

Kom tæt på Frijsenborg og de historiske omgivelser, når Hjerteforeningens Lokalkomité i Favrskov og Favrskov Kommune inviterer til hjertesund gåtur i parken ... læs mere
Politisk debat på Den jydske Haandværkerskole

Politisk debat på Den jydske Haandværkerskole

Salen var fyldt af unge mennesker under uddannelse, da ni politikere stille op til 1½ times debat på Den jydske Haandværkerskole. Eleverne der repræsenterede alle skolens uddannelsesretninger både inden for eud- og eux-uddannelserne, var velforberedte med spørgsmål til politikerne ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 415.

Ugens naturbilleder nr. 415.

Velkommen til skønne maj, måneden hvor skoven bliver rigtig grøn ... læs mere
NYT fra Kræftens Bekæmpelse

NYT fra Kræftens Bekæmpelse

Forskere forfølger fedtet ... læs mere
Mads Hoe VINDER i hans debut i Formel 4

Mads Hoe VINDER i hans debut i Formel 4

Det er et lille team med begrænsede midler, så et flot flot resultat! ... læs mere
Til Peder Meyhoff

Til Peder Meyhoff

Besvarelse af spørgsmål stillet i Byrådets spørgetid 30. april 2019 ... læs mere
Anfører fortsætter i Hadsten Håndbold

Anfører fortsætter i Hadsten Håndbold

Anfører Sofie Ladekjær tager endnu en sæson i Hadsten Håndbold, der bliver hendes 5. sæson i Hadsten trøjen ... læs mere
FAGLIG EKSKURSION TIL RØNHAVE APS OG DANISH CROWN, HOLSTED

FAGLIG EKSKURSION TIL RØNHAVE APS OG DANISH CROWN, HOLSTED

Tag med LMO Kvæg på faglig ekskursion torsdag den 9. maj 2019. Vi skal besøge landets største mælkeproducent med 3.500 malkekøer og Danish Crown i Holsted ... læs mere
Mand havde hash og knojern i bilen

Mand havde hash og knojern i bilen

En 27-årig mand blev natten til onsdag kl. 00.58 anholdt, da han blev standset af en patrulje på Landevejen ud for Ødum ... læs mere
Loading...