|

Vandreteater genopliver Favrskovs ”kongelige” historie

Oplev historiens vingesus, når der inviteres til vandreteaterforestillingen ”Spådommen om Høje Stene”.

Det sker i Vejerslev, tæt på stedet, hvor arkæologer fra Moesgaard Museum i 2017 fandt resterne af det, der måske er Jyllands ældste kongegrav.

Moesgaard Museum genopdagede i 2017 den store skibssætning Høje Stene, der formentlig er Skandinaviens ældste, og størrelsesmæssigt kun overgås af skibssætningen ved Jelling. Af offergavernes rigdom tyder det på, at området omkring Høje Stene har været centrum for Jyllands første konge, i hvert fald en meget højtstående person.

Der er i længere tid blevet arbejdet på at realisere teaterforestillingen ”Spådommen om Høje Stene”, der forsøger at formidle den spændende historie i området ved Vejerslev og Gudenåen. Onsdag 19. december godkendte Region Midtjyllands Regionsråd en bevilling på 400.000 kroner, og dermed er finansieringen nu på plads til at gennemføre projektet. Ud over det seneste bidrag fra Region Midtjylland er der også bevilliget penge fra Favrskov Kommunes pulje til kulturinitiativer, Landsbyrådet, LAG og Europæisk Kulturregion. Det samlede budget forventes at være op til 1,9 millioner kroner.

Nu kan arbejdet med teaterforestillingen fortsætte, og det betyder, at op mod 2.000 publikummer i maj og juni 2019 kan stifte nærmere bekendtskab med Favrskovs ”kongelige” historie.

Formand for Kultur- og Fritidsudvalget Steen Thomasen glæder sig til at opleve Favrskovs genfundne historie.

– ”Spådommen om Høje Stene” er et ambitiøst bud på at kombinere historisk formidling med en kulturoplevelse af høj kvalitet, og den er første skridt på vejen i formidlingen af det arkæologiske fund, der måske sætter Favrskov på landkortet som hjemsted for det, der måske har været Jyllands første konge. Det glæder mig, at der har været så stor interesse og opbakning til projektet allerede, forklarer Steen Thomasen.

Forestilling for 2000 publikummer

”Spådommen om Høje Stene” sættes op af teatret Wunderland i samarbejde med Favrskov Kommune og med Moesgaard Museum som historisk og arkæologisk konsulent. I fire uger i maj og juni lader 2019 ”Spådommen om Høje Stene” publikum genopdage en del af dansk, nordisk og nordeuropæisk kulturarv.

Konkret følger publikum en skuespiller rundt i landskabet og vil på vejen møde andre skuespillere, der med hver deres fortælling vil give oplevelsen nye dimensioner.

Billetsalg i februar

Vandreteatret spiller to gange dagligt på to hverdage for skoler og tre gange dagligt i weekenderne for alle. Forestillingen kommer til at foregå i Præsteskoven ved Vejerslev i nærheden af stedet, hvor resterne af skibssætningen blev fundet.  Billetsalget starter i februar 2019.

 

Fakta om vandreteatret ”Spådommen om Høje Stene”

  • Spiller 25. maj – 21. juni 2019. Tre gange på lørdage og søndage for alle, og to gange torsdage og fredage for skoler.
  • Foregår i Præsteskoven i Vejerslev.
  • Forestillingen giver publikum et indblik i Favrskovs historie fra den tidlige jernalder.

 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



I denne weekend køres smedens 24 timers løb på Playstation

I denne weekend køres smedens 24 timers løb på Playstation

Vi har 11 3-mands hold som dyster på den legendariske La Sarthe bane, det hele er stillet op i den store blå smedehal på toppen af Hadsten ... læs mere
Nye åbningstider, services og tilbud på Favrskov Bibliotekerne

Nye åbningstider, services og tilbud på Favrskov Bibliotekerne

1. juli 2019 får bibliotekerne i Favrskov plads til nye tilbud og aktiviteter, når den bemandede åbningstid reduceres ... læs mere
Bølge af tyverier fra varebiler i Favrskov

Bølge af tyverier fra varebiler i Favrskov

Østjyllands Politi har den seneste måned oplevet en stigning i antallet af tyverier fra varebiler i Favrskov Kommune ... læs mere
Alle ejere af en Nimbus kender Knud Jørgensen

Alle ejere af en Nimbus kender Knud Jørgensen

Af motorredaktør Jørgen Kjær, Hadsten ... læs mere
Pressemeddelelse

Pressemeddelelse

Alle forbrugere med til at sikre Favrskovs drikkevand ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 421.

Ugens naturbilleder nr. 421.

JUNI - de lyse nætters tid og storhedstid for mange blomster, herunder den dekorative kornblomst ... læs mere
Brand i tilbygning til supermarked

Brand i tilbygning til supermarked

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
SOMMERKIRKE

SOMMERKIRKE

Torsdag d. 13. juni kl. 19.30 i Nr. Galten Kirke ... læs mere
Røde Kors Butikken i Thorsø springer ud

Røde Kors Butikken i Thorsø springer ud

Røde Kors Butikken i Thorsø bryder lørdag den 22. de sædvanlige rammer og rykker ud på gaden til markedsdag ... læs mere
Det er sommer og tid for Rose` vin

Det er sommer og tid for Rose` vin

Hos Skjold Burne skyder vi rosé-sæsonen i gang med et kanontilbud på vores pivlækre "LAVENDETTE ROSÉ (2018)" fortæller Vinhandler Peter Aschelund fra butikken i Søndergade i Hadsten ... læs mere
Loading...