|

VENSTRE ER TILBAGE PÅ SPORET

2020 er året hvor Venstre fylder 150 år, og for medlemmerne af Venstre i Favrskov begyndte jubilæumsåret med en nytårskur på Nilles Kro.

Birgit Liin , byrådskandidat for Venstre og Inger Støjberg

 

Her var det Venstres nyvalgte næstformand Inger Støjberg, der var en populær gæstetaler. Omkring 100 medlemmer fik et underholdende indblik i den tidligere integrationsministers politiske liv, og Inger Støjberg kiggede også i krystalkuglen for 2020.

  • 2019 blev det værste år i min politiske karriere, men nu kan jeg slå fast, at Venstre er tilbage på sporet, og vi er i fuld gang med at genopbygge det borgerlige samarbejde, sagde Inger Støjberg med tilfredshed.

Det var specielt udskiftningen i toppen af partiets ledelse, hvor Jacob Ellemann-Jensen har afløst tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, der skabte uro i det 150 år gamle parti.

  • Jacob og jeg er ikke enige om alt, men vi har respekt for hinanden, og vi har en tæt dialog om fremtiden for Venstre. At netop vi to er henholdsvis formand og næstformand, ser jeg som en styrke, for det viser bredden i vort parti.

Inger Støjberg erkendte, at den socialdemokratiske mindretalsregering er kommet let fra start, men hun er overbevist om, at virkeligheden rammer den nye regering hårdt i 2020. Den skal levere resultater på alle sine valgløfter og samtidig forsøge at holde sammen på den røde blok.

  • Det bliver uden tvivl svært, for det meget omtalte ”forståelsespapir”, som de røde partier er enige om, er i virkeligheden meget tyndt, for det nævner ikke, hvordan partierne vil finde økonomien til deres projekter.

46-årige Inger Støjberg gav også et underholdende indblik i hendes egen politiske karriere, der begyndte i barndomshjemmet i Salling, og det tog for alvor form, mens Inger gik i gymnasiet på Mors. Med sine markante holdninger til blandt andet Operation Dagsværk fik den lokale afdeling af Venstre øje på det unge talent. Hun blev opstillet og valgt som det yngste medlem af det daværende Viborg Amtsråd, og i 2001 blev det fulgt op med en plads i Folketinget.

  • Jeg fik ingen ordførerposter, så de første par år var ikke specielt sjove, fortalte Inger Støjberg. I 2005 kom det afgørende vendepunkt, hvor hun rykkede frem fra bagerste række til pladsen som næstformand i

Under statsminister Anders Fogh Rasmussen fik Inger Støjberg den fremtrædende post som politisk ordfører.

  • Det var en stor gave at blive politisk ordfører. Det var mine bedste læreår, og jeg havde et tæt samarbejde med Anders Fogh, der var eminent til at forudsige et politisk forløb, fremhævede Støjberg.
  • Inger Støjberg

Med Lars Løkke Rasmussen som statsminister blev Inger Støjberg betroet den vigtige opgave som udlændinge- og integrationsminister.

  • Det var spændende at opbygge et helt nyt ministerium, og jeg vidste, hvad jeg ville. Det kostede sommetider lidt øretæver, sagde Inger Støjberg med et smil, og hun lod sig ikke slå ud af lidt modstand. I dag er hun i en ny rolle som sit partis retsordfører og offentlighedsordfører.

Nytårskuren sluttede med aktuelle politiske indlæg af Venstres borgmesterkandidat Birgit Liin og folketingskandidat Anders G. Christensen.

 

For yderligere oplysninger venligst kontakt formand Michael Jensen på mobil 25737607

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Nyt fra VELAS

Nyt fra VELAS

Besætninger søges til test af forlænget laktation ... læs mere
Nyt fra BLÅ KORS

Nyt fra BLÅ KORS

Blå Kors forlænger lukningen ... læs mere
På vej hjem fra månen?

På vej hjem fra månen?

De Radikales leder, Morten Østergaard, åbner for at udskyde deadline for en klimaaftale i lyset af corona-epidemien ... læs mere
Situationen hos Tandlægerne i Ågade i Hadsten

Situationen hos Tandlægerne i Ågade i Hadsten

Tandlæge Hanne Lillelund Olsen fortæller til PingvinNyt følgende ... læs mere
Færdselsuheld vedHammel

Færdselsuheld vedHammel

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
To mænd anholdt: Kan du kende kosterne?

To mænd anholdt: Kan du kende kosterne?

Østjyllands Politi efterlyser ... læs mere
Nyt fra Favrskov Erhvervsråd

Nyt fra Favrskov Erhvervsråd

"Nedlukningen af Danmark" forlænges til 13. april ... læs mere
Brændende kærlighed til plejecentrene

Brændende kærlighed til plejecentrene

Louise og Jacob Jepsen afleverer de farvestrålende blomster på Tinghøj i Hammel. Bodil, der bor på Tinghøj, kigger ud for at se de mange blomster. Bodil, der bor på Tinghøj, kigger ud for at se de mange blomster. Next slide ... læs mere
Vi savner en KRAMMER - gør du også?

Vi savner en KRAMMER – gør du også?

- så SPAR OP på en KRAMMER-KONTO ... læs mere
Loading...