|

Verdens ældste Folkevognsrugbrød Sofie vender hjem

Forfatteren, redaktøren og tandlægen Jørgen Kjær, Hadsten har begået denne artikel om verdens ældste folkevognsrugbrød SOFIE

 

Af Jørgen Kjær

Begrebet mit kæreste eje kan have mange udtryk – et af dem kan være det gamle køretøj, man vil forsværge, at man nogensinde vil skille sig af med – og så alligevel. Sådan gik det for Tonny Larsen, der har restaureret og ejet verdens ældste eksemplar i privat eje af det kære Folkevognsrugbrød. Ejerskabet varede næsten 25 år, men i midten af november sidste år fik han et tilbud, han ikke kunne sige nej til.

-Jeg havde fattet interesse for et fint sommerhus, og for at finansiere det satte jeg Sofie til salg. Ikke sådan offentligt med annoncer, men jeg kontaktede nogle få personer, som havde vist interesse for bilen gennem årene. Jeg havde også en ide om at sælge til fabrikken, men havde ikke nogen direkte kontakt, så jeg kontaktede en ven fra Skandinavisk Motor Co, som så formidlede kontakten til VW fabrikken. De var meget interesserede, og efter mange mange mails og skriverier blev vi endelig enige, forklarer Tonny Larsen om den for mange af folkevognsvennerne noget overraskende beslutning.

Den unikke T1`er eller Sofie, som var dens kælenavn, vakte interesse hos Volkswagen Nutzfahrzeuge i Hannover. Så meget, at de som nævnt kom med et bud, som Tonny ikke kunne afslå, og i december 2014 kom en delegation fra Tyskland for at hente Sofie hjem, hvor hun nu indgår i deres store samling.

Bilen blev kørt til Skandinavisk Motor Co den 20/11, og den 17/12 kom de så fra VW Tyskland for at hente bilen.

-Konen og jeg tog til København dagen før at overdrage Sofie til de nye ejere. Vi indlogerede os på et hotel, hvorefter vi mødtes med tyskerne i Tivoli til lidt god mad og julehygge. Dem der ikke har set Tivoli i juletiden, bør iøvrigt gøre det, smiler Tonny Larsen.

-Dagen efter den 17/12 var det tidligt op og mødes med tyskerne og min ven fra Skandinavisk Motor Co. Der skulle tages billeder og overdrages nøgler og papirer med mere. Da det praktiske var på plads, spiste vi alle middag i SMC’s kantine, og derefter skiltes vi. Tyskerne kørte hjem med Sofie, og vi kørte hjem til en tom garage. Ahh, dog ikke helt tom, jeg har to gamle Saab’er fra 1951 stående, fortæller Tonny om overdragelsen af den sjældne bil.

Sidste nyt om Sofie. Hun er nu vel ankommet til Volkswagen Nutzfahrzeuge Oldtimer museet i Hannover. Alle har været meget begejstrede for det flotte arbejde Tonny Larsen har udført. I sidste uge startede de rundvisninger på museet. De begyndte selvfølgelig hos Sofie, da hun er den ældste model, de har. Men man må da også sige, at hun er kommet i godt selskab.

-Det er VW Oldtimer afdeling, som har købt bilen, og den skal nu indgå i deres samling og udstilling. Så vidt jeg har forstået, skal den have hjemmebase i Hannover, men vil også blive udlånt til Autostadt i Wolfsburg, fortæller Tonny Larsen, der har haft bilen siden 1992. Han fik den efter et stort restaureringsarbejde synet i 2003.

Det var en noget speciel oplevelse for Tonny Larsen at overdrage nøglerne til sit kæreste eje til bilens nye ejere.

-Jeg nåede at køre 23.424 km med den i den tid jeg havde den, og den har ikke svigtet mig en eneste gang. Den har taget flere ture til Frankfurt og masser af andre steder i Tyskland og Europa.

   

Erhvervsbiler i Tyskland har i øvrigt netop sikret sig verdensrekorden i største honningkage. De har bygget en Transporter T1 i fuld størrelse. Den vejer 450 kg. og er udelukkende lavet af honningkage. Hen over julen stod den på Old Timer museet i Hannover, og pengene fra projektet går til fordel for børn med kræft i Tyskland.

Omfattende restaureringsarbejde

Det er i år 65 år siden, at Volkswagen T1 – også kendt som Transporter eller Rugbrødet – gik i produktion. Den ældste eksisterende T1 Transporter har haft hjem i Danmark siden 1992, hvor Tonny Larsen købte den i Tyskland i forbindelse med et dødsbo fra et privatmuseum, hvor T1´eren havde stået siden 1973. Den stod som en slags museumsrestaurering, flot på overfladen, men med et større restaureringsbehov. Tonny restaurerede den til perfektion gennem mere en ti år. Den blev restaureret efter alle kunstens regler. Plade blev svejset og fortinnet, der blev ikke brugt nemme løsninger.

-Den gamle bil skulle bare være helt perfekt, forklarer Tonny Larsen, der de efterfølgende år kørte til flere træf i både ind- og udland, hvor den gennem årene vandt adskillige priser.

Vil man læse mere om denne udgave af Folkevognsrugbrødet har Tonny Larsen lavet hjemmesiden www.barndoor.dk

 

Med venlig hilsen

Jørgen Kjær

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

Tilbagetrukne Fødevarer

Tilbagetrukne Fødevarer

Gærvækst i økologisk skyr ... læs mere
Frokostjazz i Café Sløjfen

Frokostjazz i Café Sløjfen

Lørdag d. 26. maj kl. 12 er der frokostjazz med ét af de mest kendte og rutinerede orkestre i Danmark, nemlig The Spirit of New Orleans ... læs mere
MOTORSPORT

MOTORSPORT

Esben Hegelund: ”Dejligt med et hattrick” ... læs mere
Sct. Georgs Gildets forårstur for besøgsmodtagere og besøgsvenner.

Sct. Georgs Gildets forårstur for besøgsmodtagere og besøgsvenner.

Sct. Georgs Gildet i Hadsten havde traditionen tro inviteret Ældre Sagens besøgsmodtagere og besøgsvenner på den årlige forårstur ud i naturen omkring Hadsten ... læs mere
Danmark ligger i bund, når det gælder frivilligt arbejde

Danmark ligger i bund, når det gælder frivilligt arbejde

Selv om Danmark i særklasse bryster sig af at være et foreningsland, så bliver vi overhalet af en række europæiske lande, når det gælder medlemmernes vilje til at yde en frivillig indsats ... læs mere
Hadsten-opgøret i Formel 5

Hadsten-opgøret i Formel 5

2. afd af Danmarksmesterskabet er kørt på Jyllandsringen ... læs mere
Når Danmark er smukkest

Når Danmark er smukkest

En dejlig dag med høj sol og masser af varme ... læs mere
NYT fra Kræftens Bekæmpelse

NYT fra Kræftens Bekæmpelse

Genetiske fingeraftryk viser kræftcellers svage punkter ... læs mere
Sara Kjærsgaard skifter til ligaklub

Sara Kjærsgaard skifter til ligaklub

Stregspilleren Sara Kjærsgaard kom til Hadsten Håndbold fra TTH Holstebro i ligaen og nu forlader hun efter fire sæsoner klubben, til fordel for en ligaklub igen ... læs mere
Der er brug for dig i Røde Kors Butikken i Hadsten!

Der er brug for dig i Røde Kors Butikken i Hadsten!

Vores gode butik i Hadsten har ledige frivillige jobs​!​ ... læs mere
Mandag er fiskedag i Hadsten

Mandag er fiskedag i Hadsten

FISK ER SUNDT - Besøg JJ-Fisk fra midt formiddag foran Kvickly i Hadsten ... læs mere
Loading...