torsdag d. 17. september 2020
|

Vi taler pænere om at bo på landet

Fortællingen om livet på landet er ved at smide sit negative ry. Færre opfatter omtalen af Udkantsdanmark som negativ, og endnu færre lader sig påvirke af den, viser ny undersøgelse.

Retorikken om land- og yderområder er blevet pænere. Ord som natur, ro og frisk luft er kommet i højere kurs. Foto: Heidi Lundsgaard

 

 

 
 

Da samme undersøgelse blev lavet i 2014, svarede 74 procent, at omtalen af Danmarks yderområder var negativ eller meget negativ. I dag er det kun 59 procent, som svarer, at de opfatter retorikken som negativ eller meget negativ.

– Der har altid været – og er fortsat – snobberi i forholdet mellem land og by. Det er svært at komme uden om, at eliten og magthaverne er centreret i de store byer, og det kommer til at betyde, at man definerer landet i modsætning til byen, siger Pia Heike Johansen fra Syddansk Universitet, som forsker i landdistrikter.
Hun mener fortsat, det er mere kontroversielt at omtale københavnere som caffe latte-segmentet end at kalde folk på landet for bonderøve.

– Hvis man over for en bybo forsøger at italesætte de værdier, som en lille landsby har at byde på – natur, tid til fordybelse og den slags – så bliver man ret hurtigt affejet som en romantiker i den virkelighedsfjerne forstand. Hvis man definerer sig selv ud fra jobmuligheder og karriere, så er det sikkert i byen, man får de bedste udfoldelsesmuligheder, men der er jo andre ting i verden end arbejdslivet, siger Pia Heike Johansen.

Folk på landet er mest tilfredse

Undersøgelsen viser også, at langt færre i dag lader sig påvirke af den negative retorik. I 2014 svarede 27 procent, at de slet ikke var påvirket af den negative omtale. I år er det tal steget til 38 procent. Og det handler måske netop om, at fokus er ved at ændre sig en smule.

– Vi er nok blevet lidt mere åbne for at se de afbrydelser, natur og vejr giver os, som en positiv kontrast eller afbræk til arbejdslivet. Vi har brug for at mærke, at vi ikke kan påvirke alting selv – at noget er givet på forhånd – og affinde os med bare at være til i det. Og det er jo en af de styrker, landlivet har mere af end den tætte by, siger Pia Heike Johansen.

Men det har en bagside, at det er eliten i byerne, som står bag undersøgelser og forskning, for som man spørger, får man svar, påpeger Pia Heike Johansen.

– Mange undersøgelser tager udgangspunkt i arbejdslivet, altså arbejdspladser og infrastruktur, og her kan der godt være nogle udfordringer ved at vælge livet på landet. Men hvis man så også spørger ind til hverdagslivet, så er der nogle andre kvaliteter som plads, ro, familieliv og naboskab, som mange vægter højt i hverdagen. Det er bare værdier, man glemmer at tage med i mange undersøgelser af landdistrikter, og derfor vil svaret også se mere negativt ud, end det opleves af dem, som rent faktisk bor der, siger Pia Heike Johansen.

Og netop den pointe kan være med til at forklare paradokset i undersøgelsen lavet for Videncentret Bolius. Nemlig at folk på landet – på trods af den negative retorik – er dem, som er mest tilfredse med at bo, hvor de bor.

67 procent af dem, som bor på landet, svarer nemlig, at de er meget tilfredse med at bo, hvor de bor. Det er et godt stykke over gennemsnittet. Ser man på storbyer, byer og landområder over en bred kam, er det kun 45 procent, som svarer, at de er meget tilfredse med, hvor de bor.
 

Kilder, henvisninger og metode

Nyhed: Hold dig ajour med aktuel og relevant viden for dig og din bolig. Indholdet er uvildigt og bygger på dokumenteret viden. Se seneste nyheder.

Alle bidragsydere:

  • Michala Dieckmann, journalist

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Det hader vi mest at lave i haven

Det hader vi mest at lave i haven

Haven er for de fleste husejere et sted, der vækker glæde, hygge og afslapning. Men der findes visse opgaver, danskerne hader. Se top 5 her ... læs mere
annonce  : Vi sælger og monterer PLÆNEklipperROBOTTER

annonce : Vi sælger og monterer PLÆNEklipperROBOTTER

Få den bedste rådgivning og service på 4010 6301 og vi glæder os til at se dig hos Elite Service i Hornslet ... læs mere
Bolignyt fra DANBOLIG Hadsten

Bolignyt fra DANBOLIG Hadsten

Sælgers marked: Historisk få boliger til salg ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 486.

Ugens naturbilleder nr. 486.

Septembers himmel er så blå ... læs mere
Der er brug for flere Natteravne i Favrskov

Der er brug for flere Natteravne i Favrskov

Kommunens SSP-medarbejdere (skole, social myndigheder, politi) arbejder sammen med Natteravnene om at have kontakt til de unge mennesker i aften- og nattelivet i Favrskov Kommune ... læs mere
Endnu en grundlovsceremoni i Favrskov

Endnu en grundlovsceremoni i Favrskov

Otte borgere deltog i går i den anden grundlovsceremoni i Favrskov Kommune ... læs mere
Fortsat fokus på at få havørreden tilbage i Gudenåen

Fortsat fokus på at få havørreden tilbage i Gudenåen

En ny undersøgelse viser, at otte ud af ti unge ørreder på vandring gennem Gudenå og Randers Fjord overlevede turen i 2020 ... læs mere
Hvem skal vinde handicapprisen 2020?

Hvem skal vinde handicapprisen 2020?

Husk at sende dit forslag senest 5. oktober 2020 ... læs mere
Tre menighedsråd bliver til et

Tre menighedsråd bliver til et

I alle landets sogne har der tirsdag den 15. september været valgt medlemmer til det menighedsråd der skal virke de næste fire år ... læs mere
Danske Klimaskove skal være med til at sikre tropiske byer mod mudderskred og stenmasser under kraftige regnskyl.

Danske Klimaskove skal være med til at sikre tropiske byer mod mudderskred og stenmasser under kraftige regnskyl.

Aarhus, Danmark og Cochabamba, Bolivia: Aarhusianske erfaringer med skovrejsning skal nu hjælpe det globale klima, og samtidigt være med til at sikre den bolivianske storby Cochabamba mod virkningen af de kraftigere regnskyl ... læs mere
Anders G. Christensen vil være formand for regionsrådet

Anders G. Christensen vil være formand for regionsrådet

Et stærkt og trygt, offentligt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundsten i vores fælles velfærdssamfund. Det er vigtigt for os alle som danskere ... læs mere
Loading...