Dagens tekst: Kurt Villy Svendsen
MUNTRE SKOLEMINDER
Når jeg ser dette billede af Vinterslev Skole fra gamle dage – dengang det altid sneede om julen – kommer jeg til at tænke på skomager Konrad Pedersen og malermester Richard Jensen.
Begge havde fornøjelsen af at opleve førstelærer Winther i skolen, og begge opnåede at få et par på skrinet af selvsamme Winther.
Som Konrad sagde, boede Winther i embedsboligen på Vinterslev Skole sammen med sin gamle mor, og han var ikke tilbageholdende med ørefigner. I øvrigt var han fordrukken.
Winther hadede uro, men sad eleverne ellers stille, måtte de gøre, som de ville. Han gik i jaket, og i baglommen sad snapseflasken, som han af og til tog en slurk af. Udsagnet bekræftes af gamle sadelmager Jensen fra Søndergade, som også kendte til Winther.
Det var Richard Jensens årgang, der fandt på det sigende rim:
”Hep hep hep – Winther med sin kæp; men hvis Winther han får nykker, slår han drengens røv i stykker. Hep hep hep, Winther med sin kæp”.
Om Martin Winther, knægten fra Galten Hedevej, som har fortalt mig så mange gode historier fra barndommens fagre land, var beslægtet med lærer Winther, vides ikke.
Martin begyndte også sin skolegang i Vinterslev, før det gjaldt Hadsten Realskole, hvor han kom under lærer Poul Johan Berg Christensens vinger.
Berg, som var lærerens kaldenavn, omtalte poetisk en skolemad med makrelsalat således: ”Det ligner sgu´ en udsnydt bihulebetændelse”.
Martin Winther fik engang skudsmålet ”en stadig ung mand med en glimrende fremtid bag sig” af Berg, og en dag, hvor læreren havde modtaget slutopgørelse fra skattevæsenet, ville han stå på hænder i klassen for en krone, så han kunne afdrage gælden.
Nu var Berg en temmelig høj og langbenet person og bar noget, der ligner senere tiders kassebukser, så da han stod på hænder op ad døren, kom H. Nielsen, skolens rektor ind i det samme, på vej mod fysiklokalerne, som var på etagen ovenover.
Bergs kassebukser var gledet helt op – eller ned? – over de behårede ben, og døren skubbede ham omkuld, idet H. Nielsen kom ind.
Rektor Nielsen kiggede et kort øjeblik ned langs næsen på Berg, hvorefter han fortsatte mod bagdøren og trappen ovenpå – uden at mæle et ord.
Nisserne på vej i vintervejr, og i døren venter Winther – 1915
Martin Winther nævnte samtidig, at lærer Arne O. R. Nielsen på Hadsten Realskole havde A-klassen til sang og musik om torsdagen efter frokost.
Martins klasse havde før omtalte Berg, og hvis opgaverne medførte, at han i perioder blev uvirksom, vidste man aldrig helt, hvad der ville ske.
En torsdag, hvor A. Nielsen pinte sin træsko – som han selv kaldte violinen – gik Berg omkring i klassen og forsvandt et øjeblik udenfor, hvor der var en håndvask. Han kom ind med en vandfyldt kanyle, som alle og enhver i øvrigt gik rundt med i de dage.
Han gik stille og roligt ned midt i klassen, satte sig på hug ved døren mod klasseværelset ved siden af, satte kanylen op i nøglehullet, sigtede og trykkede af.
Der blev helt stille inde ved siden af – i nogle sekunder, og så blev døren flået op, og Arne Nielsen kom ind i klassen med vanddråber på brilleglas og over hele ansigtet…
Det var skam ikke kedeligt at gå i skole i Hadsten tilbage i tiden.
Med hensyn til den før omtalte korporlige afstraffelse, var tiden en anden og opfattelsen tillige, sluttede Martin sin skoleberetning:
-Det var faktisk kun ganske få gange det kom så vidt, og aldrig overdrevent, så metoden virkede vel. Hvis vi en sjælden gang havde spillet for meget op til en lærer, fik vi valget mellem en lørdagstime og en på siden af hovedet.
De to gange, jeg fik valget, valgte jeg den hurtige løsning, for jeg er ret sikker på, at hvis min far fandt ud af, at jeg havde fået en lørdagstime, ville jeg alligevel få en på kassen…
Dagens kunstner er efter min mening en af Danmarks bedste kvindelige julekorttegnere.
Helga Tesch; født 1.11.1875 i Helsingør, død 9.8.1959 ved Køge. Tesch står bag mere end 100 forskellige julekortmotiver med nisser, og alle emmer af julehygge med nisser, som på trods af alder virker ungdommelige. Selv gammelnisser formåede Helga Tesch at fremstille med ungnissens glød og glade sind.
