Tekst/billedmateriale: Kurt Villy Svendsen
VINTERTID
Samtidig med, at vi gik fra ”sommertid” til ”vintertid”, kom kulden som på bestilling med frost og tynde snelag flere steder.
Det kan næsten ikke markeres smukkere end med dette fine, gamle julekort fra Lyngaa årgang 1912, hvis motiv er både vinterligt og hyggeligt.
Apropos kulde boede der engang i Lyngaa – så vidt jeg er orienteret på ”Nøragergaard” – en bonde ved navn Jens Nielsen; død den 16.2.1888.
Om ham fortæller Hadstens kendte folkemindesamler Evald Tang Kristensen, at tilbage i tiden, da man drøftede rimeligheden i at installere en kakkelovn i Lyngaa Kirke, tog Jens Nielsen ordet og sagde:
”A tøws´ dælme, det var bejjer, om præsten sagde noget, der ku´ varmes wos indvendig…
Ja, indvendig varme skal der til. Som Biskop Kjeld Holm så rigtig formulerede det: ”Drik en snaps og syng en salme”.
God dag til alle Pingvinnyts læsere