|

VW fejrer runde fødselsdage

af Jørgen Kjær. Hadsten

Jørgen Kjær

De fleste danskere har enten selv haft en Folkevogn, eller kender nogen, der har ejet en sådan. Det gælder også, selv om man er født et stykke tid efter den sidste blev solgt som ny i Danmark. Den sidste model af førsteudgaven af bidraget til det tyske ”wirtschaftswunder” blev solgt i Danmark i 1975, altså et stykke tid før 32-årige Ronnie Olsson fra Lyngå syd for Randers blev født. Alligevel kender han bilen, og den har endda gjort så stort et indtryk på ham, at han absolut selv måtte eje en.

-Både min farfar og morfar har ligesom min far haft bobler. Jeg har altid været vild med boblen, så lang tid jeg kan huske tilbage, og jeg har altid villet have en, men det SKULLE være en tidlig type 1 -1200, da det i min optik er den rigtige boble, forklarer Ronnie Olsson, der fortæller, at han elsker historien om hvordan den gik fra at være et billigt transportmiddel og til og være et verdenskendt ikon.

-Og det er stadig bare en lille vogn, men er verdens mest kendte bil! Det er bare så spændende med boblen, fordi den bare fanger alle, og jeg elsker især når børn stopper op og smiler og peger. Dens historie og enkelthed fanger mig, og at den stadig efter så mange år bare kører er helt fantastisk! Og det at alle, ung som gammel ved hvad boblen er, fascinerer mig! Og at den så også har været filmstjerne gør det ekstra sjovt, nærmest jubler Ronnie Olsson, da VeteranPosten har sat ham og bilen stævne for at høre om hans lidenskab, og hvad der viser at være et sjældent godt velbevaret eksemplar af modellen!

-Jeg fandt den gennem en annonce i Den blå Avis hos den tidligere ejer i Skals. Det viste sig, at den faktisk stod helt originalt fra top til bund. Alt står originalt – bund og top er samme bil, som blev solgt fra den danske importør den 28. april 1958, så den fylder jo netop 60 år. Den har såkaldte matching numbers. Alt er det originale. Indtræk, instrumentbræt, måtter med mere er ikke skiftet ud, forklarer Ronnie, der sætter trumf på, da han beder undertegnede kigge uden bilen.

Der er aldrig svejset i bilen, og alle kanter står ganske skarpt. Selv den gamle retningsviser har aldrig været fjernet. Ofte er de blevet fjernet, og hullet svejset til, da der blev monteret nye blinklys. Ronnie har naturligvis bevaret de gamle retningsvisere, og han har fundet et sæt originale baglygter. De var blevet skiftet ud på bilen på et tidspunkt. Kilometertælleren står på knap 57.000 km –altså ikke en gang 1.000 km om året, er det blevet til!

-Den har så vidt, jeg er blevet oplyst om, kun kørt det, der står på klokken. Det er en gammel tjenestebil, som politimesteren i Ribe har haft fra ny i sin tid, pointerer Ronnie Olsson. Han har dog endnu ikke nået at udforske denne del af bilens historie. Men han er godt i gang, og skulle der være læsere af VeteranPosten, der kan hjælpe, vil det være velkomment.

Hans forklaring understøttes af, at politiet ifølge den nye bog om politiets biler, anvendte en del Folkevogne. Der var enkelte såkaldt uniformerede, ellers blev VW anvendt til afhøringsopgaver, postkørsel, kørsel til fast ambassadebevogtning med videre. Den sidste VW blev i øvrigt solgt fra politiet i december 1978. Ingen af bilerne havde derfor særlig mange kilometer på tælleren, hvilket formentlig skyldes, at de kun har været anvendt til lokal ærindekørsel. Dette forklarer måske også, hvorfor Ronnies VW har været blå fra starten, og at han ikke har kunnet finde spor af politimæssig udrustning, som lamper, skilte eller andet!

Var i rigtig god og original stand

Som nævnt var bilen i rigtig god stand, da Ronnie købte den. Den er uden rust og står pæn og skarp. Intet uoriginalt eller alt muligt andet lir, netop som Ronnie ønskede hans klassiker skulle være.

-Jeg har fjernet blinklysene på skærmene, da der var 61 lygter på den, og jeg har fundet andre baglygter, der passer til årgangen. Jeg har malet fælgene, monteret historiske nummerplader. Ellers har jeg smurt og justeret hist og her. Motoren har aldrig været åbnet, og den går stadig som en drøm, smiler Ronnie, der dog har givet den en udvendig make-up.

-Desværre var det ikke muligt at bevare den gamle lakering, derfor har jeg selv lakeret den i den originale blå farve. Jeg synes, den nu står meget tidsrigtig, lidt mat i lakken, jeg er ikke så meget til de der ”suttede bolsjer”, man sommetider ser, smiler Ronnie Olsson, der nyder at køre ture i bilen.

-Eller Tulle som den bliver kaldt. Jeg bruger den til of koble af i hverdagen, tage en aftentur og bare til og komme ud og høre en rigtig motor spinde. Jeg nyder at komme ud at køre i noget, der er så enkelt og ikke med en masse nymoderne sikkerhed med mere. Jeg møder så mange glade mennesker, og det gør også mig glad

-Men det er vigtigt at understrege, at det stadig kun er til hobbybrug, pointerer Ronnie, der naturligvis er medlem af den danske VW Veteran Klub og har planlagt han skal til VW Classic Meet 2018 i Haderslev i år!

-Det er dejligt, at klubben gør så meget ud af historien omkring VW, og er med til at skabe det gode sammenhold omkring de gamle biler. Det gør bare noget specielt, slutter Ronnie Olsson, der endnu ikke helt har besluttet, hvordan hans bils 60 års fødselsdag skal fejres.

Og når vi nu er ved at fejre fødselsdage og mærkedage, er det jo også en god anledning til markere, at det netop også er i disse dage, at det er 70 år siden, at Skandinavisk Motor Co. A/S fik forhandlingen af VW i Danmark. En forhandling der skulle resultere i et totalt salg, der nåede op på omkring 208.000 Folkevogne. I 19 af i alt 25 år lå Folkevognen på en klar førsteplads i salgsstatistikkerne for det danske marked. Det er jo blandt derfor ikke så mærkeligt, at alle kender en Folkevogn. Men hvorfor blev det lige Skandinavisk Motor Co., der blev den heldige danske importør?

Flere danske bud på en VW-importør efter krigen

Et af disse bud var Skandinavisk Motor Co. A/S (SMC)

Med anden verdenskrig blev der sat en stopper for de fleste importvirksomheder, men SMC overlevede ved at sælge gasgeneratorer til biler og brændsel til disse.
Da krigen var slut var SMC hurtig på pletten for at skaffe den prisbillige vogn til de private forbrugere, man var overbevist om, der ville blive efterspørgsel efter. Man havde først forsøgt sig hos sine forbindelser i England og USA, ligesom man tog på biludstilling i Paris i 1946, men udover Renault, Peugeot og Citroen, der allerede havde deres forhandlerorganisation i Danmark, var der ikke nogen relevante muligheder.
Alligevel blev 1946 et godt år for SMC idet man solgte 553 Dodge-lastvogne og næsten 100 Rover-personvogne. Men så i juli 1947 fik man den kontakt, der skulle blive anledningen til firmaets største succes nogensinde.
Man fik at vide at den mand, der skulle være Folkevognsfabrikkens eksportchef, danskeren Peter Koch gerne ville have en forhandler i Danmark. I september 1947 drog en delegation fra SMC med Axel Semler i spidsen derfor gennem det bombehærgede Tyskland, hvor betalingsmidlet på det tidspunkt ikke var penge, men for eksempel kunne være cigaretter.
Da de nåede frem til den sønderbombede fabrik, hvor man flere steder nærmest måtte arbejde under åben himmel, mødte de omtalte Peter Koch, der på dansk kunne fortælle dem, at man ikke bare uden videre kunne træffe en aftale om eksport af Volkwagen til Danmark.
Det var de allieredes kontrolorgan, der afgjorde sådanne sager. Den tyske direktør for firmaet – VW-fabrikken – Dr. Herman Münch var egentlig indstillet på straks at underskrive en aftale om eneimporten til Danmark.
Delegationen fra Danmark med Axel Semler i spidsen søgte og fik så kontakt med den britiske Major Hirst for at få at vide, om det var tyskerne eller englænderne, de skulle forhandle med. Han mente det var tyskerne, men at der ikke kunne tages nogen beslutning på det tidspunkt.
Selv om de således ikke umiddelbart kunne indgå nogen aftale om forhandlingen af bilen, fik de alligevel prøveture i bilen, som de i starten ikke syntes var særlig smuk: ”Men da prøveturen var forbi, var vi overbeviste entusiaster og sikre på, at ingen anden ”lille” vogn kunne måle sig med VW”, fortæller Axel Semler i bogen ”Semler Sagaen”.
Axel Semler fik et så godt forhold til Peter Koch, at han fik lov at gennemgå de mange ansøgninger, der var kommet fra Danmark om at få lov til at forhandle bilen. Der var langt over 100 ansøgere – lige fra de fleste danske autoimportører, men også fra ”driftige” folk som barberer og skræddere, der kunne se muligheden i autoimport.
Selv om Tyskland var bombet godt tilbage, havde mange alligevel en stor tro på, at landet hurtigt ville komme i gang igen – og den danske bilpark trængte alvorligt til fornyelse.
Efter det første besøg i Wolfsburg, der ikke gav nogen aftale, mødte de på vejen hjem for eksempel direktør Jens Yde fra Nordisk Diesel Auto, der var på vej til Wolfsburg i samme ærinde.
Kamp mellem tre store
Nu var kampen mellem de tre store aktører i Danmark, Nellemann, Nordisk Diesel og SMC for alvor i gang. Nellemann havde oven i købet i 1947 fået en VW med hjem på prøve.
VW- fabrikken var under den engelske ledelse blevet omdøbt til ”Wolfsburg Motor Works”. Men under Axel Semlers andet besøg i Wolfsburg fik han af den engelske chef at vide, at man ikke kunne træffe nogen hurtig beslutning om hvem, der skulle have agenturet i Danmark, der var dog under alle omstændigheder tre faktorer, der ville blive afgørende: Man skulle kunne skaffe de nødvendige dollars, være velanskrevet i hjemlandet, og så måtte man naturligvis ikke repræsentere en engelsk bil i konkurrence med Folkevognen.
Det med dollars kunne SMC ikke leve op til, det kunne ingen danske virksomheder, men de andre krav kunne SMC godt byde ind på.
Det blev til mange forgæves rejser til Wolfsburg inden 2. januar 1948 hvor Heinz Nordhoff blev direktør.
I begyndelse af 1948 drog Axel Semler og ingeniør Christian Mourier så igen til Wolfsburg for at træffe den nye direktør Nordhoff. Denne var overbevist om, at det var nyttigt at få etableret et forhandlernet med eneforhandlere i alle Tysklands nabolande.
Et af Heinz Nordhoffs største problemer var, hvad de allierede ville gøre med fabrikken.
Ingen af de store bilkoncerner i de sejrende lande var interesseret i at overtage ruinhoben i Wolfsburg, og da slet ikke med den grimme lille bil. Dette medførte som bekendt at fabrikken blev givet tilbage til tyskerne.
I 1948 drog Semler og Mourier så til en biludstilling i Amsterdam i Holland. I Holland havde firmaet Ben Pon fået forhandling af Folkevognen allerede i 1947, da de kunne betale med dollars. På denne udstilling talte de med oberst Radclyffe om at få forhandlingen i Danmark, men det mente denne nu ikke ville blive aktuelt, da SMC i forvejen forhandlede den engelske bil Rover. På Rovers stand på udstillingen kunne de dog fortælle obersten, at de havde et godt forhold til SMC, og at de ikke kunne se problemer i, at SMC forhandlede Folkevognen.
Under en efterfølgende frokost fik delegationen fra SMC at vide, at Nordhoff håbede at få etableret en eneforhandling i både Sverige og Danmark i løbet af efteråret 1948, men han gjorde opmærksom på, at der var indstillet to firmaer i begge lande overfor de allieredes kontrolorgan J.E.I.A. Det andet firma i Danmark var Nordisk Diesel Auto.
Og der ville heller ikke blive truffet nogen beslutning, før man havde aflagt et besøg i landene.
Da Danmark stadig ikke havde dollars at betale med, mente de allieredes kontrolorgan, at det havde lange udsigter for, at en forhandling i Danmark kunne komme på tale.
Direktøren vurderer forholdene i Danmark
I juni 1948 kom Nordhoff dog på besøg i Danmark for at undersøge forholdene. Da han landede i lufthavnen dukkede både SMC`s og Nordisk Diesel Autos repræsentanter op, men det var Nordisk Diesel Auto, der fik de første møder.
Næste dag gennemgik Nordhoff så SMC`s virksomhed med speciel fokus på deres forhandling af Rover og Singer, disse skulle dog ikke kunne volde nogle problemer.
Om eftermiddagen skulle Nordisk Diesel Auto gennem samme drøftelse, men selv om de var konkurrenter afholdt alle tre parter en fælles frokost.
Samme aften havde Axel Semler arrangeret en frokost i sit hjem med Nordhoff sammen med fælles gamle venner. Denne aften fortalte Nordhoff, at han ville pege på SMC som den danske forhandler, da SMC ikke repræsenterede nogen billig engelsk vogn på det danske marked. Det gjorde Nordisk Diesel Auto med Standard.
SMC var også et rent automobilselskab medens Nordisk Diesel Auto var et datterselskab af et stort industriforetagende Burmeister & Wain.
Først efter Nordhoff havde fortalt Axel Semler, at han ville pege på SMC, spurgte han om, hvor mange biler de egentlig regnede med at kunne afsætte fra Wolfsburg? Axel Semler antog det ville dreje sig om 2.000 om året.
Det blev naturligvis en yderst vellykket middag, men der manglede dog stadig de allieredes kontrolorgans stempel.
Efter et par uger fik Axel Semler et telegram om at komme til Wolfsburg hurtigst muligt, hvor de igen afholdt møde med Nordhoff. Han mente, de skulle orientere oberst Radclyffe om resultatet og så køre til Frankfurt med kontrakten, der var dateret den 1.juli 1948, og få den underskrevet af oberst Wilson. Denne var dog bortrejst, og hans sideordnede kunne godt underskrive, men han kunne ikke finde noget stempel. Delegationen fra SMC kunne blot rejse hjem, og de ville så få kontrakten sendt, når kontoret engang kom på plads og havde fundet stemplet. Der var ikke andre muligheder!
Axel Semler havde dog et andet forslag til at afslutte sagen, de ville blive på kontoret, indtil et stempel blev fundet frem. Sekretæren blev så sendt af sted for at finde et eller andet stempel, så obersten kunne få ”de gale mennesker”ud igen.
Der blev fremskaffet et stempel for indgående post, der indeholdt de nødvendige bogstaver J.E.I.A.
Nu manglede der kun Nordhoffs underskrift, og den fik de så til lyden af en champagneprop i Nordhoffs lille værelse på fabrikken i Wolfsburg. Fabrikken, som Nordhoff efter sin tiltræden ret hurtigt fik omdøbt fra engelsk til det tyske Volkswagenwerk.
Axel Semler måtte dog vente fjorten dage med at lade nyheden spredes, da Nordhoff selv ville fortælle direktøren for Nordisk Diesel Auto, Jens Yde om afgørelsen.
Der skulle også skaffes importtilladelser
Nu havde de underskriften på forhandlingen for Danmark, men et andet væsentligt problem var at få importtilladelser til Danmark Der skulle lange og trange forhandlinger til, før man fik en importbevilling på fire Folkevogne samt tilladelse til at købe den Folkevogn, som Nellemann tidligere havde fået en officiel tilladelse til at importere.
Importtilladelsen var endog betinget af, at bilerne ikke blev solgt, men kun brugt som demonstration i en forventning om en forhåbentlig bedre tid. Inden havde man dog nået at sælge den første bil til Københavns Telefon Aktieselskab, som dermed blev køber af VW nr. 1 i Danmark.
Importtilladelser i Danmark var dog ikke nok, der skulle også skaffes tilladelse til at købe bilerne af de allieredes kontrolorgan. Ingeniør Mourier rejste til Wolfsburg og fik en aftale med englænderne og tyskerne om at kunne købe 1.800 biler.
De danske valutarestriktioner i de første år efter krigen gav mange vanskeligheder, og der blev kun solgt 27 Folkevogne i 1949, men med et salg på 118 i 1950 var der kommet lidt gang i bilsalget. Der var stillet et mindre beløb til rådighed for import af biler fra Tyskland, og
SMC fik mulighed for et lille lager af Folkevogne på 15 biler. For hvert køb af en Folkevogn med indkøbstilladelse, fik SMC ret til at importere en mere. Det blev til en import på 137 i 1950. I 1951 stiger antallet til 558 Folkevogne og 109 varevogne. I 1952 kommer man op på det tal som Axel Semler tidligere havde nævnt for Nordhoff. Der blev solgt cirka 2.000 enheder fra Wolfsburg, heraf 1.433 Folkevogne.
Folkevognen blev som bekendt en kæmpesucces i Danmark, ikke mindst på baggrund af SMCs omfattende og velordnede forhandlernet.
VeteranPosten ønsker både Ronnie og hans VW samt SMC tillykke med de runde fødselsdage!

Billedtekster:

0557: -Jeg elsker historien om hvordan boblen gik fra at være et billigt transportmiddel til at være verdenskendt, og det er stadig bare en lille vogn, men er verdens mest kendte bil! Det er spændende med boblen fordi den bare fanger alle, og jeg elsker især børn, der stopper op, og smiler og peger. Dens historie og enkelthed fanger mig, og at den stadig efter så mange år bare kører! Og det at alle ung som gammel ved hvad boblen er, lyder det fra den begejstrede VW-ejer Ronnie Olsson!
511: Ronnie Olsson har nænsomt istandsat sin VW fra 1958, så den står næsten som da den forlod samlebåndet for 60 år siden.
0536: De gamle retningsvisere er bevaret. De har aldrig været svejset til som på andre biler.
0530: Rusten er helt ekstraordinært gået uden om Ronnie Olssons VW.
0505: Ronnie Olsson nyder ofte en stille aftentur i sin VW
0507: Ronnie Olsson har naturligvis fået sorte nummerplader til sin VW.
0514: Ronnies VW kan i år fejre sin 60 års fødselsdag.
0522: Ronnie har søgt at holde alt originalt på sin VW.
0525: Indvendigt står den gamle VW fra 1958 helt originalt.
0509: Ronnie Olsson har selv lakeret sin VW i den originale blå farve.
0530: Motoren i Ronnies VW er den originale fra ny, og den har aldrig været åbnet.

207: Endelig fik SMC den vigtige og eftertragtede kontrakt om Folkevognsagenturet for Danmark. Bemærk det specielle stempel, der omtales i teksten. (SMC arkiv).
208: Folkevogn nr. 1, nr. 25.000 og nr. 50.000 der blev solgt i Danmark gik til KTAS. SMC sørgede i øvrigt velvilligt for at Folkevognen bliver bevaret på Danmarks Tekniske Museum, idet både den først importerede og den sidst importerede blev indlemmet i museets samling. Den først importerede var som nævnt solgt til KTAS, og man var senere så heldig at finde denne på Lolland, og efter den var istandsat, blev den overdraget til museet. Den sidst importerede var fremstillet i Mexico og kunne i 1978 overdrages til museet.(SMC arkiv).
190: Folkevogn nr. 1 og nr. 25.000 i Danmark fotograferet foran Semler & Mathiasens hovedsæde (SMC arkiv).
192: Fabrikken i Wolfsburg blev bombet under krigen.
209: Direktør Axel Semler til venstre overdrager Folkevogn nr. 25.000 til direktøren for KTAS. (SMC Arkiv)
219: En fantastisk syn på SMC`s parkeringsplads (SMC Arkiv)
230: SMC på Lundtoftegade på Nørrebro. (SMA arkiv)

Annonce i kataloget til udstillingen i Forum 1950.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Hadsten Diner åbner

Hadsten Diner åbner

Fredag den 15. juni ... læs mere
Skal vi bøje os igen?

Skal vi bøje os igen?

Af Eva Bonke Damsgaard DF ... læs mere
Lycra og havelåge...

Lycra og havelåge…

Motionscykling er for alle og i alle aldre Men der er forskel på cyklister. Og hvem man vil hilse på ... læs mere
Tilbagetrukne Fødevarer

Tilbagetrukne Fødevarer

Karry Mango dressing med mælkesyrebakterier ... læs mere
Martin Harritz og Mads Hoe igen med fremme

Martin Harritz og Mads Hoe igen med fremme

3. afd af DM i Formel 5 er afviklet på Ring Djursland ... læs mere
Godt gang i grundsalget i Hadsten

Godt gang i grundsalget i Hadsten

Et for et tager husene form på den nye udstykning i Hadsten. 21 grunde er allerede solgt og flere er reserverede ... læs mere
Alternativet inviterer til møde:

Alternativet inviterer til møde:

Hvad vil vi i Favrskov med den lokale kollektive trafik? ... læs mere
Lidt til de veteran-bil-glade.

Lidt til de veteran-bil-glade.

Fotos fra Veteran-torsdagstræf i Ry - her mødes alle som har pasion for gamle kørertøjer ... læs mere
Et ferieminde.

Et ferieminde.

Kunst kan også være farlig ... læs mere
Videoklip fra Grundlovsfest i Lyngå Præstegårdshave

Videoklip fra Grundlovsfest i Lyngå Præstegårdshave

Hans Jørgen Christensen filmede til Grundlovsfesten i Lyngå Præstegårdshave – se klippene her: ... læs mere
Loading...