|

100-årig byder hele byen på kage

Den 15. oktober 1924 blev Hadsten Bibliotek indviet med fest og taler. Det bliver fejret den 11. oktober 2024 med historier, udstillinger, quiz og kage i Sløjfen.

Den 15. oktober 1924 blev Hadsten Bibliotek indviet med fest og taler. Det bliver fejret den 11. oktober 2024 med historier, udstillinger, quiz og kage i Sløjfen.

Et skarpt hjørne som 100 år kræver selvfølgelig en ordentlig fejring. I løbet af dagen vil der derfor både være sang og tryllekunster og mulighed for at dykke ned i bibliotekets historie.

Du kan følge tidslinjen, tage et kig i de mange scrapbøger og tilvækstprotokoller eller se nærmere på de mange sjove og spændende arkivalier biblioteket har fundet frem i egen kælder og i Hadsten Lokalarkiv.

Man kan også prøve kræfter med en quiz, der blev lavet af Ødum-Hadbjerg fritidsklub i 1989 i forbindelse med Bogens Dag. I dagens anledning er de tidligere bibliotekarer Inge Møller-Nielsen og Irene Bartholin Poulsen inviteret ind til en snak om biblioteket. Her bliver der fokus på de sjove og skæve historier.

Festlighederne afsluttes med kaffe, saft og lagkage til alle.

Fra Egevej til Sløjfen

100-års-fødselsdage kalder næsten uundgåeligt på et historisk rids. Den helt korte version følger her.

Efter jernbanens komme var Hadsten vokset hastigt. Og en hver by med respekt for sig selv, må naturligvis have både et bibliotek og uddannelsesmuligheder. Derfor byggede man på Egevej 3 et hus, der både kunne rumme bøger og en teknisk skole. Det stod færdigt i 1924, og her havde biblioteket til huse i 58 år.

Derefter fulgte 20 år, hvor biblioteket førte en mere omflakkende tilværelse.  Hele fem flytninger blev det til.  Sidste flytning var til 1. sal i Hadsten Kulturhus Sløjfen – en bygning opført til at rumme både kulturhus og bibliotek. Så noget er da uændret siden 1924 – og meget andet er ændret.

Personalet på Hadsten Bibliotek glæder sig til at se lånere og bruger af huset – alle fra 0-100 år (og derover) er velkomne.

 

Programmet for dagen er:

9.30: Trylleshow, fødselsdagssang og fødselsdagsboller for inviterede børnehavebørn

10-15: Følg tidslinjen og bliv klogere på dit biblioteks historie

10-15: Deltag i quizzen og vind bogpræmier. Der er både en voksen- og børneudgave

10-15: Besøg udstillingen med arkivalier og se nærmere på bøger af de mange forfattere, der gennem tiden har besøgt biblioteket

13-14: Fortællinger og anekdoter fra Hadsten Biblioteks historie v. Irene Bartholin Poulsen, Inge Møller-Nielsen og Marianne Hyldal Vollmer

13-15: Deltag i bog-stablings-konkurrencen 

14: Kaffe, saft og lagkage til alle


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Bevar og udvid hjemme-pasningsordningen i Favrskov

Bevar og udvid hjemme-pasningsordningen i Favrskov

Af Lone Glarbo, kandidat for Danmarks Demokraterne i Favrskov Kommune ... læs mere
Vellykket ”POLITIKERTRÆF I GADEN”

Vellykket ”POLITIKERTRÆF I GADEN”

Butikkerne i Østergade slog dørene op og inviterede i alt 20 byrådskandidater indenfor i varmen til en politisk snak med kunderne og butiksejerne ... læs mere
Fokus på arbejdsmiljø hos kommunens ansatte

Fokus på arbejdsmiljø hos kommunens ansatte

Af Maria Sørensen, kandidat til byrådet, Enhedslisten Favrskov  ... læs mere
Det er fortsat en god ídé at sortere affaldet

Det er fortsat en god ídé at sortere affaldet

Vi har netop set hvordan Liberal Alliance brugte fantasi-tal fra CEPOS til at postulere at Favrskov Kommune nemt kan spare 30-60 mio. på administrationen. LA foreslår også at man bygger et atomkraftværk i Studstrup, selvom det vil gøre det dyrere ... læs mere
Kulturstøtte i Favrskov – stærkt sammenhold, men vi skal have flere med!

Kulturstøtte i Favrskov – stærkt sammenhold, men vi skal have flere med!

Af René Schneider, byrådsmedlem (C) – Kulturordfører i Favrskov Kommune ... læs mere
Borgmesterkamp i Favrskov: Storgaard i front – men alt kan ske, når kaffen bliver kold

Borgmesterkamp i Favrskov: Storgaard i front – men alt kan ske, når kaffen bliver kold

Der bliver drama i luften – og duften af filterkaffe og kolde håndtryk kommer til at hænge tungt over Favrskov Kommune på valgnatten om bare 10 dage ... læs mere
Enigt udvalg anbefaler at omdøbe plejecentre til plejehjem

Enigt udvalg anbefaler at omdøbe plejecentre til plejehjem

Indsendt af Mette Nøhr Byrådsmedlem i Favrskov, Det Konservative Folkeparti ... læs mere
Tip om narko førte til større skunkfund i Hammel

Tip om narko førte til større skunkfund i Hammel

På baggrund af flere anmeldelser om mistænkelig adfærd ved en adresse i Voldby ved Hammel kørte betjente fra Østjyllands Politis Specialpatrulje tirsdag formiddag til stedet for at undersøge forholdene nærmere ... læs mere
Kære politikere – husk hjælpen til mennesker med senfølger efter kræft

Kære politikere – husk hjælpen til mennesker med senfølger efter kræft

Indsendt af Kræftens Bekæmpelse, Favrskov Lokalforening ... læs mere
Genopbyg respekten for vores SOSU’er

Genopbyg respekten for vores SOSU’er

Af Lone Glarbo, kandidat til kommunal- og regionsrådet for Danmarksdemokraterne ... læs mere
Lokalråd – ja men hvordan

Lokalråd – ja men hvordan

Af Frank Iversen, Byrådskandidat, Det Konservative Folkeparti, Favrskov ... læs mere
UGENS NATURBILLEDER nr. 148

UGENS NATURBILLEDER nr. 148

Velkommen til november. Måneden som har ry for grå himmel og kedelig natur. Begyndelsen af måneden har dog budt på flotte farver på himlen og smukke falmende blade ... læs mere
Loading...