|

170 elektrikerlærlinge gæster DjH til uddannelsesweekend

Den 25.-27. juni løber det årlige elektrikerarrangement BOOST af stablen på Den jydske Haandværkerskole.

Dansk El-Forbund samler for syvende gang lærlinge fra hele landet på Den jydske Haandværkerskole til en faglig weekend i el-fagets tegn. Hanne Bisgaard Hansen, der er projektleder på Den jydske Haandværkerskole og tovholder på arrangementet fortæller, at det er en fornøjelse endnu engang at være en del af arrangementet.

”Vi er glade for igen at kunne danne rammerne for Dansk El-Forbunds arrangement, hvor vi er med til at gøre elektriker-lærlinge endnu dygtigere samtidig med, at vi giver dem en smagsprøve på, hvad de kan specialisere sig i fremadrettet.”

Elektriker-uddannelsen er nemlig modulopbygget, og det betyder, at der er rigtige mange veje at vælge mellem. For at lærlingene kan snuse til et fagområdet, og dermed lettere tage et fremtidigt valg, udbydes der hele 12 forskellige kurser til BOOST skræddersyet af undervisere fra DjH og virksomheder. 

Både teori og praksis

Hanne Bisgaard Hansen fortæller, at trods arrangementet kun strækker sig over en weekend, vil lærlingene få et både teoretisk og praktisk indblik, og det kan gøre det nemmere at skulle tage et valg i fremtiden.

 Hanne -Bisgaard Hansen

 

”Henover weekenden vil underviserne dykke ned i et afgrænset fagområde, sådan at eleverne både kan nå at lære teori og prøve det af med hænderne. Vi mener nemlig, at det er meget vigtigt, at de får lov til at arbejde med teorien i praksis,” siger hun og fortsætter:

”Med det indblik, de får, kan de ud fra interesse og i samarbejde med deres mester finde ud af, hvilken retning der giver mening for virksomheden og dem selv i fremtiden.” 

Netværk med andre i branchen

Ud over undervisning er der også lagt op til en weekend med sociale og faglige aktiviteter.

”Programmet byder på, ud over det faglige, hygge og socialt samvær. Fredag aften er der mad, drikke og aktiviteter ved poolen, lørdag morgen er der konkurrencer over morgenmaden og lørdag aften står den på to-retters menu

”Med sociale aktiviteter danner vi rammerne for, at de også kan få snakket med hinanden, og det tror jeg er meget vigtigt, for så kommer de herfra med et nyt netværk og telefonnumre, som de kan bruge i deres dagligdag.”

Den jydske Haandværkerskole følger myndighedernes retningslinjer. Derfor testes alle i DjH’s testcenter, inden de træder ind på skolens matrikel og søndag, når de tager hjem.

For yderligere information kontakt venligst Den jydske Haandværkerskoles kommunikationsmedarbejder, Alexandra Bach på 31 58 16 67 eller mail ab@djhhadsten.dk  

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



K: Tid til Tryghed i Favrskov

K: Tid til Tryghed i Favrskov

Af Lars Storgaard, 2. viceborgmester (K), Ulstrup og Niels Christian Selchau-Mark, byrådskandidat (K), Kollerupvej 2b, 8370 Hadsten ... læs mere
Indbrud i Selling

Indbrud i Selling

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
HSK meddeler at holdopstillingen er på plads nu

HSK meddeler at holdopstillingen er på plads nu

Morten Bisgaard spiller fortæller tidligere formand Gert Jensen HSK ... læs mere
17.000 satte huset til salg i 1. kvartal:

17.000 satte huset til salg i 1. kvartal:

Halvdelen blev solgt i løbet af to måneder ... læs mere
En jubi-fest med modige børn og flot udsmykning

En jubi-fest med modige børn og flot udsmykning

Høj sol over Østervangskolen - og forsinket fødselsdagsfest med mange fine indslag ... læs mere
Så syng da Thorsø......

Så syng da Thorsø……

Sommersang ved søen - så syng da Danmark lad hjertet tale…… ... læs mere
Tak skæbne!

Tak skæbne!

Det er i aften - mandag den 21. juni - at Danmarks ”skæbne” afgøres… ... læs mere
HSK `s 100 års Jubilæums reception

HSK `s 100 års Jubilæums reception

Fodbolden i Hadsten fylder 100 år ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

TEMA: Bibliotekarer i bøger ... læs mere
Sukker i sækkevis

Sukker i sækkevis

Chauffør Kristian Mainz er vant til at agere "julemand". Her er han med sin store lastvogn. Foto: J. Kr. Søgaard ... læs mere
UD I NATUREN (26)

UD I NATUREN (26)

I dag kommer du med til Løjstrup Hovedgård beliggende mellem Laurbjerg og Langå - et dejligt sted med flot natur😊 ... læs mere
Loading...