|

22-årige Marc Kaalund fra Grundfør er nomineret til prestigefuld talentpris

Nomineret til Oluf Brønnums Fonds Talentpris

Marc Kaalund, der er nyuddannet kok, var glad og stolt, da han fik beskeden om, at han er nomineret til Oluf Brønnums Fonds Talentpris – en pris der uddeles til en nyudlært kok med et håndværksmæssigt talent ud over det sædvanlige – hvor vinderen ud over æren modtager et rejsegavekort på 50.000 kroner

For Marc Kaalund er det at lave mad ikke bare et job – det er hans liv. Også i fritiden har han altid gang i noget med mad. Hvad enten han træner til konkurrencer eller prøver nye ting af derhjemme i sit eget køkken.

Råvarernes vej fra skov og mark og til tallerkenen er en rejse, han rigtig godt kan lide.  

Og han ved ikke noget bedre end at gå på opdagelse i skoven året rundt, og han har eksperimenteret med alt fra ramsløg til grannåle og bibernelle knopper. Han sylter selv og har desuden køleskab og fryser fyldt med alverdens ting.

Kreativiteten smitter af på tallerkenen, hvor han fordyber sig i de enkelte råvarer og gerne udforsker, hvor mange forskellige tilberedninger han kan lave med fx et blomkålshoved. 

At talentet er stort, beviste han allerede i elevtiden på Hotel & Restaurant Fru Larsen, hvor han imponerede Tommy Friis.

”Han er et dejligt ungt menneske, som på alle tænkelige måder har opfyldt, hvad man kunne tænke sig af en kokkeelev, og faktisk mere til. Han er præcis og målrettet og har en flair for faget, som nok skal bringe ham langt,” lyder det fra Tommy Friis.

Det er således ikke uden grund at Marc Kaalund er ét af de i alt fem talenter fra erhvervsskolerne i Aarhus, Silkeborg, Odense, Aalborg og Holstebro, der er nominerede til Oluf Brønnums Fonds Talentpris VEST.

Oluf Brønnums Fond ønsker ifølge Anders Brønnum-Schou, der er bestyrelsesmedlem i Oluf Brønnums Fond og administrerende direktør/CEO hos Oluf Brønnum & Co. A/S med denne talentpris at sætte fokus på de håndværksmæssige uddannelser – og i særdeleshed kokkefaget.

”Fonden håber på at øge opmærksomheden omkring kokkefaget og få flere til at søge denne vej ift. uddannelse. Der er stor mangel på dygtige kokke, hvilket giver store udfordringer for vores kunder ift. at udvikle madoplevelsen, og i sidste ende kan det have betydning for oplevelsen for os som private personer, som besøger en restaurant, et hotel, en kantine osv. Vi er i Danmark et gastronomisk magtcenter men for at fastholde dette, kræver det, vi bliver ved med at udvikle dygtige fagfolk, hvilket vi gerne vil give vores beskedne bidrag til,” siger Anders Brønnum-Schou. 

Han håber desuden at talentprisen kan bidrage til et lille konkurrence element mellem de mest flittige og ambitiøse elever, som kan øge niveauet yderligere. Samt medvirke til at skabe et netværk på tværs af skoler blandt de nominerede elever, som de vil kunne bruge gennem hele deres karriere, som forhåbentlig bliver inden for branchen.

”Og sidst men ikke mindst så er det også dejligt at kunne give et ikke ubetydeligt beløb på 50.000 til en knald dygtig ung engageret nyuddannet kok, som kan bruge pengene til at udvikle sig yderligere inden for faget”, lyder det fra Anders Brønnum-Schou, der forud for den endelige udvælgelse taler med de fem kandidater for at høre om deres ambitioner, drømme og vej ind i kokkefaget – og han ser igen i år frem til de samtaler.

”Det er altid en stor fornøjelse at møde personer, som inden for deres fag er dybt passioneret, hvilket i den grad har været tilfældet med alle de nominerede, jeg har mødt. Og så samtidig inden for et fag som selvfølgelig betyder meget for mig samt fondens og virksomhedens historie”, siger Anders Brønnum-Schou.

Han er hver gang blevet beriget med en spændende historie og har mærket en kærlighed og passion for faget, som har imponeret.

”Der har ind til videre ikke været nogen tvivl om, hvorfor de pågældende kandidater har været nomineret. Deres engagement og drive brænder tydeligt igennem. Og derfor har det også været MEGET svært at finde vinderen”, siger Anders Brønnum-Schou.

OM FONDEN

Oluf Brønnums Fond er stiftet af Kai Brønnum og Oluf Brønnum Schou i 1978. Fonden er ligeledes ejer af Oluf Brønnum & Co A/S, der har været toneangivende leverandør af køkkenudstyr og storkøkkener siden 1874.

TALENTPRISEN

Talentprisen udgør et rejselegat til en værdi af 50.000 kroner, der uddeles skattefrit til modtageren. De nominerede talenter, der ikke modtager årets talentpris vil i stedet modtage et gavekort udstedt af Oluf Brønnum A/S.

Prisen overrækkes på Aarhus Tech 20. september

Læs mere på: www.olufbronnumfondenstalentpris.dk

For interviews og yderligere oplysninger kontakt:

Anders Brønnum Schou, bestyrelsesmedlem i Oluf Brønnums Fond og administrerende direktør/CEO hos Oluf Brønnum & Co. A/S

Mobil: 25 77 24 86

Mail: abs@bronnum.dk

Marc Kaalund

Mobil: 27 83 50 40

Dorthe Brøker Kristensen, pr-konsulent, Oluf Brønnums Fond

Mobil: 21 26 13 04

Mail: dorthe.broker.kristensen@gmail.com

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Favrskov Revyen er klar til at spille i efteråret.

Favrskov Revyen er klar til at spille i efteråret.

Forestillingen hedder NYE TONER og er stort set identisk med den forestilling som var planlagt gennemført i marts ... læs mere
Pas på med ukrudtsbrænderen

Pas på med ukrudtsbrænderen

BRANDFARLIGT HAVEREDSKAB ... læs mere
annonce : Lej en PØLSEVOGN med "DET HELE" (læs ny historie)

annonce : Lej en PØLSEVOGN med “DET HELE” (læs ny historie)

Lej en komplet pølsevogn med alt hvad der hører sig til. Inklusiv en pølsemand/kvinde. 1964 : Læs yderligere NOSTALGI om tilladelse til at sælge Pølser med REMOULADE og AGURKESALAT ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 475.

Ugens naturbilleder nr. 475.

Sikke en drejning vejret har taget😖Men husk lige dette: UD PÅ TUR - ALDRIG SUR😊Her kommer fotos fra Kollerup møllesø samt fra søen og bøgeskoven i Skanderborg ... læs mere
Færdseksuheld

Færdseksuheld

Østjyllands politi oplyser ... læs mere
Stigende salg presser boligpriserne op på højeste niveau i 10 år

Stigende salg presser boligpriserne op på højeste niveau i 10 år

Nye juni-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser stigende salgspriser for alle boligtyper. Det bringer den gennemsnitlige kvadratmeterpris for både villaer og rækkehuse, ejerlejligheder og sommerhuse op på det højeste niveau i de seneste 10 år ... læs mere
Nye regler gør det nemmere at bygge skur, carport og drivhus

Nye regler gør det nemmere at bygge skur, carport og drivhus

Det nye bygningsreglement, BR18. betyder, at du ikke længere skal søge om byggetilladelse til eller anmelde småbyggeri som skure, carporte og drivhuse op til 50 kvadratmeter til kommunen, før du går i gang ... læs mere
Vind 1.000.000 kr. og gør sommeren endnu sødere

Vind 1.000.000 kr. og gør sommeren endnu sødere

Hvad ville du bruge 1.000.000 kr. til, hvis du blev den heldige vinder af hovedgevinsten i Sommerlotteriet? Endnu flere dejlige, lange dasedage i sommerhuset? Endnu flere gode middage med grill i haven og fuglefløjt i ørerne? ... læs mere
Hadsten Lokalarkiv har fået ny hjemmeside

Hadsten Lokalarkiv har fået ny hjemmeside

Billedet viser et udsnit af forsiden. Som noget nyt kan du tilmelde dig en mailings-liste, så du får besked, når der bliver lagt artikler og billeder på siden ... læs mere
Politiet opfordrer: Stop med at dele seksuelt krænkende video

Politiet opfordrer: Stop med at dele seksuelt krænkende video

Politiet opfordrer til, at man ikke deler en udenlandsk video med to cirka 10-årige drenge, der har seksuel omgang med hinanden ... læs mere
Flere elcykler og mere kollektiv trafik i Favrskov

Flere elcykler og mere kollektiv trafik i Favrskov

Udlån af elcykler har været så populært, at Favrskov Byråd nu udvider ordningen med flere cykler, så endnu flere borgere kan prøve kræfter med de eldrevne jernheste ... læs mere
Loading...