|

60.000 nye skolebørn i trafikken i august: Her skal bilister passe på

Ni ud af ti bilister er særligt opmærksomme på nye elever i trafikken, viser undersøgelse. Men også ældre elever på el-hjul, cykel og knallert kræver stor opmærksomhed, fordi de har ekstra fart på. Følg ti råd, der øger trafiksikkerheden for både små og store skolebørn

Ni ud af ti bilister er særligt opmærksomme på nye elever i trafikken, viser undersøgelse. Men også ældre elever på el-hjul, cykel og knallert kræver stor opmærksomhed, fordi de har ekstra fart på. Følg ti råd, der øger trafiksikkerheden for både små og store skolebørn


Pressefotos: Applus Bilsyn

Der er ekstra god grund til at passe på i trafikken, når knap 60.000 nye skolebørn ifølge Børne- og Undervisningsministeriet i begyndelsen af august bevæger sig på vej til skole for første gang.
I en ny undersøgelse foretaget af Applus Bilsyn blandt 1.240 bilister svarer ni ud af ti, at de i ’høj grad er ekstra opmærksomme på deres kørsel ved skoler og i nærheden af skolebørn i forbindelse med årets skolestart’. Og det er der rigtig god grund til, vurderer Applus Bilsyn, som hvert år undersøger bilisters ageren i trafikken i forbindelse med skoleårets første uger.
– De mindste elever er et betydeligt risikomoment i trafikken, fordi de mangler rutine og eksempelvis pludselig kan finde på at krydse vejen uden at se sig for. Seks ud af ti bilister i vores undersøgelse svarer, at det netop er de helt små og nye i trafikken, som de frygter mest at påkøre. Så det kan rigtig mange bilister genkende, fortæller John Gantzhorn, teknisk konsulent hos Applus Bilsyn.

Ældre skolebørn og forældre bøjer trafikreglerne
Imidlertid er det ikke kun de alleryngste skolebørn, som udgør en fare i trafikken.
Fire ud af ti bilister svarer, at de også er bange for at påkøre ’ældre børn på el-hjul, knallert eller tilsvarende køretøj’, efterfulgt af ’ældre børn på cykel’, som er den tredje største gruppe af risikoudsatte skolebørn ifølge undersøgelsen.
– Ældre skolebørn på to hjul har fart på, og så er det ikke usædvanligt, at de kører mod kørselsretningen eller over fodgængerfeltet. Et andet problem kan dog være forældre, der bringer eller henter deres børn på skolen. Også for dem gælder reglen om at sænke farten og så være ekstra opmærksomme på de bløde trafikanter, forklarer John Gantzhorn.
Færdselspolitiet oplyste sidste år, at det de foregående to år udstedte 15 procent flere bøder til forældre, der ikke overholdt trafikreglerne ved skoler. Blandt årsagerne var for høj fart, kørsel med mobiltelefon og ulovlig parkering.
Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet gik ca. 59.500 elever i børnehaveklasse i skoleåret 2020/2021. Det samlede antal elever i børnehaveklasse har været faldende de seneste fire skoleår grundet mindre fødselsårgange og er endnu ikke opgjort for i år.
Fakta: 5 bilistråd til at passe på skolebørnene
1. Overhold fartgrænsen. Din fart kan skabe farlige situationer og utryghed på skolevejene. Ved at trykke lidt mindre på gaspedalen, kan du bremse markant hurtigere.
2. Orienter dig grundigt. Børn kan være impulsive i trafikken og kan krydse vejen uden at se sig ordentligt for. Hold øje med holdende biler, hvor børn kan løbe ud fra.
3. Særlige regler ved skoler. Skolepatruljer, 40 km/t-begrænsninger og ensretning omkring skole kan hæmme din kørsel, men de styrker trafiksikkerheden for de små.
4. Pas på når du bakker. Bakkende biler skaber forholdsvist mange ulykker, viser undersøgelser. Få øjenkontakt, hvis du bakker og vent til der er fri bane.
5. Sideveje og højresving. Ofte overser cyklister faren fra sideveje og kører ud uden at holde tilbage. Bid mærke i højresving, hvor cyklister kan ’gemme’ sig i den blinde vinkel, når du drejer.

Kilde: Applus Bilsyn

Fakta: Fem råd til at øve trafiksikkerhed med dit skolebarn
1. Lær dit barn de grundlæggende regler i trafikken. Dvs. stop ved rødt lys og kantsten, se dig for til begge sider, gå kun over, hvis du har fuldt udsyn.
2. Gå ned i knæ og se trafikken fra dit barns højde. Børn har ikke samme overblik som voksne, så hjælp med at analysere trafikken.
3. Træn vejen til skole på cykel og til fods i ugerne op til skolestart og i løbet af skoleåret. Sørg for at de gode trafikvaner sidder fast. Beløn gerne med en præmie.
4. Har du langt til skole, så parker gerne et stykke derfra for at give dit barn erfaring med trafikken.
5. Hvis I cykler, så husk hjelmen. Dit barn bør altid cykle foran dig, gerne inderst til højre, aldrig bagved. Skal I dreje eller stoppe, så sig til i god tid og marker med hånden. Træk, når I skal krydse en vej.

Kilde: Applus Bilsyn

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Kræftens Bekæmpelse: Positivt at flere behandles til tiden

Kræftens Bekæmpelse: Positivt at flere behandles til tiden

Nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser fremgang. Der er stadig udfordringer på visse kræftområder ... læs mere
Brændeovn, bøder og særregler udfordrer boligkøberne

Brændeovn, bøder og særregler udfordrer boligkøberne

Alle boligkøbere skal oplyse, om der findes brændeovn eller pejseindsats, når de har købt ny bolig – og er den fra før 2003, skal den skrottes eller udskiftes. Ellers vanker der bøder. Der kan være kommunale særregler – fx at ... læs mere
Fire borgmestre har fået Christiansborg til at holde åben høring om kommuneøkonomien

Fire borgmestre har fået Christiansborg til at holde åben høring om kommuneøkonomien

Indenrigsudvalget i Folketinget sætter kommuneøkonomien på dagsordenen til en åben høring onsdag. Det skyldes en kritik af udligningssystemet, som fire borgmestre rejste over for udvalget i november 2023 ... læs mere
To byrådsmedlemmer skifter parti

To byrådsmedlemmer skifter parti

Både Erling Høj Sørensen og Simon Buus Olsen har meldt sig ind i Liberal Alliance ... læs mere
Det traditionelle partipolitiske system er under pres

Det traditionelle partipolitiske system er under pres

Selv om det hører til sjældenhederne i Favrskov, at en byrådsgruppe bliver sprængt, er det bare et aktuelt lokalt billede på et større partipolitisk problem: Flimmer og total forvirring! ... læs mere
Kræftbehandling i Region Midtjylland: 99,9% af patienterne kom i gang til tiden

Kræftbehandling i Region Midtjylland: 99,9% af patienterne kom i gang til tiden

Næsten alle kræftpatienter, 99,9 %, kom i december i gang med udredning og behandling til tiden. Overholdelsen er steget hver måned siden juli 2023, viser nyeste opgørelse fra Region Midtjylland ... læs mere
Hadsten Motion: Problemer med dine knæ?

Hadsten Motion: Problemer med dine knæ?

Intro og træning torsdag d. 21.3. kl. 13-14 ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Tema: Fortab dig i historien ... læs mere
Aldrig prøvet før: Ikke usandsynligt at Alling Å kobles til Vissing Bæk

Aldrig prøvet før: Ikke usandsynligt at Alling Å kobles til Vissing Bæk

Radikal løsning for at beskytte Alling Å mod forurening af spildevand fra Nordic Waste er rykket nærmere ... læs mere
Behersket fremmøde til FAVRSKOV ERHVERVs årlige generalforsamling

Behersket fremmøde til FAVRSKOV ERHVERVs årlige generalforsamling

Kun 30 personer deltog. Virksomheden Foxway lagde lokaler til ... læs mere
UGENS NATURBILLEDER nr. 67

UGENS NATURBILLEDER nr. 67

Inden længe siger vi farvel til en meget våd vinter, som virkelig har sat sit præg alle vegne. En hel uges tørvejr har vi endnu til gode, tvivler på det bliver denne vinter. Nu vi ikke kan nyde så mange ... læs mere
Der står en ladeport åben for en borgerliste i Favrskov

Der står en ladeport åben for en borgerliste i Favrskov

Rygterne har verseret på ”vandrørene” gennem længere tid. De traditionelle gamle partier har svære tider lokalt, regionalt og også nationalt. Men i særdeleshed lokalt… ... læs mere
Loading...