|

7 østjyder får dusører af politiet

Østjyllands Politi uddelte onsdag den 17. juni dusører til syv østjyder, der på hver sin måde har ydet en bemærkelsesværdig indsats, der både har reddet liv og hjulpet politiet.

– Fælles for disse syv borgere er, at de alle har reageret hurtigt og ydet både fysisk og psykisk førstehjælp til mennesker i politidirektør Jørgen Ilum, der sammen med chefpolitiinspektør Bent Preben Nielsen onsdag tog imod på politigården i Aarhus.

Der blev uddelt dusør til:

Jens Kragh Møller, 33 år fra Randers, der fik en dusør for den 12. november 2014 at have reddet en kvinde op af vandet ved branddammen ved Vorup. En kvinde henvendte sig til Jens Kragh Møller, da hun synes det så ud som om, der lå noget eller nogen ude i vandet. Jens Kragh Møller reagerede resolut og sprang straks i vandet og fik trukket den livløse kvinde op på land, hvilket var medvirkende til, at kvinden overlevede episoden.

Janus Gerner Hentze, 40 år fra Ebeltoft, og Yousif Amin Hama, 29 år fra Aarhus, der fik en dusør for den 16. november 2014, sammen med fire andre personer, at have hjulpet med at få reddet en mand op af Aarhus Å. Sammen med de fire andre, der også har fået dusør men ikke kunne deltage ved overrækkelsen, sørgede Janus Gerner Hentze og Yousif Amin Hama for at holde manden ovenvande indtil politi og redningsmandskab kom frem.

Jeppe Lærke Kristensen, 41 år fra Aarhus, og Jann Pedersen, 39 år fra Horsens, der hver fik en dusør for den 2. marts 2015 at have ydet livreddende førstehjælp, til en mand der var faldet bevidstløs om på en bænk på Rådhuspladsen i Aarhus. Falckredderne har efterfølgende udtalt, at de to mænds indsats reddede mandens liv.

Tulle Mouridsen, 21 år fra Viby J, der fik en dusør for den 5. marts 2015 at have ydet livreddende førstehjælp til en cyklist, der var kommet alvorligt til skade i forbindelse med et færdselsuheld i Universitetsparken i Aarhus. Tulle Mouridsen reagerede resolut og fik skabt frie luftveje for cyklisten, hvilket var med til at forøge cyklistens chance for at overleve. Da ambulancen kom frem og overtog behandlingen af cyklisten, henvendte Tulle Mouridsen sig til bilisten, der havde påkørt cyklisten, og ydede psykisk førstehjælp.

Mikkel Munk-Hartge, 35 år fra Viby J, der fik en dusør for den 22. marts 2015 at have ydet psykisk og fysisk førstehjælp til føreren og passageren af en forulykket bil i forbindelse med et færdseluheld i Viby. Sammen med en anden forbipasserende, der også har fået en dusør, men ikke kunne deltage ved overrækkelsen, fik Mikkel Munk-Hartge beroliget de to personer, der var blevet fastklemt i bilen og fik samtidig holdt deres nakker stabile for at undgå yderligere nakkeskader.

Østjyllands Politikreds er en af 12 politikredse i Danmark og dækker Randers, Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Aarhus, Odder og Samsø kommuner.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Teststederne i Laurbjerg og Thorsø lukker

Teststederne i Laurbjerg og Thorsø lukker

Kviktest-stederne i Laurbjeg og Thorsø lukker fra og med 29. juni ... læs mere
Helstegt pattegris med tilbehør

Helstegt pattegris med tilbehør

Vi griller helstegt pattegris året rundt ... læs mere
HSK 100 års jubilæumsuge Program

HSK 100 års jubilæumsuge Program

Starter den 18.juni kl. 18 ... læs mere
PRESSEMEDDELELSE – juni 2021

PRESSEMEDDELELSE – juni 2021

Sct. Georgs Gildet donerer 10.000 kr. til STRANDBAKKEHUSET i Rønde ... læs mere
UD I NATUREN (27)

UD I NATUREN (27)

Midsommer er over os. Det er nærmest en magisk tid, hvor sommeren og naturen er frisk og ny og ligger foran os og venter ... læs mere
BÅLTALE

BÅLTALE

Af byådskandidat for Det Konservative Folkeparti Rene Schneider, Rækkevej i Hadsten ... læs mere
Stort fremmøde til Sct. Hans bål i Lyngå

Stort fremmøde til Sct. Hans bål i Lyngå

Lyngå Borgerforenings traditionelle Sct. Hans bål havde i år samlet imponerende omkring 100 deltagere ... læs mere
K: Tid til Tryghed i Favrskov

K: Tid til Tryghed i Favrskov

Af Lars Storgaard, 2. viceborgmester (K), Ulstrup og Niels Christian Selchau-Mark, byrådskandidat (K), Kollerupvej 2b, 8370 Hadsten ... læs mere
Indbrud i Selling

Indbrud i Selling

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
HSK meddeler at holdopstillingen er på plads nu

HSK meddeler at holdopstillingen er på plads nu

Morten Bisgaard spiller fortæller tidligere formand Gert Jensen HSK ... læs mere
Loading...