|

9.april 1940 – NYT fra Arkivet

Herluf Nydam Jensen, Hadsten fortæller her på PingvinNyt om hans far`s erindringer om denne dag.

9. april 1940

Nu er vi tæt på 75 års dagen for Tyskernes besættelse af Danmark i 1940. Det er ved at være længe siden og der er ikke mange, der kan huske dagen, men nogen er der dog tilbage.

Heldigvis er der igennem årene skrevet meget ned om denne dag og de næste 5 forbandede år, som de kom til at hedde.

Min far gdr. Nydam Jensen, Nydamsgård i Lyngå har skrevet et stykke om 9. april og de næste år. Han skrev:

”Den 9. april husker jeg tydeligt, det havde været en hård vinter. Det var det for øvrigt både 1939-40 og 41. Vores vandforsyning på Nydamsgård var frosset, der har aldrig været brønd på Nydamsgård. Vandet til kreaturerne kom fra en dam neden for gården. Rent vand fik man først i 1887 fra det nye mejeri i Lyngå. Det rene vand blev transporteret hjem i de tomme mælkespande ved aflevering af mælk på mejeriet.

Så den 9. april hentede jeg vand, og jeg kan endnu se de store sværme af Tyske militærflyvere ”Transportfly” med tropper og materiel, som fløj hen over os i flokke på 20-50 stk.

Jeg var formand for den nyoprettede kvægavlsforening, og vi holdt bestyrelsesmøde dagen efter besættelsen.

Og da kunne gdr. Anders Erboe fra Erslev fortælle, hvorledes kampvogne og lastbiler med soldater var på vej nordpå.

Når man læser de mange øjenvidners beretninger fra den 9. april, går det igen i alle beretninger, denne uhygge ved de mange fly, der blev ved med at overflyve landet det meste af dagen.

Et andet citat stammer fra den lille bog med titlen ”Julia”, som beskriver en Modtagegruppes arbejde, hvor de fleste medlemmer kommer fra Lyngå. En af dem Jens Peter Jensen har skrevet:

 

”Her i Lyngå sogn mærkede vi ikke meget til tyskerne, alligevel steg hadet mod dem fra dag til dag. Militæret blev afvæbnet, ministeriet blev afsat og til sidst blev det danske politi arresteret og ført til Tyskland.
En dag jeg mødte Karl Skov, bemærkede jeg: Havde vi da bare haft nogle våben, så kunne vi da altid slå fra os.

Så sagde Karl Skov, hvis du havde et gevær, ville du så bruge det mod tyskerne? Ja det ville jeg.

Så skal du ikke blive forbavset, hvis der en dag kommer bud efter dig. ”

Efterfølgende blev der oprettet en gruppe i Lyngå, som modtog nedkastninger adskillige gange. Deres kodenavn var ”JULIA”.

 

Med venlig hilsen

Herluf Nydam Jensen

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

PET Petersen er kommet med dette indlæg

PET Petersen er kommet med dette indlæg

Jeg har skrevet et lille læserbrev vedr.socialdemokraternes flygtninge og indvandrere politik ... læs mere
Indbrud i Lyngå

Indbrud i Lyngå

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Skiveskåret roastbeef med dårlig lugt og smag

Skiveskåret roastbeef med dårlig lugt og smag

Skare Food A/S tilbagekalder to partier af kogt skiveskåret roastbeef ... læs mere
Færdselsuheld i Hammel

Færdselsuheld i Hammel

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Ønsker en læreplads som tømrer

Ønsker en læreplads som tømrer

Dennis Engelstad vil gerne i lære, som tømrer ... læs mere
Grønt flag, kage og borgmesterkæde

Grønt flag, kage og borgmesterkæde

Skovgruppen i Børnehuset Vesterskovvej  i Hadsten kunne i dag hejse det grønne flag sammen med borgmesteren ... læs mere
Forslag fra Flemming

Forslag fra Flemming

Hvem er Flemming ??? ... læs mere
Hadsten Skakklub - afholdt generalforsamling

Hadsten Skakklub – afholdt generalforsamling

Det er under respekt af coronaen lykkedes Hadsten Skakklub at komme i gang igen ... læs mere
Nyt mødested i Thorsø -

Nyt mødested i Thorsø –

få en snak -så er du ikke alene ... læs mere
Loading...