|

Afsiges der mon ’dødsdom’ over landets 5 regioner til efteråret

Murphys lov siger som bekendt, at alt hvad der kan gå galt vil gå galt.
Denne lov gælder også for landets uheldige opdeling i regioner, der i deres 11 års levetid har været et dyrt misfoster af politisk og administrativ kaos.

“Mosebyggeriet” i Gødstrup

Fra amatørbyggesjusk i Skejby og Gødstrup i vest til dumstædighed i det østlige Danmark.

Det er den sørgelige, men skinbarlige sandhed…

Region Midtjyllands kommunikationsafdeling forsøger ihærdigt at tegne et billede af, at alt går helt efter planen i Skejby, selv om AUH (Aarhus Universitetshospital) de sidste år har skullet spare 350 – 400 stillinger væk. Og i juni skulle der igen spares 200 mio. kr.

Og hospitalskøkken, hospitalsvaskeri og hospitalsapotek var ikke med i byggeplanerne.

Køkkenet fik man tilsyneladende råd til, da man solgte Psykiatrisk Hospital i Risskov til private bygherrer.

Og ude i Vestjylland på en mark ved en lokalitet, som kun de mest lokalkendte kendte indtil for nogle få år siden, bygger man lejlighedsvis på endnu et ”super-duper” sygehus.

Lokaliteten hedder Gødstrup, og allerede ved første spadestik fandt man ud af, at man havde valgt af bygge det nye ”super-duper” sygehus i en mose…

Men pyt – det klarede en pilotering til en beskeden merpris på 30 – 40 mio. kr.

Undervejs skred budgettet på ”mosebygeriet”, og mindst en etage, der ellers skulle have indeholdt patienter, måtte spares væk.

Indimellem har der været andre ”bump på vejen” i byggeprocessen, som kommunikationsafdelingen udtrykker det. Både i Skejby og ude i mosen i Gødstrup.

Ovre i den østlige provins af kongeriget morer politikere og administration sig med noget, som de kalder Sundhedsplatformen. Men de er også de eneste, der morer sig…

Denne elektroniske patientjournal virker nemlig ikke.

Region Hovedstaden og Region Sjælland har (indtil nu) brugt henholdsvis 2,1 milliard og 700 mio. kr. på dette projekt, der i sin grundsubstans er et program, de har købt i USA.

Men sundhedspersonalet kan ikke bruge det til noget fornuftigt. Det er muligvis godt til at skrive regninger ud til patienter, som de gør ovre i Amerika, men det duer ikke til at holde styr på patienters prøvesvar, medicinering og andet nødvendigt, som indlagte patienter har brug for…

Ydermere siger sundhedspersonale – specielt overlæger – op på stribe. De vil ganske enkelt ikke finde sig i, at de skal bruge al deres tid foran PC’en, frem for at behandle patienter.

Ovenstående er blot et par eksempler på, at regionspolitikere og deres horder af administrative ansatte insisterer på at brænde milliarder af på dårlige eller ligefremme tåbelige beslutninger år efter år.

Og nå ”lokummet brænder” og der ikke er flere penge i kassen, så fyrer man løs af det sundhedsfaglige personale.

Vi har endnu til gode at høre om fyringer på politiker- eller embedsmandsniveau som følge af elendige beslutninger, der i bedste fald er foretaget langt under faglig standard, men som højst sandsynligt bunder i himmelråbende inkompetence…

Men måske løser det sig.

Det ser ud til, at det langt om længe er gået op for et flertal inde på ’borgen’, at os ”ganske almindelige danskere” er godt og grundigt trætte af at se surt optjente skattekroner blive smidt ud af regionernes vinduer.

Ja selv landets statsminister, der var ’hovedarkitekt’ bag regionsstrukturen tilbage i 2007, ser ud til langt om længe at kunne se ”lyset”.

Det er nok også nødvendigt, hvis han vil ha’ ”Tulle” til at pege på sig som statsminister efter næste valg.

 

post@eigiljacobsen.dk

SAT PÅ SPIDSEN’ skrives og redigeres af Eigil Jacobsen

Klummen spidder hverdagens nyheder og tildragelser. Både lokalt og nationalt.

Og altid helt respektløst. Ingen kan vide sig sikker på ikke at blive ”sat på spidsen”.

Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Legendernes Tid

Legendernes Tid

Kæmpe tillykke, Lars Toft ... læs mere
Færdselsuheld

Færdselsuheld

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
En skibonit slog sig for mange år siden ned i Hadsten… og nu fylder han 80 år

En skibonit slog sig for mange år siden ned i Hadsten… og nu fylder han 80 år

Den 3. december fylder Lars Toft Hansen 80 år. Stort tillykke! ... læs mere
UD I NATUREN (51)

UD I NATUREN (51)

Velkommen til december og dermed årstiden vinter. ☃️🛷☃️ ... læs mere
LÆNKEHUNDEN FIK ET BEN

LÆNKEHUNDEN FIK ET BEN

Det er den 2. december, og om end postens tilsynekomst normalt vakte glæde i de små hjem, var der enkelte firbenede skabninger, som ikke havde øje for buddets kvaliteter ... læs mere
DEN BEDSTE FORBEREDELSE TIL EN VINTER MED SNE

DEN BEDSTE FORBEREDELSE TIL EN VINTER MED SNE

Gå til Gadeberg XL - på toppen af Hadsten ... læs mere
Andel i et Romfad

Andel i et Romfad

Køb en andel i et valgfrit romfad og få 5-6 fl. egen rom med navn, nummer og årstal, samt et flot håndskrevet og indrammet certifikat.  ... læs mere
Taksterne for 2022 er vedtaget

Taksterne for 2022 er vedtaget

På byrådsmødet den 30. november godkendte byrådet i Favrskov Kommune taksterne or 2022 i Favrskov Forsyning ... læs mere
Indbrud i Foldby

Indbrud i Foldby

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Færdselsuheld

Færdselsuheld

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Loading...