|

Alle kan stoppe med at ryge

Knap 82 procent af de borgere, der gennemfører et rygestopkursus i Favrskov, er røgfri ved kursets afslutning.

  • Linda Møller og Poul Kudsk er begge stoppet med at ryge på et rygestopkursus.

Knap 82 procent af de borgere, der gennemfører et rygestopkursus i Favrskov, er røgfri ved kursets afslutning.

Hvis nytårsforsættet lyder på at lægge cigaretterne på hylden, så er der gode chancer for, at man rent faktisk kan lykkes med projektet. Nye tal viser nemlig, at knap 82 procent af de borgere, der gennemfører et rygestopkursus i Favrskov, er røgfri ved kursets afslutning.

Alle otte deltagere på det seneste rygestophold stoppede med at ryge – heriblandt Linda Møller og Poul Kudsk, som begge hæfter sig ved det gode sammenhold på kurset.

– Det har været en meget positiv oplevelse at deltage. Der har været en behagelig stemning og et godt sammenhold, hvor vi bakkede hinanden op hele vejen. Når man er sammen om det, føler man også en forpligtelse over for de andre på holdet. Nu er vi røgfri, og det er vi selvfølgelig rigtig glade for, siger Linda Møller og Poul Kudsk.

Af dem som gennemfører et rygestopkursus, er knap halvdelen fortsat røgfri efter et halvt år. Det glæder formand for social- og sundhedsudvalget i Favrskov Kommune, Grethe Villadsen.

– Det glæder mig virkelig, at så mange lykkes med at stoppe efter et rygestopkursus. Det er så dejligt at høre om borgere som Linda Møller og Poul Kudsk, der har haft en god oplevelse med at stoppe med at ryge. Den slags gode historier viser, at vores rygestoptilbud gør en forskel, siger Grethe Villadsen.

Det er vigtigt, at rygestopindsatsen i Favrskov er af høj kvalitet, og Rygestopbasens årlige opgørelse viser, at Favrskov er en af årets højdespringere, når det gælder resultaterne af rygestopindsatsen. Samtidig er langt hovedparten af kursisterne tilfredse med kurserne. For sundhedschef Birgitte Holm Andersen har det stor betydning, at tidligere kursister har positive oplevelser med rygestoppet.

– Det er vigtigt for os, at et rygestop opleves som en god oplevelse, fordi det kan anspore andre til også at tilmelde sig et kursus. At stoppe med at ryge er en af de bedste ting, man som ryger kan gøre for sig selv. Over 80 procent af dem, der gennemfører et rygestopkursus, er røgfri bagefter, og det håber jeg, at folk vil hæfte sig ved. Alle kan lære at stoppe med at ryge. Man skal bare tilmelde sig et af vores gratis rygestopkurser, siger Birgitte Holm Andersen.

Hvis man vil høre mere om rygestopkurserne, kan man kontakte rygestoprådgiver Anne Lyhr på 4022 8283 eller rygestop@favrskov.dk.

Dato:28. december 2018

Senest opdateret:

28. december 2018

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Hække hænger ud over fortovet:

Hække hænger ud over fortovet:

Nu griber kommunerne ind ... læs mere
Kørsel uden kørekort i Hammel

Kørsel uden kørekort i Hammel

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Sammenholdet vandt

Sammenholdet vandt

Af Morten Bang, - Favrskov byråd - Venstre ... læs mere
2 Færdselsuheld i Favrskov

2 Færdselsuheld i Favrskov

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Blev sigtet efter hashfund i bilen

Blev sigtet efter hashfund i bilen

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Boligsiden.dk:

Boligsiden.dk:

Salget af byggegrunde er efter 1. halvår højere end i hele 2019 ... læs mere
UD I NATUREN (31)

UD I NATUREN (31)

I dag lægger vi vejen forbi høst på Bidstrup, blomstereng ved fiskeparken, en varm dag på Rækkevej samt diverse blomster ... læs mere
Pressemeddelelse

Pressemeddelelse

Fra Favrskov Affald A/S ... læs mere
Færdselsuheld i Hinnerup

Færdselsuheld i Hinnerup

Østjyllands Politi oplysert ... læs mere
Volvo Amazon herregårdsvognen skal sælges

Volvo Amazon herregårdsvognen skal sælges

Af Motorredaktør Jørgen Kjær - Hadsten ... læs mere
Gå ikke forbi  - kom ind og se vort interessante udvalg

Gå ikke forbi – kom ind og se vort interessante udvalg

Udtaler vinhandler Peter Aschelund fra Skjold Burne Vinhandel i Søndergade i Hadsten ... læs mere
Færdselsuheld på motorvejen ved Hadsten

Færdselsuheld på motorvejen ved Hadsten

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Loading...