Det er besluttet, at Jørgen Amorsen stopper med juni måneds udgang og at der i første omgang ikke vil komme nogen afløser – vore læsere og brugere opfordres til selv at sende billeder frem, men vi må se, hvad der sker.
Jørgen Amorsen har været en utrættelig fotograf, der altid var på pletten, når der skete noget i Hadsten og Omegn. En opringnng til ham om en opgave blev løst med hurtighed og præcision så undertegnede meget hurtigt kunne bringe historien på Pingvinnyt til glæde for vore læsere. FLOT – FLOT
Det vil selvfølgelig blive et stort savn for os begge to, der jo begge er kommet op i årerne men som – trods alt – godt kan trænge til lidt fritid.
PingvinNyt siger en meget stor tak til Jørgen Amorsen efter mange års godt samarbejde – redaktøren fortsætter
Venlig hilsen
Lars Toft-Hansen
Ansvarlig redaktør og indehaver af Pingvinnyt.
Det første billede vi brugte af Jørgen Amorsen
ps. Vil du have mere at vide om Jørgen Amorsen- så kan du gå ind på SØGEFELTET på forsiden af Pingvinnyt og skrive – Amorsen fylder 80 år – da bragte vi en stor artikel om ham.