Ugens natur billeder

Et lille udpluk af omegnens kirker. Lyngå, Lerbjerg og Skjød kirke er opført omkring år 1100 og Vissing og Over Hadsten kirke er opført omkring år 1200.

Ugens natur billeder

Vindmøller. Er vindmøller pæne i landskabet eller står de som skræmmende monumenter med støj, skygger og blink – det er der delte meninger om. Efterårets blæsevejrsdage er altså godt for noget og en ting er sikkert, det går altid som vinden blæser……

Ugens natur billeder

Når efteråret sætter ind her i oktober måned, så forbereder planterne sig til den mørke vinterperiode, bladene på træerne ændrer deres farve fra mørkegrøn til de smukkeste orange, røde og gule farver. Et smukt og betagende syn. Det er også værd at kigge i skovbunden efter de mange flotte svampe.

Ugens natur billeder

Flot natur tæt på Hadsten. Vi er på strækningen fra Kollerup Gods, gennem ådalen, op mod Sandby og videre til Haar.

Ugens natur billeder

Sensommervejr
Herligt sensommervejr i disse dage – måske vi skal til at tænke på den kortærmede skjorte i weekenden. Snyd ikke dig selv og familien for en tur i skoven, her er så flot lige nu 🙂

Ugens natur billeder

Æblehøst.
Sommeren er lukket ned, men har dog efterladt sig en saftig og sprød spise – æblerne – og hvem kommer ikke til at tænke på mormors æblekage, æbletærte og æblegrød 🙂

Ugens natur billeder.

Solstråler på vanddråber dannede en flot regnbue ved Hadsten – og for enden af regnbuen står der som sagt en krukke med guld. Er det i dag de blå eller de røde parti(kler), som er mest fremtrædende?? Vinder blå eller rød blok ?? en sikker vinder vil dog være den, som finder krukken med guld 🙂 dog vil det store spørgsmål så blive ”hvordan skal guldet fordeles” ???

Ugens natur billeder.

Sikken solsikke! Solsikkene står lige nu flotte i sensommer landskaberne. Det er da virkelig en blomst, der kan få smilet frem. Planten bliver ofte 2-3 meter høj. Frugterne (solsikkefrøene) bruges mest til fuglemad, men anvendes også i brød. Solsikken’s frugter kan ligeledes presses til en gylden mild madolie. Solsikken er ikke én blomst, som mange tror, men mange hundrede. Hver af ”felterne” inde i midten af blomsten er en blomst. En anden af efterårets farvestrålende blomster er geoginer.

Ugens natur billeder

Favrskov har meget smuk natur. Vi skal ikke langt fra Hadsten før vi har disse bakkede ”prærie” landskaber. Måske man skulle overveje en prærievognsferie rundt på Favrskov’s sletter næste sommer.

Ugens natur billeder

Havremarken står så flot lige nu, venter på tørvejr…………. Havren er den mest nøjsomme af de fire oprindelige kornarter og den har en god evne til at klare sig – selv i våde, kolde somre. Havre har været dyrket siden bronzealderen og anvendes mest som foder til heste, men naturligvis også i valset form til havregryn.

Legepladsfest i Lyngå

Stor aktivitet til Legepladsfest i Lyngå. Alle, store som små, hyggede sig virkelig denne eftermiddag/aften. Trods lidt tunge skyer kunne alle glæde sig over tørvejr en HEL dag.

Ugens natur billeder

På tur på banestien, som går fra Langå til Resenbro ved Silkeborg. Den 34 km. lange banesti (1 m. bred asfaltsti) forløber gennem et smukt og meget varieret landskab med ådale, slugter og vandløb. Her er virkelig mulighed for fred og ro og at opleve naturen på tæt hold.
Banen blev indviet i 1908. I slutningen af 60’erne mistede banen dog sin lokale betydning på grund af færre passagerer og mindre godsmængder og i 1971 lukkede banen helt. På hele strækningen er sporene taget op og bevaret som denne gode cykelsti/natursti.
Det lille hus til banemanden ved Laurbjerg er også bevaret, dog skriger det efter vedligeholdelse. Trods sparetider, både ved kommune og DSB, kunne man jo håbe på, at der vil blive midler til bevarelse af dette!

Ugens natur billede

Nr. Galten Mølle.
Fra 1878 til 1922 malede den mel og gryn for omegnens bønder. I 1922 blæste vingerne af og den stod stille frem til 2. verdenskrig ,hvor der blev tilsluttet en elektromotor til møllestenene, så den kunne male mel til det trængte Danmark. Elvin Sams Hansen blev udnævnt til Statsautoriseret Møller og skulle male mel efter meget strenge regler p.g.a rationeringen. Møllen fortsatte produktionen frem til 1948. Den har ikke malet mel siden. I 1974 startede en total renovering af møllen, der varede til 1980, hvor den var klar til at producere strøm. Det varede i 1 ½ år, så blæste vingerne i stykker og siden da har de ikke drejet rundt.

Fyraften

Så blev det fyraften efter en veloverstået første veteranhøstdag på Holkjærgård.

Ugens natur billeder

Kunsten at lave ingenting.
At lave ingenting, ja, hvad er det? Der er ikke tale om at få tiden til at gå. Der er ikke tale om at nusse rundt og spille støvtennis og smashe et par korn fra skrivebordet ud over kanten. Og der er slet ikke tale om at mangle at lave noget. At lave ingenting handler ikke om at være arbejdsløs, pensioneret eller hjemmegående. At lave ingenting er : Ikke at skulle noget. Og frem for alt: Ikke at ville noget. At lave ingenting , er tanketomhed. En af de bedste måder at lave ingenting på, er ved at kigge på skyer. Hvem har ikke, som barn, ligget i græsset og kigget op på skyerne, altså dyrket skykigning. Ved skykigning ved man aldrig, hvad der sker, Man er bare, hvor man er, og ser hvad man ser, tænker ikke noget, skal ikke noget og vil heller ikke noget. Måske skykigning vil blive en ny sportsgren, for sundt må det være 🙂

Ugens natur billeder

Det er nu lidt hyggeligt med græssende kvæg og heste på markerne. Dyrene ser ud til at nyde livet på sommerengen. Græsser fredeligt uden bekymringer om finanskrise, aktiekurser, hungersnød og naturkatastrofer. I år har dyrene da også rig mulighed for at spise sig mæt i græs, regnen er da godt for noget.

Ugens natur billeder

Hadsten Lilleå eller Lilleåen, er et af de større tilløb til Gudenåen. Lilleåen har sit udspring i to bække, den ene mellem Sabro og Lading og den anden i engene mellem Sabro og Søften. Åen er 37 km lang. Lilleåen følger jernbanen nordpå gennem Hinnerup , forbi Haraldslund og gennem Hadsten. Åen drejer efterhånden mere mod nordvest. Kort før Lerbjerg får den tilløb af Vissing Bæk fra nord , og lige før Bidstup kommer Voermølle Å fra syd. Lilleåen fortsætter, stadig langs jernbanen til Laurbjerg, hvor den igen drejer i nordlig retning, for at løbe ud i Gudenåen ved Langå.
Lilleåen har en god bestand af både havørred og bækørred, og er gydeplads for en stor del af Gudenåens bestande af disse. Åens omgivelser er på hele strækningen naturskønne og meget varierende med et rigt dyre- og planteliv. Lilleåen skulle være den mest undersøgte i landet og skulle indeholde flere sjældne fiskearter.

Ugens natur billeder

Nygårdsvænget hedder den nye vej i Over Hadsten. Margueritterne skyder op i tusindtal, så et passende navn kunne jo også være Margueritvænget. Flot ser det ud…….

Ugens natur billeder

LINEN hedder den snorlige skovvej, der udgår fra hovedtrappen til Frijsenborg Slot og strækker sig 12,5 km mod Hinnerup, og ender ved Bølvadsvej. Linen er en gruset skovvej, perfekt til cykle-, gå- og løbetur (ej for motorkøretøjer).

Ugens natur billeder.

Til MIDSOMMER er mange af naturens kræfter særligt stærke, dette ses bl.a. ved blomsterne valmuer, kornblomster, hyld og hybenroser. Vi synger midsommervisen ”Vi elsker vort land, men ved midsommer mest”. Solen står højest på himlen lige nu og så er der kun et halvt år til jul ……

Ugens natur billeder.

Deltagerne ved Store Cykeldag blev belønnet med dejligt vejr og denne helt fantastiske natur.

Ugens natur billeder

Faurskov Hovedgård og skoven omkring var en af inspirationskilderne, da Favrskov Kommune blev til. Navnet Favrskov, Faurskov eller Farscogh (overfartssted) går tilbage til 1200-tallet, hvor hovedgården første gang blev omtalt.

Ugens natur billeder

Hygge på engen blandt gule skinnende blomster, humørspredere eller bare smørblomster.

Ugens natur billede (1)

Lysnet, Lindkærvej. Vi er på kommunens højeste punkt, istidslandskab 131 meter over havets overflade. Deltagere i Store Cykeldag 12. juni kan glæde sig til, at se noget af Favrskov’s smukkeste natur.

Guldregn – se billedreportage

Guldregn over vore haver her i maj – i mere end en forstand. Træet har navnet Guldregn og står lige nu i fuld flor. Haverne har her sidst i maj stor rigdom på blomstrene træer og buske, Japansk kirsebærtræ, Rododendron, Tulipantræer, Blåregn og mange flere. Der er virkelig noget for øjet – så kønt !

Flotte landskaber.

Billedet er taget fra Vissing mod Galten. Tænker bare…… kørte traktorføren lige ud, over hustagene og videre ad vejen til Galten ???

Nu blomstrer rapsmarkerne.

Blomstrene rapsmarker i stærke farver ses overalt i hele Favrskov, her er det ved Lindkærvej i Vissing.

Smukke magnolie træer i blomst.

Læg vejen forbi “Magnoliehaven” i Lerbjerg. Her er noget for sanserne, farverigt og velduftende. Træerne står lige nu i fuld flor. Finn Hansen og Anette Storgaard har åbent alle dage i maj fra 14.00 til 18.00.