I oktober 2014 fik Michelle Hviid konstateret en godartet tumor i hjernen. Hun blev opereret, og derefter gik det meste galt. Fra at være en eftertragtet foredragsholder, blev hun en halvdøv, delvist lammet kvinde uden en krone, som ikke kunne kende sine egne børn. Få historien om, hvordan Michelle meldte sig ud af systemet og ind i kampen for sit liv og sin familie.
Tag med på en personlig rejse om at kunne, turde, ønske, ville, falde, kæmpe, rejse sig og elske. Du kan forvente at få sat spørgsmålstegn ved din virkelighed, og finde det mod, du mangler til at ændre den til det bedre. Michelle er kendt for at sætte sin barre for livet højt. Vi har kun et liv. Efter dette foredrag, har du mod på og styrke til at leve dit liv fuldt ud, hver eneste dag.
Foredraget er arrangeret i samarbejde mellem Hadsten Husholdningskreds og Sløjfen.
Billetter á 150,- kan købes i forsalg via hadstenkulturhus.dk eller dit lokale bibliotek i Favrskov.