Illustration: © Det Danske Spejderkorps
De glemte færdigheder genoplives: Nu er det tid til friluftsliv, fællesskab og sjove udfordringer.
En ny undersøgelse foretaget af Det Danske Spejderkorps viser, at mange forældre i dag ikke har et nært forhold til naturen. Derfor får de heller ikke givet udeoplevelser, fællesskabet og de sjove udfordringer videre til deres børn. Det har Det Danske Spejderkorps sat sig for at gøre noget ved. Derfor afholder spejdergrupper over hele landet Spejderdag den 11. maj 2025 – det gælder også hos Hadstenspejderne i Hadsten.
Den nye undersøgelse viser, at 70% af forældre ikke har tændt bål uden lighter, 76% har ikke bygget ly i naturen og 58% farer vild med kort og kompas. Det viser mest af alt, at forældregenerationen i dag ikke har et nært forhold til udeliv og natur.
Men alt det og mere til, kan børnene – og forældrene – nu få styr på til spejder.
“Til spejder lærer vi mange gode gamle færdigheder, men vi lærer også meget mere end at tænde bål og bruge og kort og kompas. Vi samles omkring friluftslivet, men det er fællesskabet og venskaberne, der får os til at vende tilbage igen og igen. Til spejder bliver vi udfordret, på den bedste måde. De små spejdere bygger huler for at lære at samarbejde, de farer vild og finder vej hjem igen, sammen og de laver mad over bål for at lære at de godt kan selv.” siger Lærke Kjøge Petersen, seniorspejder og spejderleder.
På Spejderdag kan du og din familie besøge Hadstenspejderne nær dig og teste friluftslivet, fællesskabet og de sjove oplevelser.
”Vi glæder os til at byde børn og voksne velkommen her hos os i DDS Hadstenspejderne. På Spejderdag skal vi lave snobrød om bålet, hygge på lejrpladsen og lege med klassiske spejderfærdigheder. Så vi håber på at få en masse friske børn og voksne på besøg til nogle sjove timer i det fri”
For at deltage i Spejderdag skal du tilmelde dig og din familie til det lokale arrangement på https://www.hadstenspejderne.dk/kampagne/spejderdag.
Spejderdagen er d. 11. maj fra 10-14 ved spejderhytten på Ellemosevej 17B, 8370 Hadsten.