|

Benzinhandelen i Danmark

Motorredaktøren Jørgen Kjær – Hadsten har skrevet denne artikel om Bensinhandlen i Danmark

Annonce 1927. Annonce fra Brødrene Jansen.

Af    Jørgen Kjær

Selv om Regeringen i dag lægger hindringer ud for udviklingen og udbredelse af eldrevne biler, må man jo nok forudse, at elektriciteten sandsynligvis kan blive fremtidens brændstof. Antallet af el-biler er næsten tusinddoblet de senere år med den flotte Tesla i spidsen. Men hvordan med opladningen af disse?

Det kan godt volde lidt problemer, i hvert fald skal der lidt planlægning til. Aktionsradiussen er ikke som svarende til en tank benzin, og en god bekendt, der købte en Tesla lige før jul og familieturen til det jyske, måtte sande, at det kunne ligne situationen for landets første bilister godt 100 år tidligere. Det vender vi tilbage til.

Annonce 1927. Annonce fra Brødrene Jansen.
Annonce 1927. Annonce fra Brødrene Jansen.

Min bekendte købte sin Tesla i København, og fik den afleveret få timer før turen til Jylland. Den var ikke helt ladet op, og der måtte ”tankes” undervejs. Vel fremme i det vestjyske skulle der igen lades op – en almindelig forlænger ledning fungerede ikke, men en ledning direkte til stikkontakten resulterede 24 timer senere i en fuldt opladet Tesla, der nu kunne klare hele turen hjem til København.

Omkring forrige århundredeskifte var der kun omkring 50 motorkøretøjer i Danmark, og markedet for benzin var derfor kun ringe – akkurat som det indtil videre har været for de planlagte ladestationer til elbilerne i dag – benzin var dengang nærmest en apotekervare, og den blev hovedsagelig solgt til rensning med mere i mindre flasker.

Aftapningshallen i Nordisk Benzinkompagnis anlæg i Vanløse i 1908.
Efterhånden som antallet af automobiler steg, blev det imidlertid af stor betydning for de motorkørende, at de overalt i landet kunne skaffe sig benzin i tilstrækkelig mængde til deres vogne – akkurat samme udfordring som ejerne af elbilerne har i dag.

Det første benzin-import-firma

Automobilisternes – ja, det hed de dengang – ønsker blev imødekommet i 1901, da det første benzin-import-firma her i landet Nordisk Benzinkompagni, blev dannet. Firmaet oprettede depoter i de fleste af Danmarks byer, og benzinen blev solgt for 25 øre pr. pund! Da Nordisk Benzinkompagni var det eneste firma, som importerede benzin i større mængder, havde det således en slags monopol på benzinhandelen.

For at lette automobilisternes adgang til benzin traf Dansk Automobilklub i øvrigt aftale med cirka 40 udsalgssteder over hele landet om, at disse forpligtede sig til at have benzin af en bestemt kvalitet stående på dunke. Listen over disse forhandlere blev naturligvis formidlet ud til klubbens medlemmer.

Nogle år senere blev der fra anden side gjort enkelte forsøg på at importere benzin, men disse forsøg blev dog snart opgivet, og Nordisk Benzinkompagni beholdt foreløbig sin stilling som eneimportør af benzin.

Denne situation fik dog en brat afslutning i 1910, da Det danske Petroleums Aktieselskab fik øjnene op for benzinsalgets muligheder her i landet. Dette selskab, som var blevet stiftet allerede i 1889, havde i de første år kun interesseret sig for salget af petroleum til blandt andet belysning, og det fik sine produkter gennem Standard Oil Company. Som følge af det stigende antal automobiler og dermed en stigende efterspørgsel efter benzin mente Det danske Petroleums Aktieselskab helt oplagt, at det kunne udnytte sin organisation til også at tilfredsstille det danske benzinmarked, og det købte derfor i 1910 Nordisk Benzinkompagni.

Normalt medbragte landets første bilister selv benzinen i dunke til turene ud i landet. Lidt planlægning var nødvendig – akkurat som det kan være nødvendigt for dagens ejere af elbiler. Denne liste over landets bensin – depoter fra 1901 viser med al tydelighed, at man ikke kunne købe benzinen ret mange steder i landet.

Flere firmaer på markedet

Benzinimporten og benzinhandelen blev nu drevet under mere rationelle former. Hidtil var benzinen blevet importeret på fade, men det voksende forbrug medførte, at det bedre kunne betale sig at indføre benzinen i tankskibe, og D.D.P.A. opførte derfor det første benzintankanlæg på Aalborg Havn i 1913.

D.D.P.A. fik dog ikke lov at beherske markedet alene i ret mange år. Efter at selskabet havde overtaget Nordisk Benzinkompagni, begyndte et andet importfirma at indføre benzin, i begyndelsen dog kun i ringe mængder, fra det andet store selskab på det internationale marked, Royal Dutch Shell, som selv senere overtog salget af benzin i Danmark, idet Dansk-Engelsk Benzin & Petroleumskompagni blev oprettet.

På den tid fandt fordelingen af benzin stadig sted på den måde, at automobilisterne købte en tromle eller et antal dunke hos deres købmænd eller direkte hos benzinforhandlerne. Denne forhandlingsmåde rummede en del mangler, herunder også en betydelig brandfare, da mange motorejere ofte lå inde med ret store mængder benzin. En af de mindre benzinimportører, grosserer H.G. Jansen gjorde imidlertid i maj 1915 et første forsøg på at få rettet dette forhold, idet han, som det så flot lyder i bogen Automobilets Historie og dets Mænd, indsendte et andragende til Købehavns Magistrat om at måtte udføre underjordiske beholdere med pumper til direkte påfyldning på motorvogne flere steder i Hovedstaden. Tiden var dog endnu ikke moden til denne praktiske foranstaltning, og magistraten gav derfor afslag på andragendet.

Først 5 år efter i 1920, blev den første underjordiske benzintank anlagt i Danmark. Det var D.D.P.A., som installerede denne tank ved den gamle banegård i København.

Nafta-benzintank med den såkaldte russerbenzin ca. 1930

Eksplosion i antallet af benzintanke

Fra dette tidspunkt skød det ene tankanlæg efter det andet op over hele landet. Deres antal var i 1937 nået op på cirka 20.000. Det må dog tilføjes, at dette store antal ikke blev opnået som følge af efterspørgslen på benzin alene, men også som følge af rivaliseringen mellem benzinselskaberne.

Efter at de to største selskaber, Standard Oil og Shell, havde sat sig fast på markedet i Danmark, ønskede også det andet engelske selskab, Anglo – Persian, at vise flaget. I 1920 dannedes derfor Det Forenede Oliekompagni A/S, som forhandlede Anglo-Persians produkter under mærket B.P. (British Petrol).

Disse tre selskaber gav deres tankanlæg bestemte farver, således at automobilisterne på afstand straks kunne genkende, hvilken slags benzin, det pågældende anlæg forhandlede. Ofte kunne man – akkurat som i dag – se flere tankanlæg anbragt ved siden af hinanden eller i umiddelbar nærhed af hinanden, når det drejede sig om en for salg af benzin gunstig beliggenhed.

Benzinstander i Dragør. Ih, hvor er det kommunalt -I sommeren 1923 kunne man i byens aviser se vrede læserbreve om en benzintank i Dragør. Flere lokalblade på Amager og i landsdækkende aviser skrev også om sagen. Det Danske Petroleums-Aktieselskab D.D.P.A. solgte benzin og olie fra det amerikanske selskab Standard Oil “S.O”. Udtalen af forkortelsen “S.O”. blev fra 1939 til ESSO, et senere kendt benzinselskab. Årsagen til balladen var, at Dragør Kommunalbestyrelse i maj 1923 havde givet tilladelse til opsætning af en rød benzinstander. Man havde anbefalet ansøgeren, at opsætte tanken ved en historisk milepæl, da den ellers ville spærre et fortov, hvis den blev opsat lige ud for ejerens forretning. Købmanden, der var ansøger, og benzinselskabet D.D.P.A. rettede sig efter den kommunale anvisning. En læser skrev i Politiken om den “hæslige Tank for Benzin og Motorolie”. Indsenderen fortæller, at der cirkulerer en protestskrivelse, der forlanger benzinstanderen fjernet, skriver Amager Bladet i en artikel i oktober

Foruden de tre store selskabers tankanlæg, som meget ofte blev udstyret med al tænkelig service for øje, og som kostede store summer at opføre, lod russerne også opføre en del tankanlæg, hvor deres benzin blev solgt under navnet Nafta. Endelig lod flere importører, herunder Brd. Jansen, Aktieselskabet Gica (Triangel Benzin), Maxzoni Benzin Company med flere, som købte benzin i det frie marked, en række tankanlæg opføre.

Kampen om benzinmarkedet gav således automobilisterne ualmindelig let adgang til at kunne forsyne sig med benzin overalt i landet. At alle tankanlæg skulle være rentable, måtte man dog stille sig tvivlende overfor, når man konstaterer, at en tank i gennemsnit kun skal forsyne 8 motorkøretøjer, skriver forfatteren i Automobilets Historie og dets Mænd i 1938.

Benzinforbruget i Danmark, som lige før første verdenskrig lå på omkring 12 millioner liter om året, var i midten af 1930`erne vokset til 350 millioner liter om året. Disse tal giver jo et slående indtryk af den betydning benzinen kom til at få i et moderne samfund. Og det skulle jo vise sig at vokse eksplosivt. I 2011 brugte danskerne 1.980 millioner liter benzin og 3.539 liter diesel til vejtransport. Antallet af benzinsalgssteder er i de senere år faldet, men man skal stadig ikke køre langt for at få fyldt tanken.

Forsiden af FDM Motor 1927

Det bliver så nu spændende at se udviklingen i ladestationer – eller hvad det nu bliver – til fremtidens el-biler. Og endnu mere spændende bliver det at se, hvordan benzinhandelen i Danmark ser ud om 50 år. Bruger vi stadig fossile brændstoffer som diesel og benzin i vore biler? Eller bliver fremtidens drivmiddel el, brint eller måske noget helt tredje?

Der kommer måske en dag hvor vi bilnørder eller automobilister, som vi måske igen bliver kaldt til den tid, endnu en gang skal til at købe vores benzin på apoteker eller lignende steder, hvis det da i det hele taget bliver muligt at få lov at køre i de gamle køretøjer?

(Kilde: Automobilets Historie og dets Mænd fra 1938, Da Bilen kom til Danmark fra 1995, Internettet med mere).

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Favrskov Revyen Taber Masken

Favrskov Revyen Taber Masken

Når Favrskov Revyen i år slår dørene op for den 13. sæson er det under titlen: Favrskov Revyen 2021 - Taber Masken ... læs mere
Hvem ringer kirkeklokkerne for?

Hvem ringer kirkeklokkerne for?

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten,- byrådskandidat for Det Konservative Folkeparti ... læs mere
HADSTEN HÅNDBOLD STILLER TIL START I STAFET FOR LIVET

HADSTEN HÅNDBOLD STILLER TIL START I STAFET FOR LIVET

Lørdag d. 28.-29. August afholdes der Stafet For Livet Hadsten, hvor overskuddet går til kampen mod kræft - og i år stiller vi til start fortæller Niels Olsen ... læs mere
Listeria i Kylling-Kalkun Kødboller

Listeria i Kylling-Kalkun Kødboller

Normeat A/S tilbagekalder et parti Kylling-Kalkun Kødboller, da der ved en stikprøvekontrol er konstateret listeria ved holdbarhedens udløb ... læs mere
Gå ikke forbi  - kom ind og se vort interessante udvalg

Gå ikke forbi – kom ind og se vort interessante udvalg

Udtaler vinhandler Peter Aschelund fra Skjold Burne Vinhandel i Søndergade i Hadsten ... læs mere
- Det er det bedste, jeg har prøvet

– Det er det bedste, jeg har prøvet

Christian Hasager Christensen har draget stor nytte af at deltage i et af kommunens gratis rygestopforløb ... læs mere
Lej en PØLSEVOGN med "DET HELE" og læs lidt Pølsehistorie, om PØLSEVOGNEN, der fyldte 100 år for ikke så længe siden

Lej en PØLSEVOGN med “DET HELE” og læs lidt Pølsehistorie, om PØLSEVOGNEN, der fyldte 100 år for ikke så længe siden

Lej en komplet pølsevogn med alt hvad der hører sig til. Inklusiv en pølsemand/kvinde. 1964 : Læs yderligere NOSTALGI om tilladelse til at sælge Pølser med REMOULADE og AGURKESALAT ... læs mere
2 indbrud i Favrskov

2 indbrud i Favrskov

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Hække hænger ud over fortovet:

Hække hænger ud over fortovet:

Nu griber kommunerne ind ... læs mere
Kørsel uden kørekort i Hammel

Kørsel uden kørekort i Hammel

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Sammenholdet vandt

Sammenholdet vandt

Af Morten Bang, - Favrskov byråd - Venstre ... læs mere
Loading...