Farverige udstillere fra Hadsten Computer
Igennem billetlugen kom intet mindre end 3.000 besøgende, hvilket er ny rekord for FamilieMessen i Hadsten, der i 2018 kunne notere den hidtidige rekord med 2.500 besøgende.
”Det er helt naturligt noget vi er enormt stolte over, i arrangørteamet. Vi bruger enormt meget energi på denne messe skal blive et af årets højdepunkter for borgerne i byen og dem som kører lidt længere fra for at se udstillerne”, fortæller Simon Olsen, der sammen med Michael Hertz er arrangørteamet bag messen, for de 3 foreninger.
Røde Kors Hadsten Hinnerup
Hos Danbolig var man meget tilfredse med interessen
Peter Aschelund fra Skjold Burne i Hadsten skænker gladelig ud
Til messen i år var der en stor mangfoldighed i udstillere. Alt fra J.M. Bryg fra lille Vissing, til JB Skadedyrsbekæmpelse, blomsterforhandler, optiker, zoneterapeut, massør, cateringfirmaer, ejendomsmæglere, storpastoratet og meget meget mere.
”Det er noget som glæder mig, at vi fik skabt så stor en mangfoldighed i udstillere i år. Der var vitterligt noget for enhver smag på messen i år og det tiltrækker mennesker, men samtidig underholder det dem også, når de er her, at der nok skal være en udstiller som lige passer deres smag”, forklarer Simon.
Tilfredshed hos Venstre, der har fået en del nye medlemmer
Det nye Sundhedshuset var også repræsenteret ved kiropraktor Pia Tromholt
Simon sender også en stor ros til udstillerne på messen.
”Der var virkelig gjort noget ud af deres stande, hold da op. Jeg var vildt imponeret over at gå rundt imellem standene i løbet af dagen og se hvor meget de faktisk også gik op i detaljen på deres stand. Så kan vi skabe en nok så gode rammer, men udstillerne skal jo udfylde dem og det gjorde de virkelig flot i år – kæmpe kredit til dem.
FamilieMessen vil også være på programmet igen i 2020 kan han godt afsløre.
”Vi har fået skabt et bæredygtigt produkt henover årene, kulminerende med i år. Jeg vil ikke love vi slår besøgsrekord igen, men jeg tror alle besøgende i år, er gået herfra med en utrolig positiv oplevelse, så der er nok også en stor chance for de kommer igen næste år.
Hos ParagrafAdvokaterne kunne man vinde GULD
Hanne fra Tandklinikken i Ågade giver gode råd
Det samme gælder udstillerne, hvor jeg allerede nu, ha om tandplejer fået 28-30 standpladser gentegnet før vi nærmest lukkede dørene i går, ja faktisk fik jeg en genbooking allerede i lørdags under opstillingen, fordi de ønskere mere plads næste år på messen. Så det viser også vi har fået skabt et produkt som skaber værdi for udstillerne”, slutter Simon af.
Overskuddet fra FamilieMessen 2019 går til at udvikle idrætten for børn, unge og voksne i Hadsten, i de 3 foreninger bag, HSK Fodbold, Hadsten Hawks Basketball og Hadsten Håndbold.
Per Rasmussen fra Bryggeriet Grauballe
Bryghus havde meget godt at byde på
3 unge kvinder fra WINEBOUTIQUE bød på dejlige smagsprøver
Hos vestjyskBANK ramte Jane Mortensen plet
NATTERAVNENE var selvfølgelig også med – fra venstre er det formand Heide Hagen Siem, Ingrid Netopil og Peter Fyrst
VI SES NÆSTE ÅR TIL FAMILIEMESSEN i vestjyskBANK ARENA