|

BIBLIOTEKERNE ANBEFALER

Shakespeare i nye klæder

SHAKESPEARE I ET NYT ÅRTUSINDE

I 2016 var det 400 år siden, Shakespeare døde. Det markerer forlaget Hogarth med at udgive en række Shakespeare-gendigtninger ved en række fremtrædende forfattere. Foreløbig er der udkommet to af dem på dansk (anbefalet herunder), og der er mange spændende titler på vej: Howard Jacobson: ”Købmanden i Venedig”, Margaret Atwood: ”Stormen”, Jo Nesbø: ”Macbeth”, Tracy Chevallier: ”Othello”, Edward St Aubyn: ”Kong Lear” og Gillian Flynn: ”Hamlet”.

 

VINTEREVENTYRET

ROMAN Første bind i serien er en meget vellykket og velskrevet roman, der med stor respekt genskriver Shakespeares skuespil ”Vintereventyret” om Siciliens konge, Leontes, der i jalousi forviser sit eget barn. Der er store temaer som kærlighed, svigt og anger på spil i fortællingen om den sygeligt jaloux Leo, hans smukke kone MiMi og hans ven Xeno. MiMi føder en datter, Perdita, som Leo tror Xeno er far til. Babyen sendes til USA hvor hun bliver fundet af barpianisten Shep der tager hende til sig som sin egen. Men sytten år senere vil tilfældet at de mange involverede personers liv krydser hinandens spor. Man når igennem hele følelsesregistret inden alt falder på plads til sidst. Her er tale om en feel-good roman med eventyrtræk.

Tidens kløft. Af Jeanette Winterson

 

TROLD KAN TÆMMES

ROMAN En af mine yndlingsforfattere har gendigtet dette skuespil der nok er mest kendt fra filmatiseringen med Elizabeth Taylor og Richard Burton. I denne tankevækkende og humoristiske roman får vi et godt bud på en nutidig version af Shakespeares komedie om magtstrukturer kønnene imellem. Den genstridige Kate forventes at tilpasse sig mændenes ideer om kvinder og ægteskab. I den nye version ønsker hendes far at hun gifter sig med hans udenlandske forskningsassistent så denne kan få ophold i landet. Også den moderne Kate er kantet og knarvorn, hun tilpasser sig ikke bare, men kæmper for et jævnbyrdigt forhold om end hun får brug for al sin overbærenhed med mændene.

Eddikepigen af Anne Tyler

 

Denne uges anbefalinger er skrevet af Mie Henriksen, Hammel Bibliotek. Du kan finde mere inspiration på www.favrskovbib.dk

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

TEMA: Bibliotekarer i bøger ... læs mere
Sukker i sækkevis

Sukker i sækkevis

Chauffør Kristian Mainz er vant til at agere "julemand". Her er han med sin store lastvogn. Foto: J. Kr. Søgaard ... læs mere
UD I NATUREN (26)

UD I NATUREN (26)

I dag kommer du med til Løjstrup Hovedgård beliggende mellem Laurbjerg og Langå - et dejligt sted med flot natur😊 ... læs mere
Dåse-fjolser og smøg-idioter!

Dåse-fjolser og smøg-idioter!

Cykelstier og vejgrøfter er ikke skraldespande! ... læs mere
Simon Olsen , Venstre cykler der ud af

Simon Olsen , Venstre cykler der ud af

Anledningen er HSK`s 100 års jubilæum ... læs mere
Vestjysk Bank forlænger hovedsponsoratet

Vestjysk Bank forlænger hovedsponsoratet

Vestjysk Bank forlænger hovedsponsorat med 2 år ... læs mere
SPAR 210 KR PÅ VILDT WEEKENDTILBUD

SPAR 210 KR PÅ VILDT WEEKENDTILBUD

17% APPASSIMENTO🚨 fra Skjold Burne ... læs mere
Nyt fra Nordea juni 2021, nr. 2

Nyt fra Nordea juni 2021, nr. 2

MitID erstatter NemID ... læs mere
LÆSERBREV

LÆSERBREV

K: Trin(bræt) til at få bygget ungdomsskolen i Hadsten ... læs mere
Tændt stearinlys formentlig skyld i brand

Tændt stearinlys formentlig skyld i brand

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Loading...