|

BIBLIOTEKERNE ANBEFALER

Ind i filmverdenen

EN GÅDEFULD KVINDE

ROMAN Asta Nielsen er en af de største filmstjerner der nogensinde har levet. Hun voksede op og begyndte sin karriere i Danmark, men oplevede sine største succeser i Tyskland. Da nazisterne kom til magten, vendte hun tilbage til Danmark og blev næsten glemt. Eva Tind har skrevet en fascinerende bog om hende, halvt roman og halvt biografi. Vi følger Tinds arbejde med bogen, hendes samtaler med mennesker der kendte Asta Nielsen, eller som har viet deres liv til hendes kunst. Gengivelserne af en række telefonsamtaler mellem skuespillerinden og en nær ven bringer os på tæt hold af denne enestående og stærke kvinde som dog forbliver gådefuld til det sidste.

Astas skygge. Af Eva Tind

 

MORD I KULISSERNE

ROMAN Med ”Den stumme død” forlader vi virkelighedens skuespillere til fordel for de frit opfundne. Vi befinder os i 30’ernes Berlin i selskab med den unge, ambitiøse kriminalassistent Gereon Rath. Rath skal efterforske drabet på den berømte skuespillerinde Betty Winter, en efterforskning der fører ham ind i filmindustrien med dens indædte, interne magtkampe. Volker Kutscher fortæller historien på baggrund af et farverigt tidsbillede – Berlin med dens natteliv, politiske uro og filmindustri på overgangen mellem stum- og talefilm. En fornemt afviklet kriminalroman fyldt med atmosfære.

Den stumme død. Af Volker Kutscher

 

SWINGING LONDON

ROMAN Barbara Parker bliver kåret som ”Miss Blackpool”, og hendes liv er forandret for altid. Hun nægter at leve af sit udseende alene, men tager til London hvor hun som ”Sophie Straw” bliver stjerne i en umådeligt populære tv-serie. Nick Hornbys roman fører os på overbevisende vis tilbage til London i 1960’erne, præget af mode, musik og den fremvoksende ungdomskultur. Handlingen er koncentreret om personerne bag tv-serien, og ligesom i Hornbys debut ”High Fidelity” skildres deres relationer varmt, sympatisk og humoristisk. En feel-good roman med et fascinerende tidsbillede krydret med lige dele nostalgi og satire.

Miss Blackpool. Af Nick Hornby

 

Denne uges anbefalinger er skrevet af Thomas Damm, Hadsten Bibliotek. Find mere inspiration på www.favrskovbib.dk

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

TEMA: Bibliotekarer i bøger ... læs mere
Sukker i sækkevis

Sukker i sækkevis

Chauffør Kristian Mainz er vant til at agere "julemand". Her er han med sin store lastvogn. Foto: J. Kr. Søgaard ... læs mere
UD I NATUREN (26)

UD I NATUREN (26)

I dag kommer du med til Løjstrup Hovedgård beliggende mellem Laurbjerg og Langå - et dejligt sted med flot natur😊 ... læs mere
Dåse-fjolser og smøg-idioter!

Dåse-fjolser og smøg-idioter!

Cykelstier og vejgrøfter er ikke skraldespande! ... læs mere
Simon Olsen , Venstre cykler der ud af

Simon Olsen , Venstre cykler der ud af

Anledningen er HSK`s 100 års jubilæum ... læs mere
Vestjysk Bank forlænger hovedsponsoratet

Vestjysk Bank forlænger hovedsponsoratet

Vestjysk Bank forlænger hovedsponsorat med 2 år ... læs mere
SPAR 210 KR PÅ VILDT WEEKENDTILBUD

SPAR 210 KR PÅ VILDT WEEKENDTILBUD

17% APPASSIMENTO🚨 fra Skjold Burne ... læs mere
Nyt fra Nordea juni 2021, nr. 2

Nyt fra Nordea juni 2021, nr. 2

MitID erstatter NemID ... læs mere
LÆSERBREV

LÆSERBREV

K: Trin(bræt) til at få bygget ungdomsskolen i Hadsten ... læs mere
Tændt stearinlys formentlig skyld i brand

Tændt stearinlys formentlig skyld i brand

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Loading...