|

BIBLIOTEKERNE ANBEFALER

Science fiction-film

STAR WARS ER TILBAGE

DVD I slutningen af 2015 kom den 7. del af den storslåede Star Wars-saga. I filmuniversets kronologi er det den længe ventede fortsættelse til ”Jediridderen vender tilbage” fra 1983. Og heldigvis er det en tilbagevenden til den eventyrlige stil som jeg synes Stjernekrigsfilmene savnede i de mellemliggende år: action, humor og fantastiske effekter. Der er et glædeligt gensyn med de gamle karakterer (Leia, Han Solo, Chewbacca), men også en håndfuld nye som tegner lovende: Vi får en ny trio af helte i Poe Dameron, Finn og Rey og en ny superskurk i Kylo Ren – Leia og Han Solos søn der har sluttet sig til den mørke side. Eller har han? Sæt en aften af og nyd den bedste eventyrfilm i årtier!

Star Wars episode VII – The Force Awakens. Instr. af J.J. Abrams

 

EN TRUSSEL FRA RUMMET

DVD I 1978 bestemte folkene bag Star Trek-serien sig for at tage udfordringen fra Star Wars op og producere en spillefilm. Resultatet blev ”Star Trek: The Motion Picture” (1979) der flyttede karaktererne fra tv-serien over i en biograffilm og et betydeligt større budget. Historien handler om en mystisk ”sky” der nærmer sig jorden og destruerer alt på sin vej. Kaptajn Kirk og hans besætning på USS Enterprise sætter kurs mod skyen for at undersøge og om muligt standse den. Man skal aldrig røbe slutningen på en film – slet ikke her hvor hele historien får et overraskende twist. Filmen har snart 40 år på bagen, men der er sekvenser, især under rejsen ind i skyen, der stadig fungerer rigtig flot.

Star Trek: The Motion Picture. Instr. af Robert Wise

 

DEN MØRKE SIDE AF MÅNEN

DVD Med Duncan Jones’ ”Moon” (2009) har vi en helt anden type science fiction film end de to foregående – mere i stil med ”Rumrejsen år 2001” (1969) eller ”Solaris” (1972, 2002). Det er en stille, tænksom film, et psykologisk drama der (tilfældigvis) foregår på månen og ikke på jorden. Sam arbejder for et firma der udvinder helium-3. Han arbejder alene på månebasen, og der er opstået problemer med kommunikationen til jorden. Sam begynder at hallucinere og se andre mennesker: en teenagepige og en kopi af sig selv. Han kører galt med sin arbejdsvogn og mistænker basens kunstige intelligens ”GERTY” for at modarbejde ham. ”Moon” er en spændende, knugende og poetisk science fiction-film.

Moon. Instr. af Duncan Jones

 

Denne uges anbefalinger er skrevet af Thomas Damm, Hadsten Bibliotek. Du kan finde flere tips på www.favrskovbib.dk

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Nielstrup Museum er på banen igen.

Nielstrup Museum er på banen igen.

Vi har åben, hver Onsdag & Søndag fra den 16-6 til 1-9- 2021 ... læs mere
2 indbrud i Favrskov

2 indbrud i Favrskov

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Hadsten Håndbolds store årsmøde

Hadsten Håndbolds store årsmøde

Bjarne Frislev blev førstevalget til FØRSTEHOLDET ... læs mere
Informationsmøde for kommende byrådskandidater

Informationsmøde for kommende byrådskandidater

Mødet holdes enten i Hinnerup eller Hammel.   ... læs mere
Pas på i solen og støt kræftsagen

Pas på i solen og støt kræftsagen

Vidste du, at du med dit køb af solcreme kan støtte kræftsagen? ... læs mere
Kampen for skolen – fra 1849 til 2021

Kampen for skolen – fra 1849 til 2021

Af Birgit Liin, borgmesterkandidat og medlem af Favrskov Byråd for Venstre ... læs mere
PRESSEMEDDELELSE  

PRESSEMEDDELELSE  

BYRÅDSKANDIDAT GENOPSTILLER IKKE TIL REGIONSRÅDSVALG ... læs mere
Morrismanden nåede ikke at blive færdig

Morrismanden nåede ikke at blive færdig

Af Redaktør Jørgen Kjær - Hadsten ... læs mere
Spirituskørsel

Spirituskørsel

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Sådan sorterer Mette sit affald

Sådan sorterer Mette sit affald

Affaldssortering bør være lige så naturligt som at købe ind, mener Mette Sørensen, der selv sorterer sit affald grundigt ... læs mere
Alt det der gør dit hjem trygt og sikkert

Alt det der gør dit hjem trygt og sikkert

Beskyt dit hjem bedre mod indbrud ... læs mere
Loading...