|

BIBLIOTEKERNE ANBEFALER

At rejse er at leve!

 

Vidste du at du kan låne blade og tidsskrifter på dit lokale bibliotek? Nyeste udgave kan kun læses på biblioteket, men ældre blade kan du låne med hjem i ti dage ad gangen. Der er et stort udvalg fra dameblade over fiskemagasiner til digitalfoto. Når min udlængsel hiver i mig, låner jeg af og til en stak rejsemagasiner med hjem og sluger de flotte billeder og beskrivelserne fra den store verden.

 

SELVKØRENDE ER VELKØRENDE

TIDSSKRIFT For nogle starter eventyret med køb af et lille telt og en tur ud i den vilde natur. Andre finder deres helt egen lykke i en campingvogn på den samme campingplads tæt på hav og strand. Andre igen turer Europa igennem med autocamperen for at suge kulturoplevelser til sig. Bladet ”Camping & fritid” indeholder tests af campingvogne og campingudstyr og de rigtige biler til at transportere det hele med. Der er også artikler om campinglivets glæder og tips til rejser, forbedringer af udstyret m.m. Bladet udkommer ti gange om året, og du kan låne de to seneste årgange på biblioteket.

Camping & fritid

 

DEN AKTIVE FERIE
TIDSSKRIFT
Hvis jeg skal have nye input og idéer til de store naturoplevelser, tager jeg fat i bladet ”Opdag verden”.  Her kan man samle appetit til en længere vandretur i eksempelvis Marokkos Atlas-bjerge eller såmænd også en kajaktur i det sydfynske øhav. Betryggende er det også at der findes artikler om at håndtere mødet med bjørne i Canada! Det er også her man kan finde tests af det helt rigtige udstyr til udelivet, så den nye rygsæk lever op til alle krav til komfort, rummelighed og åndbarhed. Derudover er bladet fyldt af lækre billeder af alverdens destinationer, seje cykelryttere på mountainbikes og vandrere med sunde røde kinder.

Opdag verden: Magasinet om friluftsliv og eventyr

 

OPDAGELSER OG EVENTYR
TIDSSKRIFT
Dobbeltopslag med fantastiske fotos fra Borneo, rejsebeskrivelser fra en kunstnerenklave i Rios favela og en artikel om en bådferie på Alquevasøen i Portugal. Det er hvad der venter i det nyeste nummer af ”Rejsemagasinet Vagabond”. Bladet lokker også med mange farvestrålende annoncer som er en del af helhedsoplevelsen. Hvis ikke pengene rækker til alle de store oplevelser, har man da om ikke andet fået skærpet bevidstheden om at verden er storslået, rig og mangfoldig. Og det kan være en dejlig erkendelse her i parcelhusdanmark.

Rejsemagasinet Vagabond

 

Denne uges anbefalinger er skrevet af Rebecca Munk Jepsen. Du kan finde flere tips på www.favrskovbib.dk

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



K: Tid til Tryghed i Favrskov

K: Tid til Tryghed i Favrskov

Af Lars Storgaard, 2. viceborgmester (K), Ulstrup og Niels Christian Selchau-Mark, byrådskandidat (K), Kollerupvej 2b, 8370 Hadsten ... læs mere
Indbrud i Selling

Indbrud i Selling

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
HSK meddeler at holdopstillingen er på plads nu

HSK meddeler at holdopstillingen er på plads nu

Morten Bisgaard spiller fortæller tidligere formand Gert Jensen HSK ... læs mere
17.000 satte huset til salg i 1. kvartal:

17.000 satte huset til salg i 1. kvartal:

Halvdelen blev solgt i løbet af to måneder ... læs mere
En jubi-fest med modige børn og flot udsmykning

En jubi-fest med modige børn og flot udsmykning

Høj sol over Østervangskolen - og forsinket fødselsdagsfest med mange fine indslag ... læs mere
Så syng da Thorsø......

Så syng da Thorsø……

Sommersang ved søen - så syng da Danmark lad hjertet tale…… ... læs mere
Tak skæbne!

Tak skæbne!

Det er i aften - mandag den 21. juni - at Danmarks ”skæbne” afgøres… ... læs mere
HSK `s 100 års Jubilæums reception

HSK `s 100 års Jubilæums reception

Fodbolden i Hadsten fylder 100 år ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

TEMA: Bibliotekarer i bøger ... læs mere
Sukker i sækkevis

Sukker i sækkevis

Chauffør Kristian Mainz er vant til at agere "julemand". Her er han med sin store lastvogn. Foto: J. Kr. Søgaard ... læs mere
UD I NATUREN (26)

UD I NATUREN (26)

I dag kommer du med til Løjstrup Hovedgård beliggende mellem Laurbjerg og Langå - et dejligt sted med flot natur😊 ... læs mere
Loading...