|

Blad for Blad – et fællesskabende kunstprojekt i Favrskov

Biblioteker og kulturhuse inviterer alle til at være med til at skabe et grønt kunstværk til kommunens kulturhuse, der netop nu er lukkede.

 

De tre lokale billedkunstnere Line Frøslev, Jane Susanne Andersen og Maja Germundsson har sammen udviklet projektet, og inviterer alle i Favrskov til at være med til at improvisere med grønne farver og bladform, når værket ”Blad for Blad” tager form over de næste uger. Under coronakrisen må vi alle undvære fællesskab og samvær, så med et kreativt initiativ inviteres alle kultursultne nu til at bidrage til et fælles værk med et eller flere blade.

Alle har mulighed for at være med, for det kræver ikke særlige kundskaber at producere blade. Der kan klippes, hækles, sys, vikles eller strikkes – bare farven er grøn. Materialet skal helst være noget, man har derhjemme i gemmerne, og på den måde være grønt – også i bæredygtig betydning. De tre kunstnere siger: ”Vi håber, at rigtig mange har lyst til at være med, for det er i det magiske sammenspil og fællesskab, at dette værk skal opstå og blive større og bedre end det, vi hver især bidrager med.”.

Favrskovs kulturhuse, der plejer at danne ramme om masser af kulturaktiviteter hele ugen, står i denne tid tomme. Når værket er færdigt, bliver det udstillet i husenes vinduespartier som et symbol på den tid, hvor vi har været sammen hver for sig.

På favrskovbib.dk og på Favrskov Bibliotekernes facebookside finder man en skabelon til de blade, værket skal opbygges af, sammen med opskrifter og inspirationsmateriale udformet af de tre kunstnere. Her kan man også læse mere om, hvor man afleverer sine biddrag til værket.

 

Faktaboks:

Maja Germundsson
Udøvende tekstilkunstner, leder og underviser i Hammel Billedskole, underviser i Hadsten Billedskole, underviser freelance.
Bachelor i textil og formidling fra textiluddannelsen i Viborg 2009.
www.majagermundsson.dk

 

Line Frøslev
Billedkunstner og kunstformidler. Aktuel med bogen ”Boost din billedkunst” på Gyldendal.
Leder og underviser i Hinnerup Billedskole
Pædagogisk diplomuddannelse i billedkunst og Æstetik, VIA. Desuden lærer- og kunstuddannet.
www.linefroeslev.dk

 

Jane Susanne Andersen
Forfatter og billedkunstner. Fik ”Orlaprisen” for bogen Hybenhjerter i 2019. Leder og underviser i Ulstrup Billedskole.
Lærer- og kunstuddannet.
www.janesusanne.dk

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



2 Færdselsuheld i Favrskov

2 Færdselsuheld i Favrskov

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Blev sigtet efter hashfund i bilen

Blev sigtet efter hashfund i bilen

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Boligsiden.dk:

Boligsiden.dk:

Salget af byggegrunde er efter 1. halvår højere end i hele 2019 ... læs mere
UD I NATUREN (31)

UD I NATUREN (31)

I dag lægger vi vejen forbi høst på Bidstrup, blomstereng ved fiskeparken, en varm dag på Rækkevej samt diverse blomster ... læs mere
Pressemeddelelse

Pressemeddelelse

Fra Favrskov Affald A/S ... læs mere
Færdselsuheld i Hinnerup

Færdselsuheld i Hinnerup

Østjyllands Politi oplysert ... læs mere
Volvo Amazon herregårdsvognen skal sælges

Volvo Amazon herregårdsvognen skal sælges

Af Motorredaktør Jørgen Kjær - Hadsten ... læs mere
Gå ikke forbi  - kom ind og se vort interessante udvalg

Gå ikke forbi – kom ind og se vort interessante udvalg

Udtaler vinhandler Peter Aschelund fra Skjold Burne Vinhandel i Søndergade i Hadsten ... læs mere
Færdselsuheld på motorvejen ved Hadsten

Færdselsuheld på motorvejen ved Hadsten

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
En diplomatisk personlighed kombineret med gennemslagskraft

En diplomatisk personlighed kombineret med gennemslagskraft

Af Motorredaktør Jørgen Kjær - Hadsten ... læs mere
Loading...