|

Bliver det et JA eller et NEJ den 1. juni?

Det er et godt spørgsmål…

Det er et godt spørgsmål…

Hverken JA-siden eller NEJ-siden til afstemningen om afskaffelsen af EU-Forsvarsforbeholdet kan vide sig sikre på udfaldet af danskernes stemmeafgivelse den 1. juni.
Ingen tør – før det endelige resultat foreligger – sige det samme som daværende udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen på en Ekstrablads-forside blev citeret for at skulle have sagt efter en TV-valgdebat op til Folketingsvalget i foråret 1998: ”DEN ER HJEMME!”

JA-siden ser ganske vist ud til at have et komfortabelt forspring på nuværende tidspunkt – her godt 2 uger før afstemningsdagen.
Men ingen kan vide, hvad den store skare af tvivlere vil stemme. Hele 25 pct. af vælgerne er usikre på, om de vil stemme JA eller NEJ. Og det er tvivlerne, der afgør udfaldet.

I 1992 stemte 50,7 pct. af danskerne nej til Maastricht-traktaten. Bagefter blev de fire forbehold udtænkt:
– Forsvar
– Retspolitik
– En fælles mønt
– Unionsborgerskabet

Forbeholdene skulle bane vejen for, at Danmark alligevel kunne tiltræde traktaten. Traktaten og aftalen om de fire forbehold blev godkendt i en ny folkeafstemning i 1993, hvor 56,7 pct. stemte ja.

9. afstemning om det europæiske samarbejde!

Når vi nu skal til afstemning om EF/EU-samarbejdet er det faktisk den 9. afstemning om Danmarks samarbejde med det øvrige Europa, vi skal til:

1972: Medlemskab af EF – JA
1986: EF-pakken – JA
1992: Mastricht-traktaten – NEJ
1993: Edinburgh-aftalen – JA
1998: Amsterdam-traktaten – JA
2000: Euroen – NEJ
2014: Patentdomstolen JA
2015: Retsforbeholdet – NEJ
2022: Forsvarsforbeholdet – ?

Danskerne har altså tidligere stemt NEJ til afskaffelsen af to de fire danske forbehold, nemlig NEJ til Euroen og NEJ til ophævelsen af retsforbeholdet.

Om det også bliver et NEJ til ophævelsen af forsvarsforbeholdet står indtil sent den 1. juni hen i det uvisse…

FAKTABOKS

I 1992 stemte 50,7 pct. af danskerne nej til Maastricht-traktaten. Bagefter blev de fire forbehold udtænkt: forsvar, retspolitik, en fælles mønt og unionsborgerskabet. Forbeholdene skulle bane vejen for, at Danmark alligevel kunne tiltræde traktaten. Traktaten og aftalen om de fire forbehold blev godkendt i en ny folkeafstemning i 1993, hvor 56,7 pct. stemte ja. 

Danmark er det eneste EU-medlemsland, der ikke deltager i FSFP, som er forkortelsen for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik i EU. Det betyder f.eks., at Danmark ikke er med i det permanent strukturerede samarbejde, kaldet PESCO, som bl.a. går ud på at udvikle militært udstyr – f.eks. en drone eller kamphelikopter. Kun et andet EU-land, Malta, står uden for PESCO-samarbejdet, men er derudover med i forsvarssamarbejdet.

Forsvarsforbeholdet betyder, at Danmark kan være med i civile EU-missioner, men ikke de militære operationer. EU har i øjeblikket syv militære missioner: En fredsbevarende operation i Bosnien-Hercegovina, piratbekæmpelse ved Somalias kyst, våbenblokade over for Libyen og træningsmissioner i Den Centralafrikanske Republik, Somalia, Mali og Mozambique. Danmark bidrager i øjeblikket med personel til otte civile EU-missioner – f.eks. reform af retsvæsenet i Kosovo og polititræning i Gaza.

Det centrale, besluttende organ i den fælles forsvarspolitik er Ministerrådet, hvor de enkelte landes regeringer sidder. Kommissionen kan komme med forslag, ligesom den gør på andre områder. Europa-Parlamentet har alene en ret til at blive hørt.

Forsvarssamarbejdet er mellemstatsligt. Det betyder, at det kræver enstemmighed, altså at alle lande skal være enige, før en mission sættes i gang. Dog kan et land lave “konstruktiv afståelse”, dvs. stemme blankt, uden at det blokerer for en mission. Når en mission er besluttet, er det op til landene selv, om de vil bidrage med soldater eller udstyr. Det kræver en ændring af EU-traktaten at lave det om. Det kræver også, at alle lande er enige.

EU’s forsvarsfond er ikke omfattet af forsvarsforbeholdet. Det skyldes, at regelsættet bag fonden er funderet i EU’s industripolitik – og ikke forsvarspolitikken, hvor det danske forbehold gælder. Fonden giver penge til forskning og udvikling. Ni danske virksomheder er med i 11 projekter, som har fået over 600 mio. kr. Fondens investeringer prioriteres bl.a. af Forsvarsagenturet. Her deltager Danmark ikke pga. forsvarsforbeholdet.

20 EU-lande deltager både i EU’s forsvarssamarbejde og er medlem af Nato. 6 lande er med i EU-samarbejdet, men ikke Nato: Østrig, Cypern, Irland, Malta, Finland og Sverige. De to sidste lande har dog talt om at søge ind i Nato pga. Ruslands invasion i Ukraine.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Husker du skygge, solhat og solcreme på solferien?

Husker du skygge, solhat og solcreme på solferien?

9 ud af 10 danskere følger mindst ét af de tre solråd, når de rejser sydpå, men kun 1 ud af 10 husker både skygge, solhat og solcreme. Det viser en ny rundspørge fra Kræftens Bekæmpelse ... læs mere
DYRLÆGE PÅ FLYVERBENZIN...

DYRLÆGE PÅ FLYVERBENZIN…

Følg dyrlæge K. E. Pedersens dagligdag i Hadsten under besættelsen. I dagens afsnit kommer dyrlægen godt op at køre ... læs mere
Mageløs arrogance fra landets statsminister!

Mageløs arrogance fra landets statsminister!

”Der er ikke noget at komme efter” – ifølge statsminister Mette Frederiksen ... læs mere
Samsø Tekniske Museum holder flyttedag

Samsø Tekniske Museum holder flyttedag

Samsø tekniske Museum flytter nu fra sine hidtidige lokaler i det tidligere Austin Museum og indleder et tættere samarbejde med et feriecenter og en campingplads på øen ... læs mere
UD I NATUREN (81)

UD I NATUREN (81)

Juni, den første sommermåned, takker nu af 😊Rent vejrmæssigt har det været på det jævne med både regn og sol og mon ikke vi fortsat har mange skønne sommerdage i vente ... læs mere
EN DYRLÆGE KOM TIL BYEN

EN DYRLÆGE KOM TIL BYEN

Nogle af Pingvinnyts læsere husker sikkert dyrlæge K. E. Pedersen. Dyrlægen lærte byen at kende gennem barbersalonen i Østergade7 ... læs mere
”Aftale på beskæftigelsesområdet må ses som et tillidsbrud til jobcentrene”

”Aftale på beskæftigelsesområdet må ses som et tillidsbrud til jobcentrene”

Ikke overraskende er Kommunernes Landsforening negativt indstillet til den nye politiske aftale omkring jobcentrenes fremtidige rolle ... læs mere
KUNSTEN AT GJØRE PENGE – 7. del – 27. juni

KUNSTEN AT GJØRE PENGE – 7. del – 27. juni

PingvinNyt.dk hjælper dig til øget velstand i disse urolige økonomiske tider med P.T. BARNUMs nyttige bog, der giver ”GODE RAAD OG VINK TIL AT SKABE SIG EN FORMUE” ... læs mere
”Der er ingen grund til at være næsvis…”

”Der er ingen grund til at være næsvis…”

Har Netto i Hadsten ansat personale fra serviceteatret Café Kølbert? Eller medvirkede vi mon en optagelse til ”Skjult kamera”? ... læs mere
Om hastighedsopgraderingen og sporfornyelsen Aarhus-Langå

Om hastighedsopgraderingen og sporfornyelsen Aarhus-Langå

Banedanmark hastighedsopgraderer strækningen mellem Aarhus og Langå og etablerer i den forbindelse tre nye vejbroer til erstatning af overkørslerne i Haarvadbro, Lerbjerg og Laurbjerg ... læs mere
Loading...