Hverken JA-siden eller NEJ-siden til afstemningen om afskaffelsen af EU-Forsvarsforbeholdet kan vide sig sikre på udfaldet af danskernes stemmeafgivelse den 1. juni.
Ingen tør – før det endelige resultat foreligger – sige det samme som daværende udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen på en Ekstrablads-forside blev citeret for at skulle have sagt efter en TV-valgdebat op til Folketingsvalget i foråret 1998: ”DEN ER HJEMME!”
JA-siden ser ganske vist ud til at have et komfortabelt forspring på nuværende tidspunkt – her godt 2 uger før afstemningsdagen.
Men ingen kan vide, hvad den store skare af tvivlere vil stemme. Hele 25 pct. af vælgerne er usikre på, om de vil stemme JA eller NEJ. Og det er tvivlerne, der afgør udfaldet.
I 1992 stemte 50,7 pct. af danskerne nej til Maastricht-traktaten. Bagefter blev de fire forbehold udtænkt:
– Forsvar
– Retspolitik
– En fælles mønt
– Unionsborgerskabet
Forbeholdene skulle bane vejen for, at Danmark alligevel kunne tiltræde traktaten. Traktaten og aftalen om de fire forbehold blev godkendt i en ny folkeafstemning i 1993, hvor 56,7 pct. stemte ja.
9. afstemning om det europæiske samarbejde!
Når vi nu skal til afstemning om EF/EU-samarbejdet er det faktisk den 9. afstemning om Danmarks samarbejde med det øvrige Europa, vi skal til:
1972: Medlemskab af EF – JA
1986: EF-pakken – JA
1992: Mastricht-traktaten – NEJ
1993: Edinburgh-aftalen – JA
1998: Amsterdam-traktaten – JA
2000: Euroen – NEJ
2014: Patentdomstolen JA
2015: Retsforbeholdet – NEJ
2022: Forsvarsforbeholdet – ?
Danskerne har altså tidligere stemt NEJ til afskaffelsen af to de fire danske forbehold, nemlig NEJ til Euroen og NEJ til ophævelsen af retsforbeholdet.
Om det også bliver et NEJ til ophævelsen af forsvarsforbeholdet står indtil sent den 1. juni hen i det uvisse…
FAKTABOKS
I 1992 stemte 50,7 pct. af danskerne nej til Maastricht-traktaten. Bagefter blev de fire forbehold udtænkt: forsvar, retspolitik, en fælles mønt og unionsborgerskabet. Forbeholdene skulle bane vejen for, at Danmark alligevel kunne tiltræde traktaten. Traktaten og aftalen om de fire forbehold blev godkendt i en ny folkeafstemning i 1993, hvor 56,7 pct. stemte ja.
Danmark er det eneste EU-medlemsland, der ikke deltager i FSFP, som er forkortelsen for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik i EU. Det betyder f.eks., at Danmark ikke er med i det permanent strukturerede samarbejde, kaldet PESCO, som bl.a. går ud på at udvikle militært udstyr – f.eks. en drone eller kamphelikopter. Kun et andet EU-land, Malta, står uden for PESCO-samarbejdet, men er derudover med i forsvarssamarbejdet.
Forsvarsforbeholdet betyder, at Danmark kan være med i civile EU-missioner, men ikke de militære operationer. EU har i øjeblikket syv militære missioner: En fredsbevarende operation i Bosnien-Hercegovina, piratbekæmpelse ved Somalias kyst, våbenblokade over for Libyen og træningsmissioner i Den Centralafrikanske Republik, Somalia, Mali og Mozambique. Danmark bidrager i øjeblikket med personel til otte civile EU-missioner – f.eks. reform af retsvæsenet i Kosovo og polititræning i Gaza.
Det centrale, besluttende organ i den fælles forsvarspolitik er Ministerrådet, hvor de enkelte landes regeringer sidder. Kommissionen kan komme med forslag, ligesom den gør på andre områder. Europa-Parlamentet har alene en ret til at blive hørt.
Forsvarssamarbejdet er mellemstatsligt. Det betyder, at det kræver enstemmighed, altså at alle lande skal være enige, før en mission sættes i gang. Dog kan et land lave “konstruktiv afståelse”, dvs. stemme blankt, uden at det blokerer for en mission. Når en mission er besluttet, er det op til landene selv, om de vil bidrage med soldater eller udstyr. Det kræver en ændring af EU-traktaten at lave det om. Det kræver også, at alle lande er enige.
EU’s forsvarsfond er ikke omfattet af forsvarsforbeholdet. Det skyldes, at regelsættet bag fonden er funderet i EU’s industripolitik – og ikke forsvarspolitikken, hvor det danske forbehold gælder. Fonden giver penge til forskning og udvikling. Ni danske virksomheder er med i 11 projekter, som har fået over 600 mio. kr. Fondens investeringer prioriteres bl.a. af Forsvarsagenturet. Her deltager Danmark ikke pga. forsvarsforbeholdet.
20 EU-lande deltager både i EU’s forsvarssamarbejde og er medlem af Nato. 6 lande er med i EU-samarbejdet, men ikke Nato: Østrig, Cypern, Irland, Malta, Finland og Sverige. De to sidste lande har dog talt om at søge ind i Nato pga. Ruslands invasion i Ukraine.
