|

Børn med “sultne hjerner” går til videnskab i Favrskov

I Videnskabsklubben kan videbegærlige børn prøve sig selv af som forskere hele efteråret. Det populære fritidstilbud er gratis og vender for 2. år i træk tilbage til Favrskov

I Videnskabsklubben kan videbegærlige børn prøve sig selv af som forskere hele efteråret. Det populære fritidstilbud er gratis og vender for 2. år i træk tilbage til Favrskov

“Min dreng har altid haft en sulten hjerne, så da jeg hørte om Videnskabsklubben, vidste jeg, at det sikkert var noget for ham – og begejstringen i hans øjne, da jeg fortalte ham om tilbuddet, talte for sig selv.”
Sådan skriver en mor til et af de børn, som er i målgruppen for et helt særligt fritidstilbud, der igen i år lægger vejen forbi Favrskov: Muligheden for at blive ‘miniforsker’ i Videnskabsklubben.

En fritidsaktivitet, hvor 4.-5. klasses elever kan dyrke deres nysgerrighed og lave forsøg og eksperimenter i fritiden
“Ofte er de meget videbegærlige børn bange for at blive stemplet som nørder af deres jævnaldrende. Derfor putter de sig tit i fællesskabet og gør knuder på sig selv for at passe ind. Det risikerer selvsagt at gå ud over trivslen. Derfor er det så vigtigt, at vi stiller alternative fællesskaber til rådighed og skaber et rum for dem, hvor der er plads til deres måde at være i verden på,” lyder det fra Rikke Schmidt Kjærgaard, som er direktør i Videnskabsklubben.

Børn har ret til meningsfulde fællesskaber i fritiden
I 2024 kan børn gå til videnskab i 55 kommuner rundt om i landet, men selvom tilbuddet er udbredt og vokser hvert år, er det stadig langtfra nok til at følge med efterspørgslen. Sidste år stod næsten 700 børn på venteliste for at få lov til at lege med videnskabelige forsøg og eksperimenter efter skole.
“Det viser jo virkelig, at der er et behov for meningsfulde fællesskaber uden for skolen, og vi prøver at følge med, så godt vi kan. Vi drømmer om at gøre det lige så naturligt at gå til videnskab i fritiden som til fodbold,” siger Rikke Schmidt Kjærgaard.
Hun påpeger, at børns ret til at lege og dyrke fritidsinteresser som for eksempel videnskab faktisk er en del af FN’s Børnekonvention, der blandt andet beskriver, at ‘Deltagerstaterne skal opmuntre til, at der stilles passende og lige muligheder til rådighed for kulturel, kunstnerisk, fritidspræget og rekreativ udfoldelse.’
“Det er klart, at når vi stiller muligheder til rådighed for, at fodbolddrengene kan gå til fodbold og hestepigerne til ridning, så skylder vi naturligvis også videnskabsbørnene et tilbud, der passer til og giver mening for dem,” lyder det fra Rikke Schmidt Kjærgaard.

I Favrskov kan børn gå til kemi
Det er frivillige gymnasieelever, der selv er naturvidenskabeligt interesserede, som underviser i Videnskabsklubben, og emnerne spænder bredt: I Favrskov bliver det i år muligt at gå til kemi, og “miniforskerne” lærer i løbet af de 7 uger at forstå, hvordan hele deres verden og alt omkring dem er bygget op af kemi.
Børnene skal blandt andet spille spillet ”Det periodiske system”, dissekere en ble og blande væsker. Der skal opstilles hypoteser, laves eksperimenter og samles data, og alt skal naturligvis dokumenteres i en laboratoriejournal, som de får med sig hjem.
Undervisningen finder sted hver onsdag kl. 16.00 til 17.30 på Favrskov Gymnasium i ugerne 43-49.
Gennem 7 uger lærer børnene at arbejde systematisk og metodisk ligesom rigtige forskere inden for deres emne. De laver forsøg og eksperimenter, opstiller hypoteser og noterer data i deres laboratoriejournaler, og de lærer at samarbejde, tænke kritisk og stille de rigtige spørgsmål undervejs.

Det er gratis at være med. Læs mere på www.videnskabsklubben.dk

Fakta:
Videnskabsklubben er en NGO (non profit), og tilbuddet er gratis takket være økonomisk støtte fra blandt andet Novo Nordisk Fonden. I 2022 fik Videnskabsklubben overrakt Amalienborgprisen fra Kongehuset i anerkendelse af organisationens arbejde med at udbrede naturvidenskab blandt børn og unge.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Flere overlever kræft

Flere overlever kræft

Hver time får mere end fem mennesker i Danmark konstateret kræft ... læs mere
Tag stilling – for din familie, dine medmennesker og dit samfund

Tag stilling – for din familie, dine medmennesker og dit samfund

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten Byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti www.reneschneider.dk rsch@favrskov.dk ... læs mere
Cykelomkørsel på Århusvej i Søften fra 10. juni

Cykelomkørsel på Århusvej i Søften fra 10. juni

De eksisterende cykelstier langs Århusvej skal snart vige pladsen for udbygningen af Århusvej, og Vejdirektoratet går snart i gang med at etablere en ny samkørselsplads vest for Motorvejskryds Aarhus N, hvor cykelstien løber i dag ... læs mere
Stort udbud i Favrskov hvis du vil købe hus til max. 2,5 millioner kroner

Stort udbud i Favrskov hvis du vil købe hus til max. 2,5 millioner kroner

Du kan vælge mellem 2/3 af alle huse til salg, hvis du har et budget på 2,5 millioner kroner, viser en ny opgørelse fra Boligsiden ... læs mere
Opgaveflytning: Kommunen risikerer at tabe mere end den bruger

Opgaveflytning: Kommunen risikerer at tabe mere end den bruger

Favrskov Kommune er en af de kommuner, som kan komme til at miste millioner på opgaveflytningen ... læs mere
Fredag den 6. juni blev det traditionsrige HADSTEN GOLF MESTERSKAB 2025 afviklet på Hammel Golf Klubs bane

Fredag den 6. juni blev det traditionsrige HADSTEN GOLF MESTERSKAB 2025 afviklet på Hammel Golf Klubs bane

52 glade golfspillere alle med tilknytning til Hadsten mødte op kl. 8:00 til morgenmad i Café 19 og briefing, nden gunstart kl. 9:00 ... læs mere
Bil beslaglagt efter vanvidskørsel i Hinnerup

Bil beslaglagt efter vanvidskørsel i Hinnerup

En 60-årig mandlig bilist havde torsdag morgen kl. 06.33 alt for meget fart på, da han kom kørende på Søftenvej i Hinnerup og passerede en ATK-måler fra Østjyllands Politi ... læs mere
Imponerende opbakning til borgermøde i Laurbjerg

Imponerende opbakning til borgermøde i Laurbjerg

Usikkerhed om byens købmandsforretning samlede ca. 240 mennesker, som samlede tæt på en halv million kroner ind til fortsættelse af forretningen ... læs mere
UGENS NATURBILLEDER nr. 129

UGENS NATURBILLEDER nr. 129

Velkommen til juni og du danske sommer ☀️🇩🇰⛈️ ... læs mere
Laurbjergs fremtid kræver handling – ikke blot løfter

Laurbjergs fremtid kræver handling – ikke blot løfter

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten Byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti www.reneschneider.dk rsch@favrskov.dk ... læs mere
I Favrskov Kommune forventes næsten hver femte unge mand at stå uden uddannelse otte år efter 9. klasse

I Favrskov Kommune forventes næsten hver femte unge mand at stå uden uddannelse otte år efter 9. klasse

En stor del af de unge, der gik ud af grundskolen i 2023 forventes at stå uden uddannelse i 2031, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det gælder for begge køn, men særligt for mænd ... læs mere
Nye kølevogne giver praksisnær undervisning til den grønne omstilling

Nye kølevogne giver praksisnær undervisning til den grønne omstilling

På køleteknikeruddannelsens 2. hovedforløb på Den Jyske Håndværkerskole er undervisningen blevet markant mere virkelighedsnær takket være 12 nye kølevogne, som er blevet indkøbt med støtte fra NordeaFondens Værkstedspulje ... læs mere
Loading...