BOKSNINGENS ÆDLE KUNST
Af Kurt Villy Svendsen
Det var i 1909, at blandt andet et par unge sønderjyder mødte op på Hadsten Højskole for at gennemføre et kursus som gymnastikinstruktør, for dengang – under det tyske overherredømme – var det nødvendigt, at man også på sportens område gjorde en indsats for at samle de unge dansksindede i grænselandet.
De to unge karle hed Hans Christian Brink og Morten Kamphøvener, og Morten Kamphøvener, som senere blev journalist og udgav flere velskrevne bøger, fortæller her om det, den unge mand kalder ”et sørgeligt minde”:
”Ja, det var i morges, at Forstander Vedde holdt en tale til os, der om aftenen havde aflagt et besøg på Hadsten Kro og var blevet fulgt hjem af byens politibetjent, som bekendtgjorde sin nærværelse ved at ringe med Højskolens klokke.
Tjah – vi havde jo foretaget en lille udflugt, og under vort ophold på kroen var der en slagsbroder – en lokal smedesvend – der så sig gal på os højskoleelever og bød os på klø, om end vi var en halv snes stykker. Jeg havde egentligt tænkt mig at tage mod udfordringen, skønt kromandens datter så inderligt bad mig lade være, idet smeden var kendt i sognet som meget farlig.
Inden vi så os om, havde imidlertid en lille, bredskuldret gymnast taget affære og tilbød at gå med smedesvenden udenfor ganske alene.
Smeden kunne ikke vide, at denne lille brede mand havde været amerikansk soldat og i den egenskab foruden de øvrige soldatermæssige færdigheder havde lært boksehåndværkets ædle kunst.
Smeden opdagede først sin fejltagelse, da han fandt sig selv grædende på den anden side af fortovet. Det hjalp ikke, at to af hans kammerater kom ham til hjælp. De fik en lignende medfart, og Højskolen havde sejret.
Det syntes vi da selv, men vi kom på andre tanker, da Forstander Vedde stod på talerstolen og talte til os på en sådan måde, at det sved i hjertet. Ih, hvor jeg skammede mig, og jeg skammer mig stadig, og især vil jeg aldrig glemme, at jeg var med til at bedrøve Hadsten Højskoles gode forstander”.
Såvel Brink som Kamphøvener blev nogle år efter opholdet i Hadsten indkaldt til den tyske hær som soldater i 1. Verdenskrig. Brink blev dræbt i Frankrig, medens Kamphøvener overlevede helvedet ved Verdun, som han senere beskrev i bogen ”Det slesvigske Regiment”.
De to flotte postkortmotiver fra Hadsten Højskole årgang 1909 kan vi takke byens kendte fotograf Peder Olsen for.
Desværre er det ikke angivet, hvor på elevbilledet vi finder Kamphøvener og Brink.
Begge kort afsendt og luksusstemplede Hadsten 1909.
