|

Boligsalget i 2020 overgår 2019-rekord med over 20 procent

Boligerne i Danmark er gået som varmt brød i 2020, og salget overgår rekorden fra 2019 med hele 22 procent. Det viser nye handelstal fra Boligsiden for hele 2020.

 
Foto: Boligsiden

Der blev solgt mere end 107.000 boliger i Danmark i 2020. Det er det med afstand højeste salg i de 10 år, Boligsiden har ført statistik over boligmarkedet. Og det er 22 procent højere end salget i 2019, der havde den hidtidige rekord med cirka 88.000 handler.

”2020 har været et fantastisk år for boligmarkedet. For det første er det i sig selv bemærkelsesværdigt, at der i et år med corona har været så stor tro på markedet, at køberne har handlet så meget. For det andet var 2019 også rekordår, og det sætter 2020-salget i perspektiv. For rekorden er ikke bare slået. Den er slået med mere end en femtedel,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Den store stigning i boligsalget kan naturligvis også aflæses i boligmarkedets tre mest populære boligtyper: Villaer/rækkehuse, ejerlejligheder og sommerhuse. Læs om hver boligtype i de tre følgende afsnit:

Hussalget stiger 17 procent

Salget af huse i 2020 startede godt i januar og februar, inden det lå væsentligt under 2019-salget i månederne omkring corona-nedlukningen i marts og april. Derefter har salget hver måned været højere end i den samme måned året før sluttende med december, hvor salget var 51 procent højere.

”Normalt er december mere stille end alle andre måneder på året. Sådan har det ikke været i år. Tværtimod har hussalget været på niveau med salget i maj 2019, der var den bedst sælgende måned det år. Corona har skubbet til de sæsoner, vi normalt kender boligmarkedet for. Der har selvfølgelig været et efterslæb fra de sløve måneder marts og april, men de lave renter og måske også de mange timer derhjemme har fået flere end normalt til at få lyst til at købe nyt hus,” siger Birgit Daetz.

Samlet er der solgt små 59.000 huse i 2020. Det er det højeste antal i 10 år og 17 procent mere end i 2019.

Se udviklingen i salget af huse i alle landets kommuner.

Rekord i salget af ejerlejligheder

Salget af huse er langt fra den eneste del af boligmarkedet, der har sat rekord i 2020. Også salget af ejerlejligheder overgår det hidtidige rekordår 2017 med to procent.

Lejlighedsmarkedet var ellers lidt længere end husmarkedet om at komme på fode efter nedlukningen. Først i juni var salget igen højere end året før, og derefter var der mange, der købte nye lejligheder. Ikke blot i København og Aarhus, men også i andre byer, fortæller Birgit Daetz.

”Det er i høj grad stadig de store byer, der driver lejlighedsmarkedet, men det er blevet mere populært at bo i lejlighed i de mellemstore byer. Vi ser stigende salgstal i først og fremmest Randers, Horsens og Herning, men også andre steder i lidt mindre skala. Det er blevet mere populært at bo i lejlighed i flere dele af Danmark, og det hænger nok sammen med en anden tendens fra 2020. Stigningen i sommerhussalget.”

Det vilde sommerhussalg

Netop salget af sommerhuse, som Birgit Daetz nævner, har været helt vildt i 2020. Salget i december var dobbelt så højt som i december sidste år, og samlet set steg sommerhussalget 55 procent i forhold til 2019.

”Sommerhussalget har overrasket mange gange i 2020. Senest med slutspurten i december hvor salget var højere end i juni sidste år. Normalt bliver der i december solgt halvt så mange fritidsboliger som i sommermånederne. Det er den helt omvendte verden, vi har været vidne til,” siger Birgit Daetz og tilføjer:

”Vi skal også huske, at den udvikling var i gang inden corona, hvor mange købte sommerhus og droppede flyrejserne af klimahensyn. Men coronanedlukningen af Danmark og de massive rejserestriktioner har fået tendensen til at accelerere og fået mange til at købe sommerhus, som familien kan holde deres ferier i.”

Udviklingen i boligsalget 2019-2020:

Boligtype

2019

2020

Ændring

Villaer og rækkehuse

50.542

58.924

17 %

Ejerlejligheder

18.162

20.964

15 %

Sommerhuse

10.223

15.833

55 %

Alle boligtyper*

87.873

107.154

22 %

(*alle boligtyper dækker over villa, rækkehus, ejerlejlighed, villalejlighed, sommerhus, kolonihave, andelsbolig, helårsgrund, fritidsgrund, landejendom og lystejendom. Kilde: Boligsiden)

Boligsalget måned for måned 2019-2020:

Måned

2019

2020

Ændring

Januar

5.923

6.576

11 %

Februar

6.138

7.422

21 %

Marts

7.302

6.962

-5 %

April

7.693

6.806

-12 %

Maj

8.390

9.730

16 %

Juni

7.705

11.296

47 %

Juli

7.682

9.721

27 %

August

7.796

9.249

19 %

September

8.186

10.204

25 %

Oktober

7.975

10.199

28 %

November

7.403

10.192

38 %

December

5.680

8.797

55 %

Samlet

87.873

107.154

22 %

(I tabellen indgår salget af alle boligtyper: villa, rækkehus, ejerlejlighed, villalejlighed, sommerhus, kolonihave, andelsbolig, helårsgrund, fritidsgrund, landejendom og lystejendom. Kilde: Boligsiden)

Kontakter
 

Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsi

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Jessi og Jeppe på TV i aften

Jessi og Jeppe på TV i aften

Wineboutique . Hadsten viser travløb på TV i aften ... læs mere
Annonce : Husk din fiskemand er i Hadsten hver mandag

Annonce : Husk din fiskemand er i Hadsten hver mandag

Din fiskemand MARK er på plads udenfor Kvickly i Hadsten ... læs mere
Liva er kommunens første EUX sosu-assistent

Liva er kommunens første EUX sosu-assistent

LIVA fra ULSTRUP får fin hue ... læs mere
Ryan fra Broholm i Lilleåen

Ryan fra Broholm i Lilleåen

Ryan muntrer sig - friskt gjort - se video ... læs mere
Salming og Hadsten Håndbold indgår stor og lang aftale 

Salming og Hadsten Håndbold indgår stor og lang aftale 

Forlængelse af stor aftale med Salming ... læs mere
Musik- og kulturskolerne kom ikke ”på græs”.

Musik- og kulturskolerne kom ikke ”på græs”.

Mens børn- og unge der går til fodbold må komme på græs – må børn- og unge der går i musik- og kulturskoler fortsat bruge deres fritid på online undervisning ... læs mere
De sexgale radikale

De sexgale radikale

Næsten hver tredje kvinde har været udsat for seksuel chikane hos De Radikale… ... læs mere
Regnskab: Sparekassen Kronjylland markant over forventninger

Regnskab: Sparekassen Kronjylland markant over forventninger

Nye kunder og høj aktivitet på boligmarkedet væsentlige årsager til godt resultat i Danmarks største sparekasse ... læs mere
UD I NATUREN (11)

UD I NATUREN (11)

Velkommen til marts og for mange, deres favorit årstid FORÅR🌱FORÅR🌱FORÅR🌱 ... læs mere
Ny genbrugsplads i Hammel er klar til sommer

Ny genbrugsplads i Hammel er klar til sommer

Til sommer slår Favrskov Forsyning portene op til den nye, moderne genbrugsstation i Hammel, der blandt andet byder på nedgravede containere og udvidet åbningstide ... læs mere
Loading...