|

Boligsiden.dk: Boligpriserne steg igen i maj:

Årlig stigning er nu over 15 procent
 

 
 
 
 
 

Boligpriserne steg igen i maj: Årlig stigning er nu over 15 procent
10.6.2021 06:00:00 | Boligsiden.dk

Nye tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at salgspriserne har taget et nøk op i maj måned. Det gælder for både huse, ejerlejligheder og sommerhuse.

 

Foto: Boligsiden

Imens salget af boliger lader til at stilne en lille smule af, er salgspriserne steget yderligere den seneste måned. Det fremgår af nye tal fra Boligsidens Markedsindeks.

Det betyder, at salgspriserne på villaer og rækkehuse nu er 15,7 procent højere end på samme tidspunkt sidste år. For ejerlejlighederne er der tale om årlig vækst i salgspriserne på 17,9 procent, imens sommerhusene handles til priser, der er 26,4 procent højere end sidste år.

”Priserne på huse og ejerlejligheder er steget 13 måneder i træk, og bortset fra et lille dyk i priserne i slutning af 2020 er tilfældet det samme for sommerhusene. Til forskel fra tidligere år har vi ikke oplevet den sædvanlige afmattende periode i løbet af vinteren, og derfor ser vi nu årlige prisændringer i denne størrelsesorden,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

For alle tre boligtyper gælder der, at salgspriserne er steget med to-cifrede procentsatser i alle regioner det seneste år. Eneste undtagelse er huspriserne i Region Nordjylland, der ”kun” er steget med otte procent siden samme tidspunkt sidste år.

”Vi oplever stort set altid prisstigninger i foråret, og den effekt er blevet kraftigt forstærket i begyndelsen af året, hvilket har påvirket priserne i størstedelen af landet. Men i takt med at flere er blevet vaccineret, og samfundet langsomt vender tilbage til normalen, vil vores forbrugsmønstre formentlig også blive påvirket. Vi tager på ferie, ser EM i fodbold og benytter os af kulturelle tilbud. Det bliver spændende at se, om det ikke også vil lægge en dæmper på interessen for at købe ny bolig,” siger Birgit Daetz.

De første indikationer på et vendepunkt

Det er endnu for tidligt at svare på det spørgsmål. Men imens salgspriserne fortsat stiger en smule, er der andre indikationer, der peger i retning af, at udviklingen på boligmarkedet kan være ved at vende.

”Vi ser, at der er flere, der sætter boligen til salg, og det samlede fald i udbuddet er foreløbig stoppet. Faktisk har der i de seneste syv uger været en ganske svag stigning i udbuddet, og dermed får køberne langsomt mere at vælge imellem,” siger Birgit Daetz og tilføjer:

”Samtidig viste handelstallene i april det første fald i antal bolighandler i år, og de foreløbige tal for maj indikerer, at det aktivitetsniveau er fortsat ind i maj. Det er dog fortsat tale om et meget højt handelsniveau, men noget tyder på, at vi har passeret toppen.”

En anden lille indikation er, at der i visse regioner begynder at blive givet et større nedslag i prisen i handlerne med ejerlejligheder.

Udvikling i boligpriser maj 2021:

Boligtype

Salgspris (kr. pr. kvm.)

Ændring seneste måned

Ændring seneste år

Villaer/rækkehuse

16.671

1,5%

15,7%

Ejerlejligheder

33.547

1,1%

17,9%

Sommerhuse

21.098

2,8%

26,4%

(Kilde: Boligsidens Markedsindeks)

Regional udvikling i priser på villaer og rækkehuse:

Region

Salgspris (kr. pr. kvm.)

Ændring seneste måned

Ændring seneste år

Region Hovedstaden

32.039

2,2%

22,2%

Region Midtjylland

14.176

0,3%

11,4%

Region Nordjylland

10.773

0,6%

8,1%

Region Sjælland

14.584

2,4%

14,4%

Region Syddanmark

11.534

1,5%

12,7%

(Kilde: Boligsidens Markedsindeks)

Regional udvikling i priser på ejerlejligheder:

Region

Salgspris (kr. pr. kvm.)

Ændring seneste måned

Ændring seneste år

Region Hovedstaden

45.492

1,4%

19,3%

Region Midtjylland

26.730

-0,2%

15,4%

Region Nordjylland

18.973

-1,5%

13,7%

Region Sjælland

18.291

1,4%

12,1%

Region Syddanmark

18.989

3,6%

15,9%

(Kilde: Boligsidens Markedsindeks)

Se den årlige udvikling i huspriserne i hver enkelt kommune på Boligsiden.

Kontakter
 

Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@bolig

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



K: Tid til Tryghed i Favrskov

K: Tid til Tryghed i Favrskov

Af Lars Storgaard, 2. viceborgmester (K), Ulstrup og Niels Christian Selchau-Mark, byrådskandidat (K), Kollerupvej 2b, 8370 Hadsten ... læs mere
Indbrud i Selling

Indbrud i Selling

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
HSK meddeler at holdopstillingen er på plads nu

HSK meddeler at holdopstillingen er på plads nu

Morten Bisgaard spiller fortæller tidligere formand Gert Jensen HSK ... læs mere
17.000 satte huset til salg i 1. kvartal:

17.000 satte huset til salg i 1. kvartal:

Halvdelen blev solgt i løbet af to måneder ... læs mere
En jubi-fest med modige børn og flot udsmykning

En jubi-fest med modige børn og flot udsmykning

Høj sol over Østervangskolen - og forsinket fødselsdagsfest med mange fine indslag ... læs mere
Så syng da Thorsø......

Så syng da Thorsø……

Sommersang ved søen - så syng da Danmark lad hjertet tale…… ... læs mere
Tak skæbne!

Tak skæbne!

Det er i aften - mandag den 21. juni - at Danmarks ”skæbne” afgøres… ... læs mere
HSK `s 100 års Jubilæums reception

HSK `s 100 års Jubilæums reception

Fodbolden i Hadsten fylder 100 år ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

TEMA: Bibliotekarer i bøger ... læs mere
Sukker i sækkevis

Sukker i sækkevis

Chauffør Kristian Mainz er vant til at agere "julemand". Her er han med sin store lastvogn. Foto: J. Kr. Søgaard ... læs mere
UD I NATUREN (26)

UD I NATUREN (26)

I dag kommer du med til Løjstrup Hovedgård beliggende mellem Laurbjerg og Langå - et dejligt sted med flot natur😊 ... læs mere
Loading...