|

Boligsiden :

Priserne på huse og lejligheder er nu steget hver måned i et år

 

Priserne på huse og lejligheder er nu steget hver måned i et år
12.5.2021 06:00:00 | Boligsiden.dk

Salgspriserne på huse og ejerlejligheder er steget 12 måneder i træk, så gennemsnitspriserne nu er henholdsvis 14 og 17 procent højere end for et år siden, viser tal fra Boligsidens Markedsindeks.

Foto: Boligsiden

Det er blevet dyrere at købe et hus eller en lejlighed i 12 måneder i træk. Dermed er priserne nu steget uafbrudt i et år. Det viser nye april-tal fra Boligsidens Markedsindeks.

Det betyder, at salgspriserne på villaer og rækkehuse er 14 procent højere end for et år siden, og at køberne i gennemsnit har betalt 17 procent mere for en ejerlejlighed end på samme tidspunkt i 2020.

”Normalt stiger priserne i løbet af forår og sommer, og så falder de igen i løbet af efterår og vinter. Det er med til at sikre moderate årlige prisstigninger. De udsving har vi ikke set det seneste år, og det har ført til de meget store spring i de gennemsnitlige salgspriser. Det er alt sammen affødt af den massive interesse, der har været for boliger siden den første coronanedlukning af Danmark,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Hovedstaden har største prisstigninger

Det er Region Hovedstaden, der kan præsentere det seneste års største prisstigninger for både huse og lejligheder. Og dykker vi et hak længere ned i geografien, er det i landsdelen København By, der rummer kommunerne Dragør, Frederiksberg, København og Tårnby, priserne er steget mest.

”Efterspørgslen på boliger i hovedstaden er massiv, og der bliver solgt flere boliger end normalt. Det har fået udbuddet i København til at falde og priserne til at stige meget. Heldigvis er der kommet mange flere nye sælgere end tidligere i de første fire måneder af året, og det har betydet, at faldet i udbuddet i hovedstaden nu er stoppet. Når det er sagt, så er der behov for, at endnu flere sætter til salg, hvis udbuddet skal matche efterspørgslen,” påpeger Birgit Daetz.

I København By er husene handlet 29 procent højere end for et år siden, mens ejerlejlighederne nu er 20 procent dyrere.

Sommerhuse stiger også i pris

Det er ikke kun huse og lejligheder, der stiger i pris. Efter et lille prisdyk i slutningen af 2020 er sommerhuspriserne også steget de seneste måneder. Alene fra marts til april steg de med fire procent, så sommerhuse nu bliver handlet for 24 procent mere end for et år siden.

”Der er handlet ekstremt mange sommerhuse, mens danskerne har været coronahjemsendt og afkoblet muligheden for at rejse ud af landet. Det har fået priserne til at galoppere afsted. Det vil de formentlig fortsætte med hen over sommeren, inden der meget vel kan komme mere normale tilstande på sommerhusmarkedet, når sommerferien er slut, og mulighederne for at rejse til udlandet forhåbentlig bliver lidt større,” siger Birgit Daetz.

Prisstigningerne på sommerhuse er størst i Region Sjælland og Region Hovedstaden, hvor det nu koster henholdsvis 39 og 30 procent mere at købe sommerhus, end det gjorde for et år siden.

Udvikling i boligpriser april 2021:

Boligtype

Pris per kvm. (kroner)

Ændring seneste måned

Ændring seneste år

Villaer og rækkehuse

16.415

1,7 %

14,3 %

Ejerlejligheder

33.154

1,7 %

16,6 %

Sommerhuse

20.532

4,2 %

24,4 %

(Kilde: Boligsidens Markedsindeks)

Regional udvikling i priser på villaer og rækkehuse april 2021:

Region

Pris per kvm. (kroner)

Ændring seneste måned

Ændring seneste år

Region Hovedstaden

31.367

2,8 %

20,8 %

Region Midtjylland

14.133

0,6 %

11,1 %

Region Nordjylland

10.713

0,9 %

8,5 %

Region Sjælland

14.242

0,9 %

12,2 %

Region Syddanmark

11.354

1,7 %

9,8 %

(Kilde: Boligsidens Markedsindeks)

Regional udvikling i priser på ejerlejligheder april 2021:

Region

Pris per kvm. (kroner)

Ændring seneste måned

Ændring seneste år

Region Hovedstaden

44.847

1,8 %

17,8 %

Region Midtjylland

26.770

0,7 %

15,6 %

Region Nordjylland

19.252

1,5 %

17,1 %

Region Sjælland

18.043

3,2 %

10,9 %

Region Syddanmark

18.334

2,5 %

9,8 %

(Kilde: Boligsidens Markedsindeks)

Se prisudviklingen i din kommune på Boligsiden.

Kontakter
 

Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Natteravnene
22. jan. 2022

Natteravnene

Viva Las Vegas
25. jan. 2022

Viva Las Vegas

Loading...

Dagbog fra en ”tungt” prøvet badevægt – uge 3

Dagbog fra en ”tungt” prøvet badevægt – uge 3

Min tilværelse som badevægt er faktisk ved at blive lettere… ... læs mere
Overvejer du at holde ferie i Danmark i år? Så er det nok en god idé at booke nu…

Overvejer du at holde ferie i Danmark i år? Så er det nok en god idé at booke nu…

I bedste sendetid lørdag aften tegnede den tyske TV-kanal NDR et fuldbyrdet glansbillede af kongeriget Danmark ... læs mere
Fortsætter PingvinNyt?

Fortsætter PingvinNyt?

Lars Toft Hansens bortgang efterlader sitet i et stort tomrum ... læs mere
Mindeord over Lars Toft Hansen (1941 - 2022):

Mindeord over Lars Toft Hansen (1941 – 2022):

PingvinNyts utrættelige og initiativrige ejer og redaktør, Lars Toft Hansen, er gået bort ... læs mere
”Viva Las Vegas” har premiere i Sløjfen

”Viva Las Vegas” har premiere i Sløjfen

Randers Teater slap med skrækken og kan den 25. januar afvikle den planlagte premiere på den årlige musikalske vinterforestilling ”Viva Las Vegas” i Sløjfen i Hadsten ... læs mere
UD I NATUREN (57)

UD I NATUREN (57)

Kom med til Frijsenborg, Pøt Mølle og Lilleåen i Laurbjerg på en januardag, hvor de grå skyer endelig lettede. 😊 ... læs mere
Dagbog fra en ”tungt” prøvet badevægt – uge 2

Dagbog fra en ”tungt” prøvet badevægt – uge 2

Vi badevægte bliver motioneret flittigt i denne tid… ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Nostalgi og boghandlerromantik ... læs mere
Mundsvejr og bragesnak!

Mundsvejr og bragesnak!

Vi har hørt det utallige gange: Mindre bureaukrati, mere velfærd for pengene… ... læs mere
Fotos fra brobyggeriet i Lerbjerg.

Fotos fra brobyggeriet i Lerbjerg.

Banedanmark arbejder fortsat på brobyggeriet i Lerbjerg i forbindelse med elektrificeringen af jernbanen og lukning af jernbaneoverskæringen. Ved at nedlægge overkørslen kan passagertogets tilladte hastighed på strækningen øges til mere end 140 km/t, og rejsetiden kan forkortes ... læs mere
Ærgrer mig lidt

Ærgrer mig lidt

Bus `hjerterte banker for foreningslivet ... læs mere
Loading...