|

Borgmesterduel og speedpløjning på Landbrugsmuseet

Moderne og traditionelle pløjediscipliner mødes, når Landbrugsmuseet på Gl. Estrup i samarbejde med Motor- og Traktor Klubben Jylland afholder pløjestævne den 22. september fortæller Jørgen Kjær, traktoreksperten fra Hadsten og fortsætter

Billedtekst : Niels Balle fra Søften har et tidligere verdensmesterskab i rygsækken, når der skal konkurreres om udtagelse til at deltage i årets danmarksmester i veterantraktorpløjning.

 

Borgmester Kirstine Bille fra Syddjurs Kommune og borgmester Jan Petersen fra Norddjurs Kommune udfordrer nemlig hinanden i en venskabelig pløjedyst, som også bliver en slags kønnenes kamp.

De er begge gået i skarp træning forud for dysten. Selv om det nok er kommunalvalget i november, der i øjeblikket fylder mest for de to borgmestre og borgmesterkandidater, er de begge opsat på at vinde disciplinen, hvor de hver især står i spidsen for et hold på fire personer. Kirstine Bille leder kvindeholdet, der ligesom mandeholdet byder på både hestepløjer, juniorpløjer og veteranpløjer. De skal dyste i pløjningens ædle kunst, og da ingen af de to borgmestre i forvejen har større erfaring fra landbruget, er der lagt op til, at det bliver en fair og lige kamp, de mange gæster kan følge.

Stævnet afholdes sammen med Motor- og Traktor Klubben Jyllands udtagelsespløjning til efterårets danmarksmesterskab. Omkring 60 pløjere med veterantraktorer med blandt andet en- og to-furede plove skal holde tungen lige i munden og trække helt lige furer på markerne ved Landbrugsmuseet Gl. Estrup.

Ved stævnet på Landbrugsmuseet konkurreres der også i en af de helt nye pløjediscipliner – speedpløjning! Speedpløjning blev første gang vist i Danmark sidste år, hvor store traktorer, der normalt kører traktortræk, skal konkurrere om at pløje for eksempel en halv hektar jord på hurtigste tid. Den hurtigste kunne sidste år klare dette på cirka 7,5 minutter.

For at sætte de mekaniske hestekræfter lidt i perspektiv ved pløjestævnet på Landbrugsmuseet vises der også god gammeldags pløjning med firebenede hestekræfter, så der bliver noget at se på for både ung og ældre.

 herover Jens Anker Gjesing der er en af de lokale veteranpløjere, der deltager i stævnet på Gl. Estrup den 22. september.

Nærmere oplysninger kan fås ved museumsinspektør ved Dansk Landbrugsmuseum Jens Aage Søndergaard tlf  87951531/ 20803124 eller Frede Langdahl på tlf 20121135.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

TEMA: Bibliotekarer i bøger ... læs mere
Sukker i sækkevis

Sukker i sækkevis

Chauffør Kristian Mainz er vant til at agere "julemand". Her er han med sin store lastvogn. Foto: J. Kr. Søgaard ... læs mere
UD I NATUREN (26)

UD I NATUREN (26)

I dag kommer du med til Løjstrup Hovedgård beliggende mellem Laurbjerg og Langå - et dejligt sted med flot natur😊 ... læs mere
Dåse-fjolser og smøg-idioter!

Dåse-fjolser og smøg-idioter!

Cykelstier og vejgrøfter er ikke skraldespande! ... læs mere
Simon Olsen , Venstre cykler der ud af

Simon Olsen , Venstre cykler der ud af

Anledningen er HSK`s 100 års jubilæum ... læs mere
Vestjysk Bank forlænger hovedsponsoratet

Vestjysk Bank forlænger hovedsponsoratet

Vestjysk Bank forlænger hovedsponsorat med 2 år ... læs mere
SPAR 210 KR PÅ VILDT WEEKENDTILBUD

SPAR 210 KR PÅ VILDT WEEKENDTILBUD

17% APPASSIMENTO🚨 fra Skjold Burne ... læs mere
Nyt fra Nordea juni 2021, nr. 2

Nyt fra Nordea juni 2021, nr. 2

MitID erstatter NemID ... læs mere
LÆSERBREV

LÆSERBREV

K: Trin(bræt) til at få bygget ungdomsskolen i Hadsten ... læs mere
Tændt stearinlys formentlig skyld i brand

Tændt stearinlys formentlig skyld i brand

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Loading...