Brand fra skur bredte sig til villa Natten til onsdag kl. 00.16 kørte politi og brand til en adresse i Hinnerup hvor der var meldinger om brand på stedet. Da politiet ankom kl. 00.29 kunne de se røg fra baghaven, og flere slukningskøretøjer var i fuld gang med at få styr på ilden.
De indledende undersøgelser tyder på, at det var ild i et tilstødende skur, som bredte sig til en tagkonstruktion på huset via en overdækket terrasse. Alle husets beboere kom heldigvis ud af huset, og ingen kom umiddelbart til skade ved branden. Nærmere undersøgelser skal afklare den endelige brandårsag.
Indbrud Der er det seneste døgn anmeldt to indbrud i privat beboelse i Favrskov
-
På Tjørnevej i Hadsten begået tirsdag d. 13/5 mellem kl. 08.20 og kl. 14.15
- På Spurvevej i Hammel begået tirsdag d. 13/5 mellem kl. 12.30 og kl. 13.30