|

Bred konstituering i Favrskov

Alle partier i det nye byråd indgår i konstitueringen af det nye byråd i Favrskov Kommune for valgperioden 2018-21.

Borgmester Nils Borring

 

Borgmesteren og gruppeformændene for Socialdemokratiet (A), Venstre (V), Det Konservative Folkeparti (C), Dansk Folkeparti (O), Enhedslisten (Ø) og Socialistisk Folkeparti (F) underskrev aftalen tirsdag 28. november 2017.

Det er en meget tilfreds borgmester, der kan se tilbage på den sidste uges forhandlinger. Aftalen betyder, at Nils Borring (A) fortsætter som borgmester, mens posten som 1. viceborgmester tilfalder Flemming Nørgaard (V). Lars Storgaard (C) bliver 2. viceborgmester. 

Aftalen medfører desuden, at der oprettes et nyt politisk udvalg, som skal varetage de kommunale planopgaver. Planopgaverne har tidligere været en del af Teknik- og Miljøudvalgets opgaveområder.  

Aftalen har resulteret i følgende fordeling af formandsposter for de politiske udvalg:

  • Formand for Økonomiudvalget: Nils Borring (A)
  • Formand for Planudvalget: Erling Kvist Andersen (A)
  • Formand for Teknik- og Miljøudvalget: Anders G. Christensen (V)
  • Formand for Social- og Sundhedsudvalget: Grethe Villadsen (A)
  • Formand for Børne- og Skoleudvalget: Birgit Liin (V)
  • Formand for Kultur- og Fritidsudvalget: Steen Thomasen (A)
  • Formand for Arbejdsmarkedsudvalget: Lars Storgaard (C)

 

I aftalen indgår det også, at Lone Boye (A) bliver formand for det særlige Børn og unge-udvalg, Søren Frandsen (F) bliver formand for Favrskov Forsyning A/S, mens Hanne Smedegaard (V) bliver formand for Landsbyrådet.

Endvidere får Bodil Kvistgaard Olsen (Ø) tre poster i hhv. Planudvalget, Børne- og Skoleudvalget samt Landsbyrådet. Niels Kallehave (O) får tre poster i hhv. Planudvalget, Teknik- og Miljøudvalget og Favrskov Forsyning A/S.

Der er tradition for et bredt samarbejde på tværs i byrådet i Favrskov, og der er også tradition for brede konstitueringsaftaler.

– Jeg er sikker på, at den brede konstitueringsaftale er et godt udgangspunkt for at fortsætte det gode samarbejde på tværs i byrådet. Med konstitueringsaftalen har jeg store forventninger til de kommende fire år, hvor der skal tages fat på en lang række nye spændende opgaver, udtaler borgmester Nils Borring (A).

Det nye byråd konstituerer sig formelt på et møde 11. december 2017 kl. 17.00 i byrådssalen i Hammel.

Se konstitueringsaftalen 2018-21.

 
Dato:28. november 2017

Senest opdateret:

28. november 2017

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

Generalforsamling i kunstgræsbaneforeningen

Generalforsamling i kunstgræsbaneforeningen

Kunstgræsbaneforeningen holder generalforsamling den 25. maj ... læs mere
Sigtet for at sætte ild til motorcykel

Sigtet for at sætte ild til motorcykel

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Friluftsgudstjeneste i Tungelund Bakker

Friluftsgudstjeneste i Tungelund Bakker

Til pinse når skoven bliver rigtig grøn… ... læs mere
Linjeføringen for rute 26 ligger fast

Linjeføringen for rute 26 ligger fast

Af Birgit Liin, borgmesterkandidat og medlem af Favrskov Byråd for Venstre ... læs mere
PET Petersen er kommet med dette indlæg

PET Petersen er kommet med dette indlæg

Jeg har skrevet et lille læserbrev vedr.socialdemokraternes flygtninge og indvandrere politik ... læs mere
Indbrud i Lyngå

Indbrud i Lyngå

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Skiveskåret roastbeef med dårlig lugt og smag

Skiveskåret roastbeef med dårlig lugt og smag

Skare Food A/S tilbagekalder to partier af kogt skiveskåret roastbeef ... læs mere
Loading...